Annonce
Læserbrev

Vindmøller. Pinlig talsmand for vindmølleindustrien

Arkivfoto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix

Debat: Jeg skrev i et debatindlæg forleden, at Ikast-Brandes borgmester Ib Lauritsen havde format. Sammen med sin kommunalbestyrelse vil han nemlig praktisere, at højden på vindmøller i hans kommune, fremover skal være 12 gange møllehøjden til landsbyer og byområder. Den nuværende ”lovlige” afstand på landsbasis, er fire gange møllehøjden, hvilket giver utallige gener.

Mit debatindlæg har fået talsmanden for vindmølleindustrien i Danmark, administrerende direktør Jan Hylleberg, Wind Denmark, til at fremkomme med en svada af argumenter mod Ib Lauritsens modige og forstandige beslutning. Wind Denmark repræsenterer 3100 virksomheder, vindmølleejere og vindinteresserede i ind- og udland.

Hyllebergs mange ”vindfrikadeller” går blandt andet i rette med, at lokale politikere ikke skal blande sig i vindmølleindustriens dispositioner. Altså underkender han nærdemokratiet, som er et af vort samfunds absolutte fundamenter. Det er så himmelråbende pinligt, at vindmølleindustrien har en sådan personage i spidsen for sit virke, med så forkvaklede og arrogante argumenter!

Pinlighederne fortsætter i Hyllebergs indlæg med, at er der utilfredse borgere, som klager over afstanden fra vindmøller til beboelse, ja så kan de nyde den store ”tillid” til vindindustrien, at der vil være en salgsoption, hvis de føler sig generet af naboskabet til vindmøllerne. I praksis vil det så betyde, at vindmølleejeren køber beboelsen. Møller og vind eller forsvind!

I forvejen er det velkendt, at diverse projektmagere inden for vindmølleindustrien åbenlyst lokker med kolde kontanter for at få deres vindmølleprojekter gjort spiselige. Det er der utallige eksempler på senest overfor de to borgerforeninger i Aulum og Tvis, som i en 20-årig periode vil modtage knap tre millioner kroner i forbindelse med et vindmølleprojekt. Kort og godt ”hold kæft bolsjer til folket”!

Hvor ville det være på sin plads, at Jan Hylleberg viste blot antydningen af format og vedkendte, at den del af omstillingen til grøn energi, som vindmølleindustrien står bag, er behæftet med utallige hovsa løsninger. Det er en industri, der respektløst og altid bedrevidende får lov til at sætte dagsordenen, fordi politikerne ukritisk med glubende appetit sluger ”vindfrikadellerne”!

At vindmøller indiskutabelt udsender lavfrekvente lyde og anden støj, som kan være dødsensfarlige for mennesker, dyr og fugle, har politikerne kun et skuldertræk til overs for. Dertil kommer skyggevirkninger fra møllerne og ubehjælpsomme placeringer i naturområder. Kræft, stress, hovedpine, søvnbesvær er i politikernes og Hyllebergs verden total ligegyldigt i forhold til vindmølleindustriens gave til menneskeheden.

Når det drejer sig om disse fakta, har vi således at gøre med en talsmand for vindmølleindustrien, der på bedøvende ligeglad og arrogant vis afviser disse fakta, og i stedet aktivt dækker over diverse fortielser løgne og bedrag.

Det skal være mit inderste håb, at vores nye regering med fuld styrke, format og handlekraft får sat landets vindmøllemafia på plads én gang for alle.

Det kan kun gå for langsomt!

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Ulv eller hybrid? Ulv og hund har fælles gener

Debat: I forbindelse med ankesagen mod Mourits Troldtoft som er dømt i byretten for at skyde en fredet ulv i 2018, fremsætter forsvaret påstand om at det ikke var en ulv der blev skudt, men en ulvehybrid. Mange ulvemodstandere påstår, at de danske ulve ikke er ”rene” ulve, men hybrider, altså en blanding mellem ulv og hund. Formålet med denne påstand er formodentligt, håbet om at få fjernet de danske ulve. Afkommet fra en parring mellem en ulv og en hund vil være en hybrid med statistisk 50% hundegener og 50% ulvegener i genomet (Den samlede genetiske information i kromosomerne). Disse individer kaldes F1 hybrider. Hvis en F1 hybrid får afkom med en ulv, vil afkommet statistisk indeholde 75% ulvegener og 25% hundegener i genomet. Disse kaldes F2 hybrider. Der findes ikke nogen fast definition for, hvor stor en del af genomet i en blanding af hund og ulv skal bestå af hundegener, før der er tale om en hybrid. Når det understreges, at det er ”statistisk”, skyldes det, at de to dyr for det første er så nært beslægtede, at de deler størstedelen af genomet og det derfor er en meget lille del af genomet, der er specifikt for hhv ulv og hund. For det andet, at begge dyr med jævne mellemrum gennem deres fælles historie har byttet gener og for det tredje, at hvert æg og sædcelle bærer en unik kombination af halvdelen af moders - respektive faders – gener og at der i den proces opstår en vis ujævnhed i fordelingen af de typespecifike DNA-sekvenser. Desuden er tæmning af ulv til tamhund sket i flere, uafhængige civilisationer gennem 15.000 – 35.000 år og gennem udvælgelse (senere raceavl) er det forskellige egenskaber ved ulven/hunden, der har været foretrukket.

Kultur

Ung bykirke holder jubilæumsfest

Annonce