Annonce
Læserbrev

Vindmøller. Pinlig talsmand for vindmølleindustrien

Arkivfoto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix

Debat: Jeg skrev i et debatindlæg forleden, at Ikast-Brandes borgmester Ib Lauritsen havde format. Sammen med sin kommunalbestyrelse vil han nemlig praktisere, at højden på vindmøller i hans kommune, fremover skal være 12 gange møllehøjden til landsbyer og byområder. Den nuværende ”lovlige” afstand på landsbasis, er fire gange møllehøjden, hvilket giver utallige gener.

Mit debatindlæg har fået talsmanden for vindmølleindustrien i Danmark, administrerende direktør Jan Hylleberg, Wind Denmark, til at fremkomme med en svada af argumenter mod Ib Lauritsens modige og forstandige beslutning. Wind Denmark repræsenterer 3100 virksomheder, vindmølleejere og vindinteresserede i ind- og udland.

Hyllebergs mange ”vindfrikadeller” går blandt andet i rette med, at lokale politikere ikke skal blande sig i vindmølleindustriens dispositioner. Altså underkender han nærdemokratiet, som er et af vort samfunds absolutte fundamenter. Det er så himmelråbende pinligt, at vindmølleindustrien har en sådan personage i spidsen for sit virke, med så forkvaklede og arrogante argumenter!

Pinlighederne fortsætter i Hyllebergs indlæg med, at er der utilfredse borgere, som klager over afstanden fra vindmøller til beboelse, ja så kan de nyde den store ”tillid” til vindindustrien, at der vil være en salgsoption, hvis de føler sig generet af naboskabet til vindmøllerne. I praksis vil det så betyde, at vindmølleejeren køber beboelsen. Møller og vind eller forsvind!

I forvejen er det velkendt, at diverse projektmagere inden for vindmølleindustrien åbenlyst lokker med kolde kontanter for at få deres vindmølleprojekter gjort spiselige. Det er der utallige eksempler på senest overfor de to borgerforeninger i Aulum og Tvis, som i en 20-årig periode vil modtage knap tre millioner kroner i forbindelse med et vindmølleprojekt. Kort og godt ”hold kæft bolsjer til folket”!

Hvor ville det være på sin plads, at Jan Hylleberg viste blot antydningen af format og vedkendte, at den del af omstillingen til grøn energi, som vindmølleindustrien står bag, er behæftet med utallige hovsa løsninger. Det er en industri, der respektløst og altid bedrevidende får lov til at sætte dagsordenen, fordi politikerne ukritisk med glubende appetit sluger ”vindfrikadellerne”!

At vindmøller indiskutabelt udsender lavfrekvente lyde og anden støj, som kan være dødsensfarlige for mennesker, dyr og fugle, har politikerne kun et skuldertræk til overs for. Dertil kommer skyggevirkninger fra møllerne og ubehjælpsomme placeringer i naturområder. Kræft, stress, hovedpine, søvnbesvær er i politikernes og Hyllebergs verden total ligegyldigt i forhold til vindmølleindustriens gave til menneskeheden.

Når det drejer sig om disse fakta, har vi således at gøre med en talsmand for vindmølleindustrien, der på bedøvende ligeglad og arrogant vis afviser disse fakta, og i stedet aktivt dækker over diverse fortielser løgne og bedrag.

Det skal være mit inderste håb, at vores nye regering med fuld styrke, format og handlekraft får sat landets vindmøllemafia på plads én gang for alle.

Det kan kun gå for langsomt!

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Ingen risiko for sort skærm

I denne uge blev min paratviden på det samtidshistoriske område sat på en alvorlig prøve. En læser ringede til mig for at tale om den tv-programoversigt, der hver dag er at finde i avisen. Han ville gerne have Kanal 5 og Canal 9 på en mere fremmelig placering i oversigten. Gerne allerførst, så han ikke skulle lede efter dem. På et tidspunkt i samtalen nævnte han i den med største selvfølgelighed en storpolitisk begivenhed fra 1985, og det var her, min paratviden kom til kort. "De forsvinder jo snart fuldstændig. Ja, det bliver jo nok ikke helt som under Påskestrejkerne, men det bliver altså noget rod. I burde skrive meget mere om det". Jeg havde for det første glemt alt om Påskestrejkerne, og for det andet havde jeg svært ved at se, hvad det havde med programoversigten og tv-kanaler at gøre. Indtil noget dæmrede. Faktisk husker jeg kun Påskestrejkerne i 1985 for præcis det samme som læseren her hentydede til. Jeg var blot otte år på det tidspunkt, så Schlüters kvaler med fagbevægelsen havde for mig primært én håndgribelig konsekvens - nemlig fjernsynet. En fagpolitisk kamp om den ugentlige arbejdstid kulminerede med generalstrejke, lockout og regeringsindgreb, og midt i det hele en sort skærm på landets eneste tv-kanal. Og det var det, læseren her tænkte tilbage på. Sort skærm. Hvis DR bliver ramt af strejke i morgen, vil det helt sikkert ikke blive husket om 35 år. Og da slet ikke af dem, der er otte år i dag. Medieudbuddet er siden monopolets tid blevet enormt. Markedet for tv-kanaler er eksploderet i en grad, så de let kan forsvinde i avisens programoversigt. Og læg dertil det store udbud af streaming-tjenester - altså tv afspillet over internettet på seerens præmisser. For nogle har det sidste gjort tv-kanalerne helt overflødige. Jeg har i mange år ikke modtaget "almindelige tv-signaler" derhjemme. Jeg klippede kablet i 2010 og tog således selv kontrollen over programoversigten. Jeg streamer underholdning og nyheder til min tv-skærm, når jeg har lyst. Men skulle jeg et øjeblik formaste mig til at tro, at tv - og dermed programoversigter - i den periode er blevet overflødige i samfundet, tager jeg ganske fejl. Det er blevet tydeligt de seneste uger, hvor en regulær tv-krig er brudt ud på det danske marked. Krigen er mellem kabeltv-udbyderen Yousee og tv-selskabet Discovery Networks, som står bag en række populære kanaler. Yousee vil fjerne Discoverys kanaler fra kabelpakkens faste indhold og lade dem overgå til at være tilvalg. Det passer ikke Discovery, og ingen af parterne vil give sig. Derfor mister Yousees omkring 1,2 millioner husstande fra nytår Discoverys kanaler i deres programpakker. Hvis altså ikke parterne når til enighed inden. Det var den udsigt, læseren syntes, vi skulle skrive noget mere om. Han er glad for fodbold, og det er der meget af på Kanal 5 og Canal 9. To kanaler, som forsvinder fra programpakkerne, hvis det ikke ender med en aftale. Det er et klassisk opgør mellem to parter, som begge mener, at den anden har mest brug for samarbejdet og derfor ikke vil give sig. I virkeligheden er det et udtryk for to virksomheder, der kæmper med at finde fremtidens form og indtægtskilde i takt med at flere overgår til streaming. Hvis det ikke ender med en fredserklæring inden nytår, kommer tv-krigen til at betyde markante ændringer på markedet. Yousee er den sidste store fællesnævner for danskerne - mange husker sikkert stadig nedbruddet hos tv-leverandøren nytårsaften i 2017, hvor 1,3 millioner husstande ikke kunne se Dronningens nytårstale. Den episode kan meget vel ende med at være det sidste kollektive minde om sort skærm.

Annonce