Læserbrev

Vindmøller. Særregler diskriminerer borgere

Arkivfoto: Søren E. Alwan/Scanpix

Debat: Den 7. august kunne man her i avisen læse et debatindlæg, hvor skribenten roste Ikast-Brande Kommunes beslutning om at indføre særregler rettet mod vindmøller. Særregler, som lægger op til, at afstanden mellem nye vindmøller og omkringliggende huse skal være fem, seks eller 12 gange møllehøjden. Jeg har flere gange opponeret mod Ikast-Brandes beslutning og lignende beslutninger i andre kommuner, da kommunale særkrav er i direkte modstrid mod den måde, som planlægning for infrastruktur i Danmark bør foregå på.

Danmark er et retssamfund, hvor staten udstikker rammerne for planlægning, og processen for borgerhøringer, klage- og kompensationsmuligheder mm, er sat i system. Det skal vi være glade for, da det sikrer, at alle borgere stilles ens og at der er en kendt spilleplade for borgere, virksomheder og embedsmænd på tværs af landet. Det underminerer særkrav. I Ikast-Brande taler man for eksempel om en anbefaling om fem, seks eller 12 gange møllehøjde og nogle vil stille sig spørgende overfor denne forskelsbehandling. Anbefalinger og politiske hensigter er flydende grænser og gør det mindre gennemsigtigt for alle involverede parter. Samtidig bliver det sværere at gennemføre den grønne omstilling, som kommuner, borgere, myndigheder og politikere kæmper for over en bred kam.

Som del af energiaftalen fra 2018 foregår netop nu et politisk arbejde på Christiansborg med at reformere rammerne for etablering af vedvarende energi. Det betyder blandt andet at der vil blive indført en salgsoption, så ejendomsejere inden for en vis afstand af for eksempel vindmøller, der måtte føle sig generet af naboskabet til grøn energiteknologi, kan afhænde deres ejendom til projektejeren. Samtidig etableres en ny ordning, så kommuner og lokalsamfund får del i økonomien omkring den grønne infrastruktur. Dette er endnu et eksempel på, hvordan vi i Danmark går forrest, da man med disse ændringer også giver flere fordele og rettigheder til dem, der bor tættest på den grønne omstilling. Når vi skal have meget mere grøn omstilling med vind, sol, biogas mm, så kan vi ikke adskille borgerne fra den grønne omstilling. I stedet handler det om at designe fælles nationale planlægningsregler, hvor de der bor tættest, vinder mest på sameksistensen med den grønne infrastruktur.

Jeg håber, at der i forlængelse af de kommende, forbedrede, planlægningsregler, kommer en klar udmelding fra Folketinget om, at kommunale særkrav på energiområdet ikke er vejen frem. Den linje ses blandt andet på vejområdet, hvor et ønske om et kommunalt særkrav med lavere hastigheder på motorvejene omkring København blev afvist tidligere på året.

Opgaven med grøn omstilling er en bunden opgave, også selvom klimaindsatsen medfører debat lokalt.

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

GALLERI: Storåløbet

Mærkedage

Grøntmand gennem 40 år: Min afdeling er i gode hænder hos Janni, Birgitte, Finn og Benjamin

Danmark For abonnenter

Thorbjørn har skabt millionforretning på influencere: Branchens omsætning kan tredobles i år

Kultur For abonnenter

Løbere tog godt imod nyt Storåløb

Leder For abonnenter

Kommunens budget må ikke blive hastværk

I disse dage plejer landets kommuner - ikke mindst de administrative regnedrenge og folkevalgte kommunalpolitikere - at have travlt med næste års budgetter. Sådan er det ikke i år. Som vi tidligere har skrevet, er kommunerne tvunget til at udsætte årets budgetseminar og forhandlingerne, fordi de lige nu ikke kender indtægterne for 2020. Det er en konsekvens af folketingsvalget, som betød, at de politiske forhandlinger mellem regeringen og kommunerne, der normalt er afsluttet før ferien, endnu ikke har fundet sted. Og når forhandlingerne mellem regeringen og Kommunernes Landsforening er udsat, er de enkelte byråd tvunget til at vente. Socialdemokraterne gik til valg på blandt andet flere penge til pasningsområdet, men det er nok meget fornuftigt, at man lokalt ikke disponerer med flere midler på hverken det eller andre områder, før en aftale er på plads. Det er jo før sket, at et valgtema - eller måske ligefrem løfte - ikke har været muligt at føre ud i livet efter valget. Det er noget rod, at kommunerne på den måde bliver presset rent tidsmæssigt i forhold til næste års økonomi, men valgdatoen taget i betragtning er det svært at undgå. Og årets rodede budgetlægning bliver muligvis blot en forsmag på, hvad der venter lige om hjørnet. Kommunernes økonomi var nemlig allerede før valget en brandvarm politisk kartoffel. En ny udligningsreform, der omfordeler penge mellem kommunerne, blev skrinlagt før valget, fordi politikerne på Christiansborg ikke kunne nå til enighed. Det skal de i 2020, hvor muligheden sikkert også er større. Der er stadig lang tid til et kommunalvalg og formentlig også til det næste folketingsvalg. Dermed er den politiske berøringsangst på et minimum, og der er rent faktisk mulighed for at nå frem til en aftale. De fleste kommuner håber - eller måske rettere forventer - en forbedret økonomi med en ny reform, og alene derfor vil den helt sikkert skuffe nogle steder. Derfor er det vigtigste måske også, at der kommer en aftale - og at den bliver gennemskuelig, så kommunerne kan komme til at planlægge økonomien på længere sigt.

Holstebro For abonnenter

Advokaten vælger kærligheden, så: Farvel lille, skønne hus

TTH Herrer

Der var mange strenge at spille på, da TTH orkestrerede sig videre i pokalen

112

Ung mand fanget i parkeringshus: Sad fast i elevator 

Annonce