Annonce
Mærkedage

Vor mand i London

Lars Thuesen, Danmarks ambassadør i London, fylder den 12. februar 60 år. Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Nogle diplomater har mere om ørerne end andre. Ambassadør Lars Thuesen har som dansk ambassadør i London nok at gøre med brexit. Den 12. februar fylder han 60.

60 Han er ikke ukendt med at have travlt, Lars Thuesen.

Diplomaten er Danmarks ambassadør i den britiske hovedstad, London, og det har han været siden den 1. september 2017.

Det var godt et år efter, at briterne ved deres folkeafstemning stemte for at forlade EU, og nu er brexit efter tre og et halvt år sket.

Briterne trådte formelt ud af EU ved midnat mellem den 31. januar og den 1. februar. Regeringen i London og EU er i gang med at forhandle det fremtidige forhold på plads.

Det er komplicerede sager, og der er store og dyre interesser på spil for alle EU-lande. Også for Danmark, og her står Lars Thuesen i første række.

Ambassadøren er en erfaren herre i diplomatiets kunst - han har været i Udenrigsministeriet siden 1987 - og efterhånden også i livets.

Den 12. februar fylder han 60.

Mange danskere husker måske Lars Thuesen fra de dramatiske dage i 2006 under krisen om Jyllands-Postens karikaturtegninger af profeten Muhammed.

Han var da chef for Borgerservice i Udenrigsministeriet og var ofte i medierne.

Borgerservice er ministeriets kontor for varetagelse af interesserne for danskere i udlandet.

Danske interesser var under stort pres i den muslimske verden.

Her blev ambassader angrebet af vrede muslimer, og danskere blev truet med bål og brand og det, der er værre.

Thuesen, der er gårdejersøn fra Fausing på Djursland, var chef for Borgerservice fra 2005 til 2009.

Han har desuden været udstationeret på de danske repræsentationer i Mexico og i Spanien, hvor han har været ambassadør.

Inden han kom til London, var han direktør i Eksportrådet.

Lars Thuesen har læst statskundskab på Aarhus Universitet og University of Massachusetts.

Han er gift med Jeanine Ayerdi, og parret har en søn.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Øjenåbner: Håndtryk var så vigtigt

Landet over er kommunerne ved at gennemføre de Grundlovsceremonier, man nu skal, for at udlændinge kan blive danske statsborgere. En del af ceremonien er det meget omtalte håndtryk, som har fyldt rigtigt meget. Ikke mindst det jo synliggør, at nogle gerne vil være danskere, men de alligevel ikke er så meget danske, at de vil give håndtryk til en person af det modsatte køn. Undertegnede har derfor hidtil opfattet denne ceremoni som noget symbol-politik, som vi egentlig godt kunne være foruden, da det kun er med til at tydeliggøre de kulturelle og religiøse forskelle, der også er i vort eget samfund. Det var så derfor noget af en øjenåbner at være med til den første Grundlovceremoni på rådhuset i Lemvig, hvor en ukrainsk statsborger ville være dansker efter 16 år i et land, som han vil bo i resten af sine dage og gerne vil være en rigtig del af. Der blev givet håndtryk. Et fast et af slagsen. Og under den efterfølgende hyggesnak med et glas mellem de officielle deltagere og ukraineren og hans fraskilte hustru, så lagde de to ukrainere megen vægt på, at det var en stor oplevelse for dem at være med til denne ceremoni, og ikke mindst håndtrykket var vigtigt for dem. - Det gør, at vi føler, vi bliver personligt modtaget i Danmark, og vi ikke blot får et stykke upersonligt papir. Det her gør, at vi føler os rigtigt velkomne. Det var så noget helt andet end det skriveri, der hidtil har været om det håndtryk. Det blev altså opfattet som noget rigtigt godt og var et vigtigt symbol. Ikke på forskelle, men på ligeværdighed og en velkomst. Og hvorfor blev den fraskilte hustru så ikke også dansker, selv om hun talte stort set perfekt dansk? Hun havde holdninger til blandt andet de goder, det danske demokrati giver. Hun kunne udtrykke, at demokrati er så naturligt for danskerne, at mange slet ikke opfatter, at det er noget, man skal kæmpe for andre steder i verden - også i hendes hjemland. Ændring af regler har gjort, at da hun var under uddannelse for at være en del af det danske samfund, kunne hun ikke leve op til kravene om fuldtidsarbejde i en ubrudt årrække. Så nu må hun vente i mindst tre år yderligere, før hun kan blive dansker. Regler er somme tider for firkantede.

Holstebro

Unge bakker op om Bronxparty

Annonce