Annonce
Kultur

Vinylcafé byder på masser af anekdoter

15. februar kl. 14 vender Jørgen Bang igen plader på Lemvig Bibliotek til Vinylcaféen. PR-foto

Lemvig: Det er et større udstyrsstykke, når musikbibliotekar Jørgen Bang skal åbne Vinylcaféen på Lemvig Bibliotek lørdag 15. februar. Han tager nemlig sit eget musikanlæg med for at få den helt rigtige lyd ud af de gamle lp'er.

Som fast bestyrer af caféen finder Jørgen Bang hver gang et nyt tema, og denne gang handler musikken og historierne om det danske pladeselskab SteepleChase Records, som blev grundlagt i 1972 af en ung studerende ved navn Nils Winther.

- Han var frivillig på det gamle jazzspillested Montmartre i København og optog nogle af koncerterne på bånd og udgav dem, fortæller Jørgen Bang, som har haft et meget passioneret forhold til jazzmusik gennem det meste af livet.

Det er sjette gang, han åbner vinylcaféen på Lemvig Bibliotek, og 15. februar vil han især koncentrere sig om den amerikanske pianist Duke Jordan, som var en af de første, der udgav en plade på SteepleChase Records. Den solgte astronomiske 750.000 eksemplarer og var dermed medvirkende til, at det lille selskab bed sig så godt fast i markedet, at det stadig eksisterer og udgiver plader. Og stadig med Nils Winther som ejer og producer. Og Duke Jordan har Jørgen Bang et særligt forhold til:

- Jeg var en slags roadie for ham tilbage i 70'erne. Men den historie gemmer jeg til Vinylcaféens gæster, lyder det fra ham.

Vinylcaféen begynder kl. 14, og der er fri entré. De gratis billetter skal dog hentes på biblioteket eller bibliotekets hjemmeside inden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Øjenåbner: Håndtryk var så vigtigt

Landet over er kommunerne ved at gennemføre de Grundlovsceremonier, man nu skal, for at udlændinge kan blive danske statsborgere. En del af ceremonien er det meget omtalte håndtryk, som har fyldt rigtigt meget. Ikke mindst det jo synliggør, at nogle gerne vil være danskere, men de alligevel ikke er så meget danske, at de vil give håndtryk til en person af det modsatte køn. Undertegnede har derfor hidtil opfattet denne ceremoni som noget symbol-politik, som vi egentlig godt kunne være foruden, da det kun er med til at tydeliggøre de kulturelle og religiøse forskelle, der også er i vort eget samfund. Det var så derfor noget af en øjenåbner at være med til den første Grundlovceremoni på rådhuset i Lemvig, hvor en ukrainsk statsborger ville være dansker efter 16 år i et land, som han vil bo i resten af sine dage og gerne vil være en rigtig del af. Der blev givet håndtryk. Et fast et af slagsen. Og under den efterfølgende hyggesnak med et glas mellem de officielle deltagere og ukraineren og hans fraskilte hustru, så lagde de to ukrainere megen vægt på, at det var en stor oplevelse for dem at være med til denne ceremoni, og ikke mindst håndtrykket var vigtigt for dem. - Det gør, at vi føler, vi bliver personligt modtaget i Danmark, og vi ikke blot får et stykke upersonligt papir. Det her gør, at vi føler os rigtigt velkomne. Det var så noget helt andet end det skriveri, der hidtil har været om det håndtryk. Det blev altså opfattet som noget rigtigt godt og var et vigtigt symbol. Ikke på forskelle, men på ligeværdighed og en velkomst. Og hvorfor blev den fraskilte hustru så ikke også dansker, selv om hun talte stort set perfekt dansk? Hun havde holdninger til blandt andet de goder, det danske demokrati giver. Hun kunne udtrykke, at demokrati er så naturligt for danskerne, at mange slet ikke opfatter, at det er noget, man skal kæmpe for andre steder i verden - også i hendes hjemland. Ændring af regler har gjort, at da hun var under uddannelse for at være en del af det danske samfund, kunne hun ikke leve op til kravene om fuldtidsarbejde i en ubrudt årrække. Så nu må hun vente i mindst tre år yderligere, før hun kan blive dansker. Regler er somme tider for firkantede.

Holstebro

Unge bakker op om Bronxparty

Vinderup

Nu skal klosterruinerne shines op

Annonce