Annonce
112

Synderen kan være fundet efter voldsom brand i kro: Mistanke til vinkøler

Meldingen om brand på Humlum Kro kom ind mandag morgen klokken 5.22. Foto: Johan Gadegaard
De foreløbige undersøgelser fra politiet viser, at en vinkøler måske kan have forårsaget den voldsomme brand på Humlum Kro, men der er brug for yderligere undersøgelser, oplyser politiet

Humlum: Det er tre dage siden at en voldsom brand brød ud på Humlum Kro og raserede lokalerne i en sådan grad, at bygningerne er voldsomt brandskadet. De tekniske undersøgelser af stedet er stadig i gang, men der er blevet fremsat en foreløbig teori: Branden kan være startet i en vinkøler i receptionen.

Det bekræfter vicepolitikommissær Lilian Jensen fra Midt- og Vestjyllands Politi.

- Det var den første hypotese, da vi i går (tirsdag, red.) havde vores lokale kriminaltekniske center ude for at kigge efter spor, siger hun.

Men hun understreger, at det dog endnu ikke er muligt at slå fast præcist, hvad der forårsagede branden.

- Vi skal have lavet ekstra undersøgelser på torsdag med en eltekniker samt kriminaltekniske eksperter, siger Lilian Jensen.

Annonce

Låner plejehjemmet

Humlum Kro er siden marts 2019 blevet forpagtet af Kenneth og Jeanette Thomsen, der selv opdagede branden ved, at et ægtepar, der tager tidligt på arbejde, bankede på deres dør lidt over klokken fem mandag morgen. Brandens skader er omfattende, og det er stort set kun køkkenet, der var beskyttet af en branddør, der står nogenlunde intakt som før.

Parret har aflyst bookinger samt selskaber for de næste uger, en en renovering af kroen vil tage tid.

Men onsdag er der blevet indgået en aftale om, at parret kan låne det gamle plejehjem Rosengårdens faciliteter, så de stadig kan drive restaurant og holde selskaber, mens renoveringen af kroen står på.

Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.

Annonce