Annonce
Udland

Von Weizsäckers drabsmand er akut psykisk syg

Den 59-årige Fritz von Weizsäcker, der var ledende overlæge, blev stukket i halsen af mentalt syg mand.

I Berlin er en mand, som tidligere på ugen knivdræbte en søn af Tysklands tidligere forbundspræsident Richard von Weizsäcker, blevet bragt til et psykiatrisk hospital. Anklagemyndigheden har henvist til "akut psykisk sygdom".

Myndighederne fortsætter samtidig en efterforskning af drabet, som skete sent tirsdag.

Den 59-årige Fritz von Weizsäcker, der var ledende overlæge, blev stukket i halsen. Det skete, da han netop havde afsluttet en forelæsning om leversygdomme på Schlosspark-hospitalet i bydelen Charlottenburg i det vestlige Berlin.

Fritz von Weizsäcker, der var far til fire, døde på stedet.

Overfaldsmanden, som er 57 år, blev overmandet, men en anden person blandt tilhørerne, som havde forsøgt at lægge sig imellem, da von Weizsäcker pludselig blev angrebet, blev hårdt såret. Det var en 33-årig politimand, som ikke var tjeneste. Han er uden for livsfare, oplyser politiet onsdag.

Den dræbtes far, Richard von Weizsäcker, blev udnævnt til præsident i Vesttyskland i 1984. Han bestred embedet indtil 1994. På det tidspunkt var Øst- og Vesttyskland genforenet.

Inden han tiltrådte den hovedsageligt ceremonielle post, var han i tre år borgmester i Berlin. Han døde i 2015, og efterlod sig fem børn.

Forbundskansler Angela Merkel har kondoleret familien.

- Dette er et frygteligt slag mod von Weizsäcker familien. Forbundskansleren og forbundsregeringen som helhed kondolerer enken og hele familien, siger en talsmand for Merkel.

Anklagemyndigheden siger, at angrebsmanden havde købt sin kniv i delstaten Rheinland-Pfalz og var kommet til Berlin med toget.

/ritzau/dpa

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Struer

Kristian indtog Torvehallerne med storm

Leder For abonnenter

Mellem to onder

Skal man være mest glad for Politiets Efterretningstjeneste, der med en storstilet aktion onsdag anholdte 20 personer, som det mistænker for at have forsøgt at skaffe sprængstoffer og våben til brug for en ikke nærmere defineret terroraktion? Eller skal man være mere bekymret over, at der stadig findes radikale grupperinger, der bor mellem alle os andre - i det her tilfælde islamister - der er klar til at bruge terror som våben? Svaret er nok, at man både skal være glad for PET og bekymret over de radikale grupperinger. PET og Politiet får med rette megen ros for at have stoppet et muligt terrorangreb. Og som operativ chef i PET Flemming Drejer siger: "Vi skal ikke lade os kue af terror. Vi skal leve vores liv normalt". Det er naturligvis rigtigt. Men det er stadig vanskeligt ikke at vågne en anelse mere bekymret op i disse dage. Det er desværre ikke den første sag om støtte til eller forsøg på at begå islamistisk terror, som vi ser her i landet. Bemærkelsesværdigt er det dog, at den har grene ud til adskillige politikredse, og at de radikaliserede miljøer derfor ikke "kun" er et storbyfænomen. Lige så afskyelig terroren er, lige så komplekst er det at bekæmpe den, fordi den begås af fanatikere, der ganske enkelt er uden for pædagogisk rækkevidde. Gerningsmændene ønsker ofte bare at se de vestlige frihedsværdier gå op i en sky af røg fra et bombebælte. Modsvaret bliver ofte fakkeloptog og fællessang, som ingen terrorister eller fanatikere frygter - eller måske endnu værre; flere muligheder for at politiet kan overvåge os alle sammen. Senest er debatten om at brugen af kameraer med ansigtsgenkendelse dukket op, som politiet ønsker blandt andet med baggrund i terrortruslen. Ønsket er sådan set forståeligt. Og hvem vil ikke gerne forhindre terror? Men hver gang vi skærper myndighedernes mulighed for at overvåge ikke bare potentielle terrorister men os alle sammen, får vi også alle indskrænket lidt af vores frihed i forsøget på at bevare den. Terror skal naturligvis bekæmpes. Men midlerne vil altid blive valg mellem to eller flere onder.

Annonce