Annonce
Indland

Voldsom stigning i bestanden af mårhunde i Jylland

Mårhundeprojektet kunne i 2017 berette om 1264 døde mårhunde. Det tal var højere end tallet for de foregående ni år tilsammen og tre gange flere end tallet alene i 2016. Arkivfoto: Flemming Højer

I 2017 blev der registreret 1264 døde mårhunde. Det er flere end de ni foregående år tilsammen, og alt tyder på, det bliver meget svært at bekæmpe den voksende bestand.

Kæmpestigning: For omkring 10 år siden var landmand, jæger og politiker Harry Jensen fra Stauning ved Ringkøbing Fjord stærkt bekymret over de første registrerede observationer af mårhunde i Danmark.

Det år blev der fundet to trafikdræbte mårhunde, der var meldt om to skudte mårhunde og flere observationer af levende mårhunde.

Harry Jensen forsøgte at råbe politikerne op. For at øge fokus på det, han så som et kommende stort problem, udloddede Harry Jensen sammen med Jørgen Axelsen fra Skjern endda skydepræmier på 1000 kroner for hver af de første 10 skudte mårhunde.

Der gik ikke lang tid, inden Jørgen Axelsen måtte aflevere de to første store pengesedler til jægere i Vedersø.

Kort efter blev der fanget levende mårhunde, og det blev starten på Mårhundeprojektet, hvor man ved hjælp af judasmårhunde (genudsatte mårhunde udstyret med gps-halsbånd, så de kan spores) og mårhundereguleringsjægere forsøgte at fange og skyde den invasive dyreart.

Mårhundeprojektet er finansieret af Miljø- og Fødevareministeriet, der i 2017 gav en bevilling på knap 2,5 mio. kr. til Naturstyrelsen. De penge blev brugt på lønninger, gps-halsbånd, vildtkameraer, fælder og meget andet udstyr til de omkring 50 frivillige mårhundereguleringsjægere.

Annonce

Generelt er der tale om et stigende problem. Lokalt kan problemet være meget stort. På lokaliteter med jordrugende fugle kan få mårhunde udrydde æg og unger.

Hans Erik Svart, Miljøstyrelsen

Mårhundeprojektet 2017

1264 døde mårhunde blev registreret af Mårhundeprojektet i 2017. Det er flere end de foregående ni år tilsammen (1255 døde mårhunde) og cirka tre gange flere end i 2016 (426).

Af de 1264 var 184 trafikdræbte. Og 50 var "andet", for eksempel taget i høstmaskiner, strandvaskere og lignende.

De resterende 1030 blev taget med fælde, skudt ved regulering/jagt eller fanget med judasmårhunde.

Fangster af de cirka 50 mand organiseret via MH-projektet udgjorde 574 mårhunde af de 1030 MH eller 56 pct. Det vil sige, at Mårhundeprojektet er skyld i flere registrerede fangster end de resterende ca. 100.000 andre jægere i Jylland.

I alt 167 mårhunde blev taget med judasmårhunde. Herudover var Naturstyrelsen hovedårsag til knap 100 fælde- og jagtfangster uden judasmårhunde.

Størstedelen af de 1264 døde mårhunde var hvalpe fanget i maj til september. I alt 680 stk. mårhundehvalpe blev registreret døde i projektet.

Alle 1264 døde mårhunde er fra Jylland bortset fra én. En strandvasker fundet på Nordvest Fyn (Røjle Klint) den 7. september.

Kristen Borgensgaard og hunden Bertha flankeret af Leif Nielsen til venstre og Niels Erik Poulsgaard til højre. Bagest står Jørgen Axelsen med de to tusindkronesedler, som Vindafkast.dk havde udloddet for at skyde en mårhund dengang tilbage i 2011. Arkivfoto: Jørgen Kirk

Mårhund

Mårhunden er 50-80 cm lang fraregnet halen og vejer op til 10 kg.

Skulderhøjden er ca. 20 cm, og benene er korte og slanke med fire tæer på hver fod. Den er ikke en god løber, men er til gengæld god til at svømme.

Farven kan være gul, rød og grå iblandet sort på ryg og skulder. Hals, bryst og ben er typisk sorte eller brune. Den har kraftig pels og busket hale, især om vinteren. Ansigtet er sort med hvid snude, hvilket betyder, at den kan forveksles med vaskebjørn og grævling, som dog har anderledes ansigtsmønstre.

Mårhunden er et rovdyr, som spiser alle typer mindre dyr (krebs, fisk, insekter, pattedyr, fugle etc.) og ådsler. Den er alsidig med hensyn til levested, men foretrækker fugtige områder nær vand. Mårhunden danner faste par, som får ét kuld med typisk 5-7 hvalpe om året.

I Danmark regnes den for en invasiv art, og der er risiko for, at den kan udkonkurrere hjemmehørende rovdyr med en lignende levevis f.eks. ræv og grævling. Dens gode jagtegenskaber gør den ligeledes til en trussel mod fugle og små pattedyr, da disse ikke er vænnet til dette rovdyr.

Kilde: Wikipedia

(I 2010 blev den først mårhund, der skulle fungere som "judashund", fanget i Vestjylland)

1264 dødfundne bare i år

Trods den store målrettede indsats er bestanden af mårhunde stærkt stigende i Jylland. Mårhundeprojektet kunne i 2017 berette om 1264 døde mårhunde. Det tal var højere end tallet for de foregående ni år tilsammen og tre gange flere end tallet alene i 2016.

Måske kan en del af stigningen i antal døde mårhunde forklares med, at der i efteråret 2016 blev uddelt 100 nye fælder, der i april 2017 blev suppleret med 100 nye hvalpefælder, lige som der blev købt 100 ekstra vildtkameraer. Man er blevet klar over, at vildtkameraer er essentielle i effektiv bekæmpelse af mårhunde.

Og så er der i Mårhundeprojektet endda fornemmet en afmatning i folks villighed til at indberette trafikdræbte mårhunde samt mårhunde nedlagt ved privat jagt og regulering, fordi det ganske enkelt ikke længere er "noget særligt" at se eller nedlægge en mårhund.

Tallene viser tydeligt, at bestanden af mårhunde er stigende.

- Generelt er der tale om et stigende problem. Lokalt kan problemet være meget stort. På lokaliteter med jordrugende fugle kan få mårhunde udrydde æg og unger. På andre områder er der måske kun de sædvanlige trusler mod de jordrugende fugle, og der har fuglene kunnet tilpasse sig forholdene, fortæller biolog i Miljøstyrelsen Hans Erik Svart.

Slaget er ikke tabt

Hans Erik Svart mener ikke, slaget er tabt. Man kan godt formindske bestanden af mårhunde, selv om det ser ud til, det hele er ved at løbe løbsk. Men mårhunde er vanskelige at bekæmpe. De er nataktive og påpasselige, så man skal være grundig og fokuseret for at få succes.

- Det vil kræve en indsats af alle. Det her er ikke kun statens problem. Staten har givet penge i en årrække, og der vil også fremover være behov for penge til indsatsen mod mårhundene. Men vi skal prøve på at få flere til at gøre en indsats. Det her problem er et eller andet sted interessant for alle. Det er ikke kun jægere, der skal bidrage. Det er alle, der bruger og nyder naturen, som skal være med, hvis vi skal have succes med at bekæmpe mårhunden, siger Hans Erik Svart.

På Miljøstyrelsens hjemmeside er der en side, hvor man kan indberette observationer af mårhunde og andre invasive arter, invasive-arter.dk.

- Det kan være, der sidder en person og ser noget i sin have. Noget der kan være en mårhund. Det kan være en fra Dansk Ornitologisk Forening, der er ude at kigge på fugle. Få det meldt ind. Viden om, hvor der er mårhunde, er vigtig i det her projekt, understreger Hans Erik Svart.

I første omgang vil han opfordre alle jægere til at være med. Ikke kun de registrerede mårhundereguleringsjægere og andre dedikerede mårhundejægere.

- Mange jægere sætter fugle ud. Men hvis de fugle skal have gode chancer for at overleve, skal der altså ikke være mårhunde i området. Jeg vil gerne, hvis det er sådan, at jægere vil sige til sig selv, "at der godt nok ikke skal være mårhunde, der hvor jeg går på jagt", fortæller Hans Erik Svart.

("Judashunden" blev monteret med halsbånd og øremærke, så dens færden kunne følges)

Vandrer ind fra Tyskland

Genetiske undersøgelser har vist, at mårhundene i Jylland primært stammer fra naturlig indvandring fra Tyskland men også fra sandsynlige pelsfarmudslip i Nordvestjylland.

Indvandringen kommer fra Slesvig-Holsten, hvor jagtudbyttet er steget fra 276 i sæson 2006/07 til 5154 i sæson 2016/17. De sidste tre sæsoner er jagtudbyttet steget med 1000 mårhunde årligt.

- Mårhunde er ikke kostforagtere. Når de ikke kan finde æg og fugleunger, ja, så æder de bare noget andet. Derfor har de gode levebetingelser i Jylland. Vi kan ikke holde Jylland frit for mårhunde på grund af indvandringen, men vi vil forsøge at sørge for, den ikke breder sig yderligere. Indtil nu har Lillebælt været en naturlig barriere, og den barriere prøver vi at holde. Men mårhunde kan altså godt svømme over Lillebælt, hvis de vil. Jeg kan kun igen opfordre til, at alle gør en indsats for at være med til at bekæmpe mårhundene, siger Hans Erik Svart.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
HB

HB hentede tredje udesejr i træk

Leder For abonnenter

Lad nu bare forældrene være forældre på deres måde

Ingen ferieuge uden historier i medierne, som til hverdag næppe havde fået stor opmærksomhed. Nogle kalder det lidt nedladende agurketids-historier, men ofte kaster den slags ret interessante ting af sig. Og ofte giver ferie hos politikere og embedsmænd mulighed for at fortælle noget om helt almindelige mennesker. Det er som udgangspunkt positivt. Denne efterårsferies store historie uden stor relevans er historien om forældre, der ønsker at få deres børns skolefoto manipuleret. Ikke mindst harmen over disse forældre og den massive afstandtagen til redigering af virkeligheden har fyldt meget. Meningsdannere og politikere - og mange andre - har med glæde delt deres egne gulnede skolefotos på sociale medier. Ledsaget af mere eller mindre harmdirrende kommentarer om nutidens forældres forkvaklede syn på udseendet. Det er en automatredaktion, og den er ærligt talt kedelig. Det er også helt ligetil at lange ud efter forældregenerationen og dennes tilgang til børn og opdragelse. For den er unægtelig anderledes end den forriges. For slet ikke at tale om forskellen, hvis vi går to generationer tilbage. Vi kan hurtigt blive enige om, at børn skal have lov at være børn, og at vi skal passe på med, hvor store krav om perfektion, vi flasker dem op med. Men udviklingen giver altså nye muligheder, som de unge ser som noget helt naturligt. Til hverdag er der digitale filtre på billederne, så det hele tager sig lidt bedre ud. Og selv måske skal være en af de rigtig gode dage, hvis vi i virkeligheden skal leve op til udseendet på billedet, foretrækker vi helt naturligt den pæne udgave, når vi viser os frem. Hvorfor skulle det være anderledes for børnene? Hvor langt skal man alternativt gå for at sikre autenticitet i billederne? Skal det tages om, hvis øjnene er halvt lukkede? Skolefotoet er i sig selv ret ligegyldigt for samfundet. Men historien er interessant, fordi den siger noget om os. Og det gør reaktionerne i høj grad også. Børnene skal have lov at være børn, ja. Men skal forældrene ikke også have lov til at være forældre på den måde, de nu finder rigtigt?

Erhverv

Frygt for skadedyr lukker Netto

Annonce