Annonce
Læserbrev

Vindmøller. Borgmester med format

Arkivfoto: Søren Bidstrup/Scanpix

Debat: Endelig en borgmester med format i spidsen for en kommunalbestyrelse, som også viser format. Det drejer sig om Ikast-Brande Kommunes borgmester Ib Lauritsen, som står i spidsen for en enstemmig beslutning om, at afstanden på vindmøller i hans kommune, fremover skal være 12 gange møllehøjden til landsbyer og byområder.

Det er markant skærpede krav i forhold til den nuværende afstand, som er fire gange møllehøjden. En mølle, der eksempelvis er 150 meter høj, er det nuværende krav til afstand, således 600 meter. I Ikast-Brande Kommune vil afstanden fremover være 1800 meter!

Jeg kan kun udtrykke min dybeste respekt for, at Ib Lauritsen og hans kommunalbestyrelse i den grad viser rettidig omhu. Uden slinger i valsen tilgodeser politikerne i Ikast-Brande nu borgernes tryghed, hvad angår afstanden til vindmøller. Generelt i Danmark bliver vindmøller placeret efter forgodtbefindende med deraf følgende risiko for at blive ramt og påvirket af eksempelvis lavfrekvente lyde og andre gener på sind og krop.

Jeg mistede mit livsværk, fordi Herning Kommune brutalt besluttede, at der kunne opføres fire vindmøller 400 meter fra min minkfarm med i tusindvis af dødfødte unger til følge. Selv blev jeg ramt af hjerteproblemer og stress. I Herning Kommune har vi en borgmester og en kommunalbestyrelse, der er bedøvende ligeglad med mennesker og dyr, når der skal lefles for vindmølleindustrien. Tilsvarende rygklapper politikere har vi i nærområderne Ringkøbing-Skjern, Holstebro, Lemvig og Viborg Kommuner.

I hylekoret over møllehøjde beslutningen i Ikast-Brande. er naturligvis den administrerende direktør i Wind Denmark, Jan Hylleberg. Som sædvanlig er han uden for pædagogisk rækkevidde i sin opfattelse af vindmølleindustriens gøren og laden. En skandale, at denne personage fortsat står i spidsen for vindmølleindustriens virksomheder i Danmark!

Formatet i Ikast-Brande Kommune bliver i øvrigt ikke mindre af, at kommunen har Siemens koncernen i Brande, og dermed viser, at man som politikere ikke er underlagt pression og trusler fra vindmølleindustrien.

Det kunne en flok dikkende politiske lammehaler i eksempelvis Ringkøbing-Skjern Kommune lære noget af, for her har Vestas jo total råderet over diverse beslutningsprocesser, og i Hans Østergaard en borgmester, der altid er til salg, når vindmølleindustrien kræver det!

Hvor er det trist og forstemmende, ja total uacceptabelt, at vi har en vindmølleindustri og såkaldt ansvarlige politikere, der er i lommen på hinanden!

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

'Datainformeret' er måske nok et DJØF-ord - men det er godt

I gårsdagens avis kunne man læse ordet "datainformeret". Det har om noget en klang af DJØF og offentlig forvaltning over sig. Det stod da også at læse i et citat fra en offentligt ansat leder. Skoleleder Ole Priess brugte ordet, da han skulle forholde sig til en rapport om skolernes evne til at løfte eleverne på det faglige område. Men selv om ordet måske ikke er det mest sexede i forrådet, var det både velvalgt og relevant i sammenhængen. Tænketanken CEPOS har netop offentliggjort den årlige rangliste over skolernes effekt. Den siger noget om, hvor gode skolerne er til at få karaktermæssige resultater ud af børnene ved afgangsprøven i forhold til de forventninger, man kunne have til børnene ud fra deres baggrund. Og i den opgørelse er Ole Priess' skole, Rolf Krake Skolen i Holstebro, endt langt nede på listen. Som kommunens dårligste og på en plads som nummer 1145 ud af 1415 skoler på landsplan. Det er et alvorligt tegn på, at der er udfordringer på skolen. Og det er her, det fine ord kommer ind i billedet. Skolelederen kan ikke ignorere undersøgelsen, men han kan heller ikke stille sig op offentligt og give den ret i, at hans skole er elendig til at få stoppet viden ind i hovedet på børnene. Derfor svarer han, som han gør: " … i stedet for at været datastyret og have som mit mål, at skolen skal have den højeste undervisningseffekt, så handler det for om mig om at være datainformeret, forstået på den måde, at undervisningseffekten er ét blandt flere parametre, vi skal være opmærksomme på," siger han. Og det rammer hovedet på sømmet. Skolen bliver målt og vejet på mange måder. Der er nationale test, CEPOS-undersøgelsen, trivselsundersøgelser og karaktergennemsnit. Alt sammen noget, man kan stirre sig blind på og miste helheden, hvis man målrettet jagter et resultat. Men de er alle indikatorer, som ikke må ignoreres. Man skal ikke se en elendig placering i denne undersøgelse som et facit, men som et tegn på, at noget langt fra er optimalt. Og så handle derefter. Hvis resultatet kan (bort) forklares, kan man også gøre noget for at forbedre det.

Danmark For abonnenter

Johns kæbe var blød som bølgepap efter strålebehandlinger: - Den ville smuldre væk uden tandbehandlinger

112

Videoovervågning skal fælde tøjtyve

Annonce