Annonce
Holstebro

Vindmølle-midlerne blev uddelt i Idom for første gang

I Idom og Råsted har man for første gang i år uddelt midler fra vindmøllerne ved Blæsbjerg. Arkivfoto
Laks, jagt og bål fik de største bidder af kagen, da vindmøllemidlerne skulle fordeles i Idom-Råsted. Også initiativer om cirkus, frugt og foredrag var på listen over bevillinger i år.

Idom/Råsted: Det skortede ikke på ansøgninger, da Idom-Råsted Borgerforening i år skulle vedtage hvilke lokale foreninger og initiativer, der skulle have del i den pose penge, som foreningen hvert år kan fordele med baggrund i vindmøllemidlerne fra Blæsbjerg-møllerne.

Borgerforeningen modtog ialt 12 ansøgninger, og der blev ansøgt for ialt 405.782 kroner. I år var første år pengene skulle fordeles, og foreningen skulle uddele 179.500 kroner. Det blev ni ansøgere ud af 12, der fik del i pengene.

- Når vi bedømmer tager vi udgangspunkt i nogle retningslinjer og en procedure, så det netop ikke bliver sådan noget føle-føle-noget, og så kigger vi på, hvordan vi får pengene til at række længst muligt, siger Dennis Thiesen, formand for borgerforeningens bestyrelse, som ifølge formanden var enige om, hvordan pengene skulle fordeles.

Laksegruppen ansøgte om 42.000 kroner til terasser og trapper ved laksehytterne, og de blev med en bevilling på 31.000 kroner dem, der fik den største bevilling med hjem.

Dernæst kom, at både jagtforeningen og en arbejdsgruppe på Lilleåvej begge havde ansøgt om penge til en bålhytte.

- De to bålhytteprojekter er næsten identiske, og så kan vi jo ikke give mere til den ene eller den anden, så de har begge fået 30.000 kroner, siger han.

Derudover fik også Pensionistklubben 6000 kroner til nye foredrag, skolen fik 23.500 kroner til indretning af bålhytten og Cirkusskolen fik 19.000 kroner til indkøb af nye redskaber.

Tre af ansøgerne fik ingen penge. Herunder Irif, Plexus Musikklub og Fundraisergruppen.

- Man kan sige, at pengene blandt andet skal gå til de projekter som har sværest ved at blive finansieret andre steder fra. Og tre af projekterne havde allerede fået penge andetsteds fra, siger Dennis Thiesen om afslagene.

- Og så var der jo 12 ansøgere, så vi var nødt til at skære et sted, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Struer

Kristian indtog Torvehallerne med storm

Leder For abonnenter

Mellem to onder

Skal man være mest glad for Politiets Efterretningstjeneste, der med en storstilet aktion onsdag anholdte 20 personer, som det mistænker for at have forsøgt at skaffe sprængstoffer og våben til brug for en ikke nærmere defineret terroraktion? Eller skal man være mere bekymret over, at der stadig findes radikale grupperinger, der bor mellem alle os andre - i det her tilfælde islamister - der er klar til at bruge terror som våben? Svaret er nok, at man både skal være glad for PET og bekymret over de radikale grupperinger. PET og Politiet får med rette megen ros for at have stoppet et muligt terrorangreb. Og som operativ chef i PET Flemming Drejer siger: "Vi skal ikke lade os kue af terror. Vi skal leve vores liv normalt". Det er naturligvis rigtigt. Men det er stadig vanskeligt ikke at vågne en anelse mere bekymret op i disse dage. Det er desværre ikke den første sag om støtte til eller forsøg på at begå islamistisk terror, som vi ser her i landet. Bemærkelsesværdigt er det dog, at den har grene ud til adskillige politikredse, og at de radikaliserede miljøer derfor ikke "kun" er et storbyfænomen. Lige så afskyelig terroren er, lige så komplekst er det at bekæmpe den, fordi den begås af fanatikere, der ganske enkelt er uden for pædagogisk rækkevidde. Gerningsmændene ønsker ofte bare at se de vestlige frihedsværdier gå op i en sky af røg fra et bombebælte. Modsvaret bliver ofte fakkeloptog og fællessang, som ingen terrorister eller fanatikere frygter - eller måske endnu værre; flere muligheder for at politiet kan overvåge os alle sammen. Senest er debatten om at brugen af kameraer med ansigtsgenkendelse dukket op, som politiet ønsker blandt andet med baggrund i terrortruslen. Ønsket er sådan set forståeligt. Og hvem vil ikke gerne forhindre terror? Men hver gang vi skærper myndighedernes mulighed for at overvåge ikke bare potentielle terrorister men os alle sammen, får vi også alle indskrænket lidt af vores frihed i forsøget på at bevare den. Terror skal naturligvis bekæmpes. Men midlerne vil altid blive valg mellem to eller flere onder.

Annonce