Debat

Vismandsrapport skaber forvirring om besparelser

Tal: De Økonomiske Råd, også kaldet vismændene, har været i medierne med et budskab som rammer lige ned i liberale politikeres drømme: Øgede offentlige bevillinger til gymnasierne har ikke kunnet måles i lavere frafald, højere gennemsnit eller øget overgang til videregående uddannelse.

Desværre sidestiller vismandsrapporten forskellige tidsperioder og usammenlignelige økonomiske forhold, og åbner derved mulighed for, at politikere kan konkludere, at vismændene giver grønt lys for yderligere besparelser – også selv om vismændene her i avisen advarede om, at man ikke automatisk kan drage den konklusion.

Rapporten dækker perioden fra 2007-2016, og ser på overgangen til selveje (i 2008). Vismændene konstaterer, at uanset om selvejet stillede gymnasierne bedre eller dårligere økonomisk, end før det blev indført, så oplevede ingen af dem markante forandringer i deres resultater i forhold til de tre nævnte parametre.

Rapporten tager ikke højde for, at gymnasierne i den periode oplevede elevtilgang, og dermed fik en bredere elevskare ind. Det var flere elever fra uddannelsesfremmede hjem og flere elever med indvandrerbaggrund, kort sagt en elevskare der havde brug for lidt mere nursing, og lidt mere støtte til at klare sig igennem uddannelsen.

Gymnasierne tog udfordringen på sig, og lykkedes med at forhindre øget frafald, selv om man løftede en større social opgave end før og uddannede en større andel af ungdomsgenerationerne. Det kan forklare, hvorfor flere penge pr. elev ikke gav målbart bedre resultater.

På samme måde kan de udeblevne negative konsekvenser af færre penge til nogle gymnasier forklares med, at øget elevtilgang har givet stordriftsfordele.

Rapporten dækker perioden før omprioriteringsbidraget pålagde gymnasierne at spare to pct. om året. Siden 2016 er der skåret to mia. kr. af gymnasiernes budgetter, og det kan mærkes i klasseværelset. Det svarer til et fald på over 10.000 kroner pr. elev på få år, og gymnasiernes aktuelle økonomiske udfordringer er yderligere forværret af, at besparelserne mange steder falder sammen med dalende elevtal, og derfor gør omprioriteringsbidraget ekstra ondt.

Hidtil har gymnasierne kunnet opretholde en høj kvalitet på uddannelserne, fordi rektorerne har slået knuder på sig selv for at finde besparelser alle andre steder end på undervisning. Men det kan ikke blive ved. Siden jul har landets gymnasier fyret 291 lærere, og først fra næste skoleår ser vi effekterne af den seneste sparerunde.

Derfor er det lige lovligt nonchalant at sammenholde effekten af økonomiske udsving i perioden 2007-2016 med de massive besparelser, gymnasierne har været underlagt siden 2016, og sige, at fordi man ikke kan se en tydelig effekt af besparelser frem til 2016, så vil de voldsomme besparelser, vi har oplevet i de senere år, også gå upåvirket hen over eleverne.

Færre lærere betyder, at hver lærer skal undervise flere elever, og det giver mindre tid til feedback, mindre tid til at høre den enkelte elev og rette vedkommendes stile, matematikafleveringer og fysikrapporter. Kort sagt mindre tid til at klæde eleven på til at blive så dygtig, som han eller hun kan. Fortæl mig, at det ikke får en betydning for undervisningskvaliteten!

Birgitte Vedersø
0/0
Annonce
Læserbrev

Sundhed. Selvfølgelig skal AUH fortsat tilbyde hjemmedialyse

Leder For abonnenter

Kan man drukne i kulturelle tilbud?

Læserbrev

Skoler. S-forslag om frie skoler er et skridt på vejen – men i den forkerte retning

Leder For abonnenter

Kan man stemme forkert?

Det er bestemt ikke altid let at have fremmed baggrund i dette land. Når valgdeltagelsen er lav for beboere i særlige boligområder og med anden etniske baggrund, så bliver det udlagt som et demokratisk problem. Når de samme mennesker så benytter deres demokratiske mulighed for at sætte et kryds, får de skudt i skoene, at de er blevet mobiliseret i blandt andet moskeerne til at stemme, og at der er derfor, at de i høj grad har stemt på De Radikale og Enhedslisten. Lad os nu bare minde om, at vi her i landet har hemmelige afstemninger. Ingen ved, hvad du og jeg stemmer, og ingen ved, hvem der har stemt hvad og hvorfor. At flere danskere med indvandrerbaggrund nu benytter sig af deres demokratiske rettigheder, er kun godt, og at etniske danskere i de sociale boligområder har valgt at stemme på partier, som de mener forsvarer deres interesser, er da kun lige efter bogen. Det havde alt andet lige været underligt, hvis de havde stemt anderledes - og hvis fænomener som Paludan og Nye Borgerlige ikke også skulle kunne få danskere med indvandrerbaggrund til at gå til stemmeurnerne. Man kan ikke først opfordre folk til at stemme, hvorefter man påstår, at de har stemt forkert. Der er i Danmark en lang og ganske forstandig tradition for ikke at blande religion og politik sammen, og er der vitterligt foregået en mobilisering af stemmer til fordel for bestemte partier i moskeer, så må man naturligvis tage det alvorligt og kunne debattere det. Men umiddelbart virker det som en langt større trussel mod demokratiet, at der er områder i landet, hvor politikere fra bestemte partier ikke kan færdes uden et større opbud af sikkerhedsvagter. At der nogle steder i landet er blevet afholdt vælgermøder, hvor kun enkelte partier - og alle fra den samme politiske blok - er blevet inviteret, og at bestemte partier oplever at deres valgplakater bliver udsat for hærværk. Det er uacceptabelt. Men at flere folk stemmer, det kan man kun blive i glad i klaphatten over.

Læserbrev

Konservative. Tak for jeres støtte - og god sommer

Leder For abonnenter

Er det nu en mandekamp

Læserbrev

Gødning. Alle taler om klimaet – Landbruget gør noget ved det

Læserbrev

Indvandring. Hellere tillid end vrede og angst

Annonce