Annonce
Erhverv

Virksomheder på Aarhus havn vil sammen reducere energi- og ressourceforbrug

Op mod 15 virksomheder på Aarhus Havn deltager foreløbig i projektet om at skabe bedre miljø og bundlinje. 60-80 procent af al CO2udledning og andre emissioner fra lokal afbrænding fra industriens processer i Aarhus Kommune sker på Aarhus Havn. Foto: Max Rosborg
Aarhus Havn, Aarhus Kommune og Aarhus Vand har igangsat et samarbejde med at få cirkulær økonomi og energieffektivisering til havnens virksomheder. Samarbejdet skal hjælpe virksomhederne med at udnytte hinandens ressourcer til gavn for både klimaet og bundlinjen.

AARHUS: Et nyt projekt på Aarhus havn vil gentænke energi- og ressourcesystemerne og dermed realisere store potentialer for besparelser og en mere bæredygtig forretningsgang.

Aarhus Havn, Aarhus Kommune og Aarhus Vand har sammen igangsat et samarbejde, der skal understøtte havnens virksomheder med at fremme cirkulær økonomi og energieffektivisering.

- Formålet med projektet er at identificere nogle områder, som har potentiale til at løfte noget af den grønne dagsorden. Både i forhold til klima, men også i forhold til hvordan Aarhus som by bliver mere bæredygtig og en dejlig by at bo i, siger Uffe Vinther Kristensen, udviklingskonsulent for industrien i sekretariatet for klima og grøn omstilling under Aarhus Kommune.

Målet er at få virksomheder på Aarhus havn til at arbejde sammen under bæredygtige initiativer. Arbejdet skal munde ud i en række relevante projekter, der kan forbedre bæredygtighed og arbejdsgange på havnen. Hvert projekt har sit eget beslutningsgrundlag, så de involverede virksomheder kan træffe deres egne beslutninger i forhold til investeringer.

Annonce

Cirkulær økonomi på Aarhus Havn

Projektet for cirkulær økonomi og partnerskaber på Aarhus havn er sat i gang af Aarhus Havn, Aarhus Vand og Aarhus Kommune.

Aarhus Havn har cirka 150 virksomheder.

Indtil videre er 15-20 virksomheder med i projektet.

Ind i det 21. århundrede

Hele idéen i samarbejdet er at gøre arbejdet på havnen og virksomheder imellem mere effektivt og klimavenligt.

- Den ene mands affald er den anden mands guld. Vi skal finde de steder, hvor energien kan bruges igen eller på en anden måde. For eksempel hvor overskudsvarme fra én virksomhed kan bruges et andet sted, siger Rasmus M. Jakobsen, adm. direktør i Transition.

- Projektet har to niveauer, siger direktøren.

Det ene er det helt konkrete arbejde med at kortlægge, hvor energi eller materialer kan benyttes et andet sted. Det andet er det mere overordnede niveau på projektet.

I mere end 1000 år har der været et samarbejde mellem by og havn i Aarhus. Fra vikingetiden til det 20. århundrede trak havnen handel og industri til byen.

- Nu er der behov for at trække havnen ind i det 21. århundrede, siger Rasmus M. Jakobsen.

Store muligheder

Kathrine Brejnrod er civilingeniør og energirådgiver hos Transition. Hun er konsulent på opgaven og bidrager med ekspertviden i forhold til kortlægning af virksomhedernes arbejde og flow af materialer og rådgiver samtidig om energiforbedringer på projektet.

Transition står også for at samle aktørerne på havnen sammen med en gruppe af andre fageksperter fra Teknologisk Institut og det hollandske firma Metabolic.

Kathrine Brejnrod ser store muligheder. Foreløbig er omkring 15 virksomheder gået ind i projektet, og de er alle særdeles positive. Mange virksomheder har et stort behov for køling, og det skaber store mængder af overskudsvarme, som kan udnyttes andre steder. Et andet område i industrien er at anvende renset spildevand i stedet for rent drikkevand til eksempelvis fremstillingsprocesser og rensning.

- Vi ser store muligheder i at spare på energi og ressourcer ved, at virksomhederne samarbejder og udnytter hinandens ressourcer og muligheder, siger Kathrine Brejnrod.

Kathrine Brejnrod er civilingeniør og energirådgiver hos Transition. Hun er konsulent på opgaven og står for at kortlægge virksomhedernes potentialer. - Vi ser store potentialer i at spare på energi og ressourcer ved, at virksomhederne samarbejder og udnytter hinandens ressourcer og muligheder, siger Kathrine Brejnrod. Foto: Max Rosborg

Bedre bundlinje og miljø

For Aarhus Havn som virksomhed er det også en vigtig del af projektet.

- Vi er et industriområde med et stort klimaaftryk. Vi har ikke hjemmel til at gøre noget ved det alene, men vi kan facilitere og skabe mulighed for, at virksomhederne på havnen mødes og får kortlagt de muligheder, der er. Vi tror, at det både giver bedre løsninger og større potentialer at se på tværs af virksomhederne, og projektet her er også med til at skabe en platform for det, som vi kan bruge fremadrettet, siger Anne Zachariassen, teknisk chef på Aarhus Havn.

Et af udgangspunkterne for projektet er at formidle eksisterende og kommende bæredygtige initiativer samt at få virksomhederne til at arbejde med tre P’er for øje: people, planet og profit.

På den måde kan støj, røg og møg reduceres, så industrien ses som noget positivt og et aktiv for en moderne by.

- Vi håber på, at projektet kan bidrage med et bedre naboskab mellem industrien og virksomhederne på havnen, men også havnen og byen imellem. Det kommer både området og klimaet til gode, men gavner også virksomhedernes profit, siger Uffe Vinther Kristensen fra Aarhus Kommune.

- Vi er et industriområde med et stort klimaaftryk. Vi har ikke hjemmel til at gøre noget ved det alene, men vi kan facilitere og skabe mulighed for, at virksomhederne på havnen mødes og får kortlagt de muligheder, der er, siger Anne Zachariasen, teknisk chef på Aarhus Havn. PR-foto

Cirkulære ressourcestrømme

På Aarhus havn ligger en lang række virksomheder: Containerterminaler, vognmandsvirksomheder, olieselskaber, industrivirksomheder, frysehuse, pakhuse og kontorbygninger. Mange af virksomhederne har allerede gjort mange tiltag for at reducere deres energi- og ressourceforbrug.

Den store variation i virksomhedernes aktiviteter kombineret med, at virksomhederne ligger på et afgrænset område, danner et godt grundlag for, at virksomhederne kan vinde på at arbejde med smarte energisystemer og såkaldte cirkulære ressourcestrømme på tværs mellem virksomhederne.

Cirkulære ressourcestrømme betyder, at den ene virksomheds rest kan være den næste virksomheds guld. Og det er til gavn for både store og små virksomheder.

- Det kræver mange ressourcer at få scannet ideer og få dem bragt frem til en beslutning. Der kan ligge mange projekter og muligheder for forbedringer hos mindre virksomheder, som idag ikke bliver løftet. Der kan vores projekt støtte med ressourcer og kompetencer til at gøre noget af benarbejdet, siger Anne Zachariassen, teknisk chef på Aarhus Havn.

Annonce
Forsiden netop nu
112

80-årig død efter cigaret-ulykke

Leder For abonnenter

Vi skal huske vores etik

Sociale medier - eller måske rettere sociale platforme - som for eksempel Facebook har gjort det nemt og effektivt for enhver at udgive og sprede information. Det betyder, at et medie som dit lokale dagblad ikke altid er først med det seneste. Det er i dag heller ikke så vigtigt for en avis. Til gengæld er det vigtigere end nogensinde at udvælge, prioritere og guide i den store strøm af information. Mange læsere har måske undret sig over, at vi i tirsdagens avis ikke skrev, hvem der havde sat ild på Humlum Kro. For allerede mandag eftermiddag var det en kendt sag i lokalområdet, hvem der havde gjort det - og ovenikøbet tilstået det. Den information sørgede kroejer Tonny Hedegaard for at sprede, da han på Facebook skrev et længere indlæg om forbrydelsen, tilståelsen og detaljer i sagen. Alt sammen i den bedste mening og med et humanitært afsæt. Hvorfor skriver I det ikke, er vi blevet spurgt. Og svaret er, at vi langt fra skriver alt, hvad vi hører om. Det er yderst sjældent, at vi bringer navne på sigtede i straffesager, og selv når der er faldet dom, er det kun i de grovere sager, at vi skriver navnet på dømte. På den front adskiller medier sig fra den strøm af information - og misinformation - der flyder på for eksempel Facebook. Juridisk er der ikke nødvendigvis noget i vejen for at fortælle, hvem der har tilstået i en straffesag. Men vores etiske retningslinjer afholder os fra at gøre det per automatik. Sådan er det ikke på Facebook. På de sociale medier bliver etikkens bundgrænse defineret af laveste fællesnævner. Når vi i dag fortæller om Tonny Hedegaards udpegning af gerningsmanden, sker det heller ikke uden etiske overvejelser. Med vores journalistik om hans opslag er vi med til at sætte lys på sagen. Når vi alligevel beskæftiger os med det, skyldes det reaktionerne på offentliggørelsen. Opbakningen i lokalområdet og en tilsyneladende tilgivende attitude gør sagen og tilståelsen interessant i bredere forstand. Og det kommer vi til at skrive mere om.

Annonce