Annonce
Sport

Vuelta-strabadser får dansk debutant til at hade sit liv

Ander Gillenea/Ritzau Scanpix
Casper Pedersen oplever store humørsvingninger i sin første grand tour og tæller dagene, til han når Madrid.

Sammen med resten af feltet er cykelrytteren Casper Pedersen tilbage i sadlen efter tirsdagens hviledag i Vuelta a España.

Den 23-årige dansker er nu 17 etaper og 19 dage inde i sin første grand tour. Han har aldrig tidligere kørt et løb, der omfatter mere end ti etaper.

Han klukker lidt over spørgsmålet, om det egentlig er sjovt.

- Det er ikke lutter lagkage, men der er noget prestige i at gennemføre det. Det bliver lidt monotont i længden, og jeg er begyndt at tælle ned, til jeg kommer til Madrid på søndag.

- I momenter er det fedt, men der er også tider, hvor jeg næsten ikke kan overskue at komme igennem det, og hvor jeg hader mit liv ufattelig meget, siger Casper Pedersen.

For manden, der tidligere var en kraftfuld banerytter, er de spanske bjerge og dale ikke just favoritterræn.

Det var da også med en vis spænding i maven, at han ankom til løbets åbningsetape 24. august.

- Jeg var ret usikker på, hvordan min krop ville reagere, når vi kom ud over en uge eller ti dage. Hvordan ville jeg håndtere de mange timer på cyklen. Men det er nu gået meget godt.

- Jeg er ikke mere smadret nu, end jeg var på første hviledag. Jeg er nået til en punkt, hvor jeg bare er stabilt smadret, siger Casper Pedersen.

Han er udtaget som rendyrket hjælperytter for Sunwebs klassementhåb Wilco Kelderman og sprinteren Max Walscheid.

Alligevel har han på det seneste kæmpet hårdt - og forgæves - for at komme i et tidligt udbrud.

- Det er for at prøve mig selv af, og samtidig havde jeg et håb, om at udbruddet fik lov til at køre, så jeg kunne få et forspring på de næste stigninger. Så kunne jeg måske hjælpe Wilco senere i løbet, forklarer han.

- Når jeg gør det, føler jeg mig mere som en del af løbet, og jeg er mere fokuseret. Hvis jeg bare sidder i feltet, er der meget mere tid til at tænke over, hvor ondt jeg har i benene, siger Casper Pedersen.

Når Vueltaen er forbi på søndag, afventer han besked om, om han er blandt landstræner Anders Lunds udvalgte til det danske landshold, som kører landevejs-VM senere på måneden.

Derudover venter sæsonens sidste opgaver for Sunweb, inden han holder vinterferie efter Paris-Tours 13. oktober.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Øjenåbner: Håndtryk var så vigtigt

Landet over er kommunerne ved at gennemføre de Grundlovsceremonier, man nu skal, for at udlændinge kan blive danske statsborgere. En del af ceremonien er det meget omtalte håndtryk, som har fyldt rigtigt meget. Ikke mindst det jo synliggør, at nogle gerne vil være danskere, men de alligevel ikke er så meget danske, at de vil give håndtryk til en person af det modsatte køn. Undertegnede har derfor hidtil opfattet denne ceremoni som noget symbol-politik, som vi egentlig godt kunne være foruden, da det kun er med til at tydeliggøre de kulturelle og religiøse forskelle, der også er i vort eget samfund. Det var så derfor noget af en øjenåbner at være med til den første Grundlovceremoni på rådhuset i Lemvig, hvor en ukrainsk statsborger ville være dansker efter 16 år i et land, som han vil bo i resten af sine dage og gerne vil være en rigtig del af. Der blev givet håndtryk. Et fast et af slagsen. Og under den efterfølgende hyggesnak med et glas mellem de officielle deltagere og ukraineren og hans fraskilte hustru, så lagde de to ukrainere megen vægt på, at det var en stor oplevelse for dem at være med til denne ceremoni, og ikke mindst håndtrykket var vigtigt for dem. - Det gør, at vi føler, vi bliver personligt modtaget i Danmark, og vi ikke blot får et stykke upersonligt papir. Det her gør, at vi føler os rigtigt velkomne. Det var så noget helt andet end det skriveri, der hidtil har været om det håndtryk. Det blev altså opfattet som noget rigtigt godt og var et vigtigt symbol. Ikke på forskelle, men på ligeværdighed og en velkomst. Og hvorfor blev den fraskilte hustru så ikke også dansker, selv om hun talte stort set perfekt dansk? Hun havde holdninger til blandt andet de goder, det danske demokrati giver. Hun kunne udtrykke, at demokrati er så naturligt for danskerne, at mange slet ikke opfatter, at det er noget, man skal kæmpe for andre steder i verden - også i hendes hjemland. Ændring af regler har gjort, at da hun var under uddannelse for at være en del af det danske samfund, kunne hun ikke leve op til kravene om fuldtidsarbejde i en ubrudt årrække. Så nu må hun vente i mindst tre år yderligere, før hun kan blive dansker. Regler er somme tider for firkantede.

Holstebro

Unge bakker op om Bronxparty

Annonce