x
Annonce
112

Voldsom brand i halmlade vil vare hele natten

Brandfolkene arbejder for at redde de maskiner ud, der kan reddes ud. Foto: Benny Gade
Der er store flammer fra brand i større halmlade sydvest Rom. Kreaturer har været i fare.

Lemvig: Sent mandag eftermiddag udbrød der brand i et cirka 1000 kvadratmeter udhus på en landbrugsejendom på Kr. Bertelsensvej i Lomborg. Udhuset fungerer som både halmlager og maskinhus. Omkring to tredjedele af hallen var fyldt med store rundballer, så derfor fik ilden hurtigt fat og spredte sig til hele bygningen.

Brandvæsenet forbereder sig på en lang nat, idet man har opgivet at slukke ilden i halmen. Derfor kontrollerer man blot nedbrændingen samtidigt med, man forsøger at redde alle de maskiner ud, det er muligt.

- Vi forventer at pladerne på siderne af huset styrter sammen inden længe på grund af varmen i halmen. Derefter går vores opgave ud på at sikre, at ilden ikke spreder sig til stalden få meter ved siden af, hvor der står kreaturer, siger indsatsleder Henrik Jensen.

Den kraftige vind er med til at nære den voldsomme brand, men heldigvis bliver flammerne og røgen ført af vinden væk fra de øvrige bygninger.

Brandfolkene ruster sig derfor til en langvarig opgave, der kommer til at strække sig over det meste af natten. Kort før klokken 22 var siderne på bygningen styrtet sammen, og ifølge indsatslederen gav de anledning til en del strålevarme.

- Men branden er under kontrol, siger Henrik Jensen, der sammen med flere andre bliver afløst for natten af frivillige brandfolk.

Men tirsdag morgen forventer han at være tilbage igen.

Årsagen til branden er endnu ikke opklaret.

Branden blussede hurtigt op og flammerne slog gennem taget. Privatfoto
Den del af huset, der rummer halm, er opgivet af slukke. Derfor lader brandfolkene huset brænde ned, mens de føler med i, det ikke breder sig. Foto: Benny Gade
Brandfolkene kontrollere branden og sørger for at dæmpe ilden de steder, hvor den ikke skal sprede sig hen imod. Foto: Benny Gade
Frygten var her til aften, at branden kunne sprede sig til en nabolænge, men forventningen var, at den kan reddes. Foto: Benny Gade
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Struer

En drømmebolig - langt ude i skoven

Søndag ifølge

Jeg mangler et splitsekunds fred for den virus

Kan du tænke på andet end coranavirus og de spor, som det lige nu sætter i samfundet? Jeg prøver ihærdigt, men mine tanker vender hele tiden tilbage til emnet. Og hvis det ikke er mig selv, der finder det frem, sørger alle påvirkninger udefra for at gøre det. Nyheder og information er selvsagt en kilde til corona-tanker. Det samme gælder telefonsamtaler med venner og familie. Hvad ellers skulle man da tale om? Og selv en god film er i stand til at sende mine tanker i retningen af den virkelighed, jeg gerne vil glemme for en stund. Prøv at tænke over det. Du kender det sikkert også. Når jeg ser folk, der krammer hinanden på tv, tager min hjerne afstand fra det, inden fornuften når at melde sig. "Hov! Det de burde da holde afstand. Det må man da ikke gøre. Er de da rigtig kloge?" Det er bare lige en kort og flygtig tanke forankret i de nye samfundsnormer - og så tilbage til filmens normalverden. Den fiktive normal fra dengang. Dengang - før corona. Jeg er begyndt at finde en rytme i den nye virkelighed. Det er ikke nogen rar rytme, men som dagene går, begynder det her absurde teater at virke som hverdag. Det er blevet almindeligt at holde sig væk fra alt og alle. I den første uges tid nød jeg det korte splitsekund om morgenen, hvor bevidstheden om corona og elendighed ikke fandtes. Det korte glimt af bare at være til, uden at tænke over noget. Altid efterfulgt af den opgivende følelse, når virkeligheden pressede sig på. "Nå, ja - fandens. Verden er gået i stykker." Nu savner jeg det korte glimt af glemsomhed. Jeg har ikke set det nogle dage efterhånden. Jeg tolker det som om, coronasituationen er blevet normalen. Også for underbevidstheden. Det er blevet normalt ikke at have tæt kontakt til andre mennesker. Normalt ikke at kunne gøre, som man plejer. Normalt at være bekymret med god grund. Og hvor er det da skræmmende, hvor hurtigt noget helt forkert bliver normalt. Vi har bevæget os ind i denne virkelighed af flere omgange. Hver gang har vi vænnet os til nye begrænsninger. Og vi accepterer det. Stort set alle sammen. Folkestemningen gør i hvert fald. Det er naturligvis godt, når der nu er behov for netop det. Men det er altså også skræmmende, hvor hurtigt vi kaster enhver skepsis over bord og blot venter på eksperternes næste ordre. Jeg havde besluttet mig for, at denne klumme skulle handle om noget andet end coronaen. I forsøget på at skrive om noget andet, gik det op for mig, hvor ustyrligt svært det er at tvinge hjernen til andre emner. Vi har alle behov for adspredelse. Vi har behov for at tænke på noget rart - eller på slet ingenting. Nogle finder ro ved at samle puslespil, løse krydsord eller spille computer. Andre læser bøger, strikker eller graver i haven. Jeg har endnu ikke fundet frem til noget brugbart i forhold til situationen. Så jeg nøjes med at glæde mig over, at jeg trods alt ikke bor alene. Så var jeg blevet bims. Med sikkerhed. Den mentale hygiejne er udfordret lige nu. Vi har behov for glæde og for at more os. Og uanset hvor skræmmende sygdommens nøgletal, renteniveauet eller udsigterne for fremtiden bliver, skal vi huske det positive. Vi skal more os. Vi skal grine og hygge os på alle de måder, vi kan slippe afsted med at gøre det - uden at komme på kant med myndighedernes anbefalinger, naturligvis. Her på avisen drak vi en kollektiv fyraftensbajer i fredags. Det kan anbefales. Redaktionen sidder lige nu spredt på 21 adresser, så det kollektive bestod i et videomøde. Med hjælp fra vores arbejdscomputere kunne vi for en stund hygge os og skåle med de venner, vi ikke har set noget til de seneste to uger. Det er naturligvis en sølle erstatning for social kontakt, men det var rart alligevel. God søndag - trods alt.

Annonce