Annonce
Holstebro

Vindmølle-midlerne blev uddelt i Idom for første gang

I Idom og Råsted har man for første gang i år uddelt midler fra vindmøllerne ved Blæsbjerg. Arkivfoto
Laks, jagt og bål fik de største bidder af kagen, da vindmøllemidlerne skulle fordeles i Idom-Råsted. Også initiativer om cirkus, frugt og foredrag var på listen over bevillinger i år.

Idom/Råsted: Det skortede ikke på ansøgninger, da Idom-Råsted Borgerforening i år skulle vedtage hvilke lokale foreninger og initiativer, der skulle have del i den pose penge, som foreningen hvert år kan fordele med baggrund i vindmøllemidlerne fra Blæsbjerg-møllerne.

Borgerforeningen modtog ialt 12 ansøgninger, og der blev ansøgt for ialt 405.782 kroner. I år var første år pengene skulle fordeles, og foreningen skulle uddele 179.500 kroner. Det blev ni ansøgere ud af 12, der fik del i pengene.

- Når vi bedømmer tager vi udgangspunkt i nogle retningslinjer og en procedure, så det netop ikke bliver sådan noget føle-føle-noget, og så kigger vi på, hvordan vi får pengene til at række længst muligt, siger Dennis Thiesen, formand for borgerforeningens bestyrelse, som ifølge formanden var enige om, hvordan pengene skulle fordeles.

Laksegruppen ansøgte om 42.000 kroner til terasser og trapper ved laksehytterne, og de blev med en bevilling på 31.000 kroner dem, der fik den største bevilling med hjem.

Dernæst kom, at både jagtforeningen og en arbejdsgruppe på Lilleåvej begge havde ansøgt om penge til en bålhytte.

- De to bålhytteprojekter er næsten identiske, og så kan vi jo ikke give mere til den ene eller den anden, så de har begge fået 30.000 kroner, siger han.

Derudover fik også Pensionistklubben 6000 kroner til nye foredrag, skolen fik 23.500 kroner til indretning af bålhytten og Cirkusskolen fik 19.000 kroner til indkøb af nye redskaber.

Tre af ansøgerne fik ingen penge. Herunder Irif, Plexus Musikklub og Fundraisergruppen.

- Man kan sige, at pengene blandt andet skal gå til de projekter som har sværest ved at blive finansieret andre steder fra. Og tre af projekterne havde allerede fået penge andetsteds fra, siger Dennis Thiesen om afslagene.

- Og så var der jo 12 ansøgere, så vi var nødt til at skære et sted, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Løkke tilbage i Thyborøn i høj sol

Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Hvis det kunne svare sig at køre på el, gjorde vi det allesammen

Jeg overvejer at købe en elbil. Eller rettere - jeg overvejer på et lidt useriøst plan, om jeg har grund til at overveje det på et lidt mere et seriøst plan. Den slags beslutninger tager tid. Tanken skal have lov at modnes i mit nordvestjyske sind, og selv om jeg efterhånden er klar til elbilen, er den måske ikke helt klar til mig. Sådan rent økonomisk. Min første bil var en Ford. En pilrådden Escort fra 1986. Det var den model, som blev produceret i Brasilien og som havde en 1,3 liters motor, der var lige så tørstig, som bilen var upålidelig. Jeg havde den i et års tid, inden jeg blev magelig og opgraderede den til noget mere driftsikkert. I løbet af det år bidrog jeg i helt ustyrlig grad til det, vi i dag kender som klimaforandringer. Det vil jeg godt beklage. Men vi var ikke klogere dengang - jeg var i hvert fald ikke. Det var min første bil, og følelsen af frihed var enorm der bag rettet, så den kørte nærmest i døgndrift. Modellen var ikke bare en benzinsluger. Den var også en af de sidste, som krævede fuldfed 98 oktan benzin - med bly, naturligvis. Og hvis udstødningen under det larmende, himmelblå vidunder nogensinde havde rummet et filter, så var det for længst udtjent, da jeg overtog ejerskabet. En familie i Lemvig havde bragt den tæt på bilkirkegården, og jeg sørgede for at sende den i graven med manér. Det passer selvfølgelig ikke helt, når jeg skriver, at vi ikke var klogere dengang. Det var i 90'erne, og selvfølgelig vidste vi alle, at bilernes udstødning ikke gjorde noget godt for miljøet. Klimaet fyldte bare ikke så meget i den offentlige debat og endnu mindre i hovedet på en ung mand bag rettet i sin første bil. Da jeg skiftede Forden ud, var jeg dog meget fokuseret på at købe en model med et mere diskret brændstofforbrug. Jeg kan desværre ikke prale af, at det var af ideologiske hensyn. Det handlede udelukkede om prisen. Den gamle Ford klarede omkring otte kilometer på en liter blyholdig benzin. Den nye tog blyfri og kørte en halv gang længere på en liter. Fremskridt. Siden har jeg haft en del forskellige biler, og hvert skifte har gjort det en smule mindre belastende for miljøet, at jeg tillader mig privatbilens luksus. Eller det bilder jeg mig i hvert fald ind. Jeg får hovedpine af at tænke på, hvad det kræver at regne det samlede "klimaaftryk" for en bil ud. Produktion, fragt og brændstof er slemt nok. Men tænk bare på den øgede velstand hos medarbejdere i fjerne lande, der har arbejdet med at producere bilen. Og deres øgede forbrug. Nej - det bliver for komplekst. Jeg holder mig til brændstoffet og polerer en smule på min falmende glorie. Min nuværende bil har alle tænkelige filtre og kører dejligt langt på literen. Det var faktisk årsagen til købet. Jeg er måske nok blevet små 25 år ældre, men når jeg skal være helt ærlig, så er det stadig den nederste linje i økonomien, der er afgørende for mit valg af køretøj. Vi skrev i denne uge om, at Holstebro Kommune ligger næstsidst bland landets kommuner, når man ser på, hvor stor en andel af bilerne, der er regulære elbiler. Det er der rigtig mange, rigtig gode grunde til. Elbilens begrænsede rækkevidde er ofte et argument for ikke at skifte. Jeg bruger selv samme argument. Men jeg ved også, at det ikke er helt sandt. Jeg er helt overbevist om, at jeg ville have skiftet min dieselbil ud med en elbil, hvis det var en økonomisk fordel for mig. Og jeg er næppe alene. Den samlede økonomi er afgørende for mange, når de køber bil, og lige så snart elbilen vinder i udregningen, så skal I bare se, hvordan vi alle - også i Nordvestjylland - er klar til at skifte forbrændingsmotoren ud. Mens vi venter på, at det også kan svare sig for pengepungen at køre på el, fortsætter jeg med at skamme mig en smule over mit bidrag til planetens opvarmning. Men kun lidt. For jeg har en stor tro på, at den teknologiske udvikling nok skal redde os alle sammen. Det er en mere behagelig tanke end det modsatte. Og udviklingen har da trods alt gjort det af med den blå røg fra min gamle Escort.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];