Annonce
Lemvig

Vinder i et lotteri i tidsnød

Lissi Andreasen får overrakt hovedpræmien på de 5000 kroner af Karl Peder Pedersen, Lions Club Lemvig. Privatfoto
Konkurs betød, at Lions Club kun med stort besvær kunne gennemføre det traditionelle Julelotteri

Lemvig: Det blev Lissi Andreasen, Vinkelvej 45 i Lemvig, der vandt hovedgevinsten på 5000 kroner i Lions Julelotteri i Lemvig.

Men det var tæt på, at Julelotteriet overhovedet ikke kunne gennemføres, og det var en konkurs i Irland, der var årsagen til det.

- Det har været lidt hårdt at få solgt alle lodsedlerne i 2019, da vi har været ramt af en konkurs. Vi var klar til at modtage lodsedlerne sidst i september, hvor det irske trykkeri, som vi har brugt gennem flere år, oplyste, at de var under konkurs-behandling og derfor ikke kunne levere de bestilte lodsedler, fortæller Karl Peder Pedersen fra Lions Club Lemvig.

På grund af skrabe felterne er det en lidt vanskelig proces at trykke disse lodsedler, hvilket også var grunden til, at klubben havde ordren hos en irsk virksomhed.

- Vi var dog så heldige at finde en svensk virksomhed, som også kunne trykke disse lodsedler, men de var desværre fuld booket. Nu var gode råd dyre, men heldigvis kom vi i en god dialog med den svenske virksomhed, der lovede at producere lodsedlerne på overarbejde, så vi kunne få dem med kun fire ugers forsinkelse. Det betød så, at de forhandlere og bude, vi har til at hjælpe os med salget, måtte arbejde på højtryk for at få alle lodsedler solgt på kun fire uger. Det lykkedes, og vi vil derfor gerne sige tusind tak, til alle der har støttet og hjulpet os, så vi får mulighed for at hjælpe dem, der har det svært, siger Karl Peder Pedersen.

Præmier kan stadig afhentes hos Citykiosken frem til den 21. januar.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En fiasko(le)

Det er næppe en overraskelse, at folkeskolereformen fra 2015 ikke er blevet en succes. Det har mange børn og forældre kunnet mærke på egen krop på dag til dag basis. Men at det fem år efter reformen står så elendigt til, som Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, nu har analyseret sig frem til, er alligevel bemærkelsesværdigt. Den helt grundlæggende tanke bag folkeskolereformen var sådan set rigtig nok; der var brug for at løfte fagligheden, især i kernefagene. Men i praksis har reformen ført til alt for rigid styring, alt for meget spildtid, alt for mange vikartimer, alt for mange frustrerede børn, lærere og forældre. De svageste elever, der skulle løftes med blandt andet understøttende undervisning, har ikke rykket sig en tøddel - de har i bedste fald stået stille. Og et af de mest konkrete og mærkbare resultater af den store reform er, at andelen af elever med høj trivsel i skolen er faldet. Folkeskolen er en grundsten i velfærdssamfundet. En god folkeskole med et højt fagligt niveau er dét, der kan give alle børn lige muligheder på trods af ulige udgangspunkter. Derfor skal man naturligvis tage VIVE’s konklusioner seriøst, inden alle landets børn og forældre finder ud af, hvor slemt det egentlig står til. Men der er næppe brug for en helt ny folkeskolereform - forskerne peger selv på, at det kan tage mellem fem og 15 år før store reformer for alvor slå igennem. Det har de færreste forældre nok tålmodighed til, og derfor kan der være brug for justeringer, inden den sidste elev har søgt tilflugt på en af landets mange succesfulde friskoler. Man kunne jo begynde med at sætte folkeskolen mere fri. En stor del af de bindende mål, der nok er indført i bedste mening, er endt som spændetrøje, og kunne afskaffes helt, og afløses af mere frihed til den enkelte skole i forhold til at opfylde folkeskolens formål. Det kunne måske give tid til ægte forældreinddragelsen og større metodefrihed. Og det bedste af det hele: Det koster ikke en krone.

Annonce