Annonce
Struer

- Vores samfund er jo indrettet sådan, at det eneste rigtige valg er gymnasiet

Christoffer på 17 år vil gerne være landmand, og det har han villet hele sit liv. Derfor er han lige nu i lære på en gård i Lemvig i en tid, hvor de fleste andre unge vender sig mere mod HTX, HHX og STX.. Foto: Johan Gadegaard
17-årige Christoffer Lund fra Struer går på Asmildkloster Landbrugsskole, for han har store planer for sin fremtid. Dermed går han imod statistikken, der viser, at langt de fleste unge vælger en gymnasial uddannelse, mens erhvervsskolerne hungrer efter elever
Annonce

Struer: Der lyder et brøl for enden af den lille bakke. Et grønt traktortag kan spottes, i færd med at bestige bjerget. Sådan lyder det i hvert fald til at det er, taget i betragtning hvor meget motoren er kommet på arbejde.

10 sekunder senere svinger en John Deere 30-4 marktraktor ind på gruspladsen foran villaen i det stille boligkvarter. 17-årige Christoffer Lund svinger behændigt rattet inde i kabinen ovenpå de massive dæk, højt hævet over jorden. To sekunder senere er den parkeret, og motorlarmen ophører. Christoffer Lund hopper ud af kabinen og ned på gruset foran sine forældres hus. De står begge og kigger på ham. Griner lidt.

- Man kan i hvert fald høre, når han er på vej hjem, griner hans mor, Tina Lund.

Marktraktoren har Christoffer Lund selv købt.

- Jeg plejede at køre på scooter når jeg skulle afsted om morgenen, men det blev virkelig koldt om vinteren, og jeg ville ikke fryse. Jeg er jo ikke gammel nok til at få en bil, så det blev en traktor. Den er der også varme i, siger han.

Som om han ikke selv kan se, at en 17-årig, der kører en traktor på byveje er et noget specielt syn. Men på den anden side, så har han allerede det første stykke udstyr klar, til når han skal udleve sin helt store drøm.

Christoffer Lund vil gerne være landmand. Og han ved lige præcis hvordan.

Annonce

Forbindelse til dyrene

Der er pænt hjemme hos Christoffers forældre, Tina og Morten Lund. Huset er relativt nybygget, med stort og åbent køkken-alrum. Inde i byen, tæt ved Energiparken, men alligevel afsides. Og med plads til en traktor i indkørslen.

Tina Lund skynder sig at undskylde.

- Jeg plejer at sende ham i bad så snart han kommer hjem, siger hun.

Hun mener Christoffer. Ikke at han ikke går i bad af sig selv, men siden august har han været i lære på Nørremark I/S, et økologisk kvægbrug i Lemvig, med 500 malkekøer, plus opdræt, og omkring 550 hektar jord.

Og efter en hel dag sammen med køerne, der både byder på flere omgange malkning og fodring, så kan man godt ende med at tage staldlugten med hjem. Det er dog ikke noget man lægger mærke til, når man bare sidder ved spisebordet overfor ham.

Christoffer Lund har altid vidst, at han ville være landmand. Altid. Og når Christoffer Lund sætter sig noget for, så er det som regel sådan det bliver, må man forstå.

- Da jeg var lille og var på landet, hvor man kunne se køerne på græs, og der kørte en traktor henover en mark, så vidste jeg, at det var noget for mig. Jeg har altid elsket forbindelsen til dyrene og at komme ud i naturen, siger Christoffer Lund.

Beslutningen var taget. Og så var det bare med at klø på. Christoffer begyndte at tage bussen efter skole ud til et hobbylandbrug, som var ejet af nogle af hans forældres venner. Her hjalp han med at slå græs og passe heste. Hvilket resulterede i, at han fik sin egen hest. Han fulgte op med en ko, da han var 11-12 år. Den har han stadig. Den hedder Frida, og den følger efter ham uanset hvor han går hen, når han besøger hende på den gård hvor hun bor.

- Den skulle egentlig være endt i fryseren. Men det nænnede jeg ikke, da det kom til stykket, siger Christoffer Lund.

Nu går de ture sammen, og Frida bliver striglet af Christoffer.

Annonce

"Bare" en landmand

Tina Lund er kirketjener, og Morten Lund er lokofører. Deres to andre børn er ved at uddanne sig til pilot og sygeplejerske. Det er ikke fra dem, at Christoffer har fået idéen om at blive landmand.

- Men vi har altid støttet ham. Han kan godt lide at lave noget, hvor han skal bruge sine hænder, så det virkede naturligt at han valgte at blive landmand, siger Tina Lund.

De har altid troet på deres søn. Men det er der mange andre, der ikke har. I folkeskolen, som Christoffer Lund gik på inde i Struer by, kunne han godt føle, at der blev set ned på ham, fordi han "bare" ville være landmand. Stort set alle i hans klasse skulle videre på en gymnasiel uddannelse.

- Vi var tre i klassen ud af 21, der skulle på en erhvervsuddannelse, siger Christoffer Lund.

Generelt oplever flere erhvervsuddannelser, at de ikke kan skaffe nok elever til praktikforløb hos de danske firmaer, der i stor stil hungrer efter flere lærlinge og elever.

Ifølge Berlingske viste en rundspørge fra Dansk Arbejdsgiverforening i 2018, at 20-25 af erhvervsskolerne, der uddanner indenfor fødevare-, jordbrug- og oplevelsesområdet, mangler elever.

Christoffer Lund sov tæt ved sin ko Frida i 14 dage, da hun var tæt på at skulle kælve, for at være der for hende. Foto: Johan Gadegaard

Tal fra Undervisningsministeriet viser, at hver femte elev, svarende til 20,1 procent, valgte at begynde på en erhvervsuddannelse i 2019. Ifølge erhvervsuddannelsesreformen skulle det tal have været 25 procent i 2020. I 2025 30 procent. Til sammenligning valgte 72 procent at begynde på en gymnasial uddannelse i 2019.

- Jeg synes det er noget lort, siger Christoffer Lund ligeud.

Men han har også en idé om, hvorfor det forholder sig sådan.

- Jeg tror det er uvidenhed. Vores samfund er jo indrettet sådan, at det eneste rigtige valg er gymnasiet, hvis du "vil noget med dit liv", som de siger. De tror muligvis, at livet som landmand bare går ud på at gå i træsko i lort til halsen, mener han.

Den hørte han i hvert fald ind i mellem. Den med, om han ikke ville "noget mere" med sit liv.


De tror muligvis, at livet som landmand bare går ud på at gå i træsko i lort til halsen

Christoffer Lund


- Men de ved ikke, at det at være landmand også handler om at kunne tal og kontorarbejde. Det er jo et firma som så meget andet. Det er en forretning, siger Christoffer Lund.

Det er heller ikke en titel man kommer sovende til. Når Christoffer Lund er faglært landmand om 2-3 år, så vil han have flere uddannelser og kurser oveni, så han til sidst bliver uddannet agrarøkonom.

Det betyder, at han vil kunne varetage økonomien, produktionen og den strategiske udvikling af et landbrug. I alt omkring syv års uddannelse. Eller, sagt på en anden måde, to år længere end en normal kandidatuddannelse.

Annonce

Blod på tanden

Christoffers forældre oplevede heller ikke altid, at deres søns fremtidsplaner blev taget seriøst i folkeskolen.

- Christoffer har nok skullet kæmpe lidt mere for tingene end de fleste, mener hans mor.

Men han har aldrig tvivlet på sig selv. Heller ikke på at han en dag kommer til at eje sin egen gård.

- Når folk siger til mig, at der er noget, jeg ikke kan, eller ser ned på det, så får jeg endnu mere blod på tanden. Så får jeg for alvor lyst til at overbevise dem om, at det ikke er sådan, siger han selv.

Hans egen gård skal også være et kvægbrug med fokus på dyrevelfærd. Selvom køerne nok ikke får navne på samme måde som Frida gjorde.

- De er ikke bare produktionsdyr. Der skal være en forbindelse mellem en landmand og hans dyr, og det er vigtigt, at de har det godt. Man skal kunne sove godt om natten, siger Christoffer Lund.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce