Annonce
Læserbrev

Vindmøller. Særregler diskriminerer borgere

Arkivfoto: Søren E. Alwan/Scanpix

Debat: Den 7. august kunne man her i avisen læse et debatindlæg, hvor skribenten roste Ikast-Brande Kommunes beslutning om at indføre særregler rettet mod vindmøller. Særregler, som lægger op til, at afstanden mellem nye vindmøller og omkringliggende huse skal være fem, seks eller 12 gange møllehøjden. Jeg har flere gange opponeret mod Ikast-Brandes beslutning og lignende beslutninger i andre kommuner, da kommunale særkrav er i direkte modstrid mod den måde, som planlægning for infrastruktur i Danmark bør foregå på.

Danmark er et retssamfund, hvor staten udstikker rammerne for planlægning, og processen for borgerhøringer, klage- og kompensationsmuligheder mm, er sat i system. Det skal vi være glade for, da det sikrer, at alle borgere stilles ens og at der er en kendt spilleplade for borgere, virksomheder og embedsmænd på tværs af landet. Det underminerer særkrav. I Ikast-Brande taler man for eksempel om en anbefaling om fem, seks eller 12 gange møllehøjde og nogle vil stille sig spørgende overfor denne forskelsbehandling. Anbefalinger og politiske hensigter er flydende grænser og gør det mindre gennemsigtigt for alle involverede parter. Samtidig bliver det sværere at gennemføre den grønne omstilling, som kommuner, borgere, myndigheder og politikere kæmper for over en bred kam.

Som del af energiaftalen fra 2018 foregår netop nu et politisk arbejde på Christiansborg med at reformere rammerne for etablering af vedvarende energi. Det betyder blandt andet at der vil blive indført en salgsoption, så ejendomsejere inden for en vis afstand af for eksempel vindmøller, der måtte føle sig generet af naboskabet til grøn energiteknologi, kan afhænde deres ejendom til projektejeren. Samtidig etableres en ny ordning, så kommuner og lokalsamfund får del i økonomien omkring den grønne infrastruktur. Dette er endnu et eksempel på, hvordan vi i Danmark går forrest, da man med disse ændringer også giver flere fordele og rettigheder til dem, der bor tættest på den grønne omstilling. Når vi skal have meget mere grøn omstilling med vind, sol, biogas mm, så kan vi ikke adskille borgerne fra den grønne omstilling. I stedet handler det om at designe fælles nationale planlægningsregler, hvor de der bor tættest, vinder mest på sameksistensen med den grønne infrastruktur.

Jeg håber, at der i forlængelse af de kommende, forbedrede, planlægningsregler, kommer en klar udmelding fra Folketinget om, at kommunale særkrav på energiområdet ikke er vejen frem. Den linje ses blandt andet på vejområdet, hvor et ønske om et kommunalt særkrav med lavere hastigheder på motorvejene omkring København blev afvist tidligere på året.

Opgaven med grøn omstilling er en bunden opgave, også selvom klimaindsatsen medfører debat lokalt.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Moralske investeringer

Det er ganske fornuftigt, at politikerne i økonomiudvalget i Holstebro har valgt at sende et forslag om den fremtidige investeringspolitik til hjørnespark. Der er intet galt med at se på, om man forvalter skatteborgernes penge fornuftigt, og får det afkast, som man kan forvente. Men i oplægget til den nye investeringspolitik ønskede kommunen at forbyde investeringer i alkohol, voksenunderholdning (porno red.), alkohol, tobak, fossile brændstoffer og hasardspil. Det letteste i verden er at sadle en høj hvid hest, og ride ud i offentligheden og moralisere for skatteborgernes penge. Men det kan i den sammenhæng være værd at minde om, at Holstebros moderne historie delvist er skrevet med tobak fra Færchs fabrikker, og en af kommunens største arbejdspladser er stadig kasernen, der i disse tider får nyt materiel for millioner af kroner, der er med til at fastholde og udvikle regimentet. Vi er også alle medejere af Danske Spil via staten, og mon kommunen ville sige nej, hvis Carlsberg ville flytte sit hovedsæde til Holstebro? Det er fint, at kommunen har høje etiske og moralske standarder for sine investeringer, men der er ingen grund til at miste jordforbindelsen af den grund. Kommunen har allerede en investeringspolitik, der skal sikre, at investeringerne overholder FN’s anbefalinger om "Responsible Investment" - ansvarlige investeringer. Det handler om, at man ikke må investere i virksomheder, der lader hån om basale menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder med meget mere. Det må som udgangspunkt være fint. Kommunens opgave er at levere ydelser som skolegang, ældrepleje og meget andet. Det er ikke en kommunalpolitisk opgave at lege investeringspoliti. Når virksomheder driver deres aktiviteter lovligt, er det ikke kommunens ansvar at bedømme dem moralsk. Det risikerer at blive skruen uden ende, hvor politikerne giver sig selv så mange benspænd, at det bliver vanskeligt at forrente borgernes skattepenge på en bare nogenlunde tilfredsstillende måde.

Annonce