x
Annonce
Holstebro

Sundhedsplejerske vil lave mødested for homoseksuelle og transpersoner

Der skal være et mødested i Holstebro, hvor unge personer inden for LGBT-miljøet, mener Lone Kjær Hein. Arkivfoto: Jens Thaysen
Holstebro mangler et mødested for bøsser, lesbiske, transkønnede og andre LGBT-personer, lyder det fra Lone Kjær Hein, der forsøger at få et lokalt mødested på benene.

Holstebro: Tidligere undersøgelser har vist, at der blandt lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner er en overrepræsentation af selvmordsforsøg hos børn og unge i LGBT-populationen. Og LGBT-personer kæmper generelt set mere med ensomhed, angst og depression.

Og spørger man sundhedsplejerske Lone Kjær Hein, mangler der i Holstebro et lokalt mødested, for de unge LGBT-personer.

- For nogle er det en udfordring, at der i Holstebro eksempelvis ikke er et bøsseværtshus. Og mange i provinsen har ikke nogen steder at gå hen - især når man er ung, siger hun.

Derfor forsøges der nu at få skabt et mødested i Holstebro - med støtte fra Aura - et landsdækkende initiativ målrettet unge, der bryder med normer for køn og seksuel orientering.

- For mig handler det om at få skabt et miljø, så unge, der er LGBT, har de samme muligheder som andre steder i landet, siger hun.

Annonce
LGBT er en international betegnelse, som dækker over lesbiske, bøsser (gay), bi- og transpersoner.

Når man skriver + efter bogstaverne er det for at inkludere flere grupper.

For de unge - med de unge

Endnu ved hun ikke, hvor mange i Holstebro der vil få glæde af initiativet.

Tanken er, at mødestedet skal være enten en gang i ugen eller hver 14. dag - muligvis i Subhuset i Holstebro.

- Jeg har snakket med flere om, om ikke det skulle være i Kondomeriet. Det, synes nogle, er for klinisk. Subhhuset er mere neutralt og er mere "for de unge - med de unge", siger Lone Kjær Hein.

Hun er nu - i de indledende faser - gået på jagt efter frivillige, der vil stå for projektet.

- Flere lokale forældre, der har børn, som er homoseksuelle, har vist interesse for at støtte op om det. Så nu skal vi se om vi kan skaffe frivillige nok til at starte en Aura-gruppe op, siger hun.

For at få sat gang i initiativet inviterer den lokale tovholder nu til informationsmøde den 2. marts.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge

Jeg mangler et splitsekunds fred for den virus

Kan du tænke på andet end coranavirus og de spor, som det lige nu sætter i samfundet? Jeg prøver ihærdigt, men mine tanker vender hele tiden tilbage til emnet. Og hvis det ikke er mig selv, der finder det frem, sørger alle påvirkninger udefra for at gøre det. Nyheder og information er selvsagt en kilde til corona-tanker. Det samme gælder telefonsamtaler med venner og familie. Hvad ellers skulle man da tale om? Og selv en god film er i stand til at sende mine tanker i retningen af den virkelighed, jeg gerne vil glemme for en stund. Prøv at tænke over det. Du kender det sikkert også. Når jeg ser folk, der krammer hinanden på tv, tager min hjerne afstand fra det, inden fornuften når at melde sig. "Hov! Det de burde da holde afstand. Det må man da ikke gøre. Er de da rigtig kloge?" Det er bare lige en kort og flygtig tanke forankret i de nye samfundsnormer - og så tilbage til filmens normalverden. Den fiktive normal fra dengang. Dengang - før corona. Jeg er begyndt at finde en rytme i den nye virkelighed. Det er ikke nogen rar rytme, men som dagene går, begynder det her absurde teater at virke som hverdag. Det er blevet almindeligt at holde sig væk fra alt og alle. I den første uges tid nød jeg det korte splitsekund om morgenen, hvor bevidstheden om corona og elendighed ikke fandtes. Det korte glimt af bare at være til, uden at tænke over noget. Altid efterfulgt af den opgivende følelse, når virkeligheden pressede sig på. "Nå, ja - fandens. Verden er gået i stykker." Nu savner jeg det korte glimt af glemsomhed. Jeg har ikke set det nogle dage efterhånden. Jeg tolker det som om, coronasituationen er blevet normalen. Også for underbevidstheden. Det er blevet normalt ikke at have tæt kontakt til andre mennesker. Normalt ikke at kunne gøre, som man plejer. Normalt at være bekymret med god grund. Og hvor er det da skræmmende, hvor hurtigt noget helt forkert bliver normalt. Vi har bevæget os ind i denne virkelighed af flere omgange. Hver gang har vi vænnet os til nye begrænsninger. Og vi accepterer det. Stort set alle sammen. Folkestemningen gør i hvert fald. Det er naturligvis godt, når der nu er behov for netop det. Men det er altså også skræmmende, hvor hurtigt vi kaster enhver skepsis over bord og blot venter på eksperternes næste ordre. Jeg havde besluttet mig for, at denne klumme skulle handle om noget andet end coronaen. I forsøget på at skrive om noget andet, gik det op for mig, hvor ustyrligt svært det er at tvinge hjernen til andre emner. Vi har alle behov for adspredelse. Vi har behov for at tænke på noget rart - eller på slet ingenting. Nogle finder ro ved at samle puslespil, løse krydsord eller spille computer. Andre læser bøger, strikker eller graver i haven. Jeg har endnu ikke fundet frem til noget brugbart i forhold til situationen. Så jeg nøjes med at glæde mig over, at jeg trods alt ikke bor alene. Så var jeg blevet bims. Med sikkerhed. Den mentale hygiejne er udfordret lige nu. Vi har behov for glæde og for at more os. Og uanset hvor skræmmende sygdommens nøgletal, renteniveauet eller udsigterne for fremtiden bliver, skal vi huske det positive. Vi skal more os. Vi skal grine og hygge os på alle de måder, vi kan slippe afsted med at gøre det - uden at komme på kant med myndighedernes anbefalinger, naturligvis. Her på avisen drak vi en kollektiv fyraftensbajer i fredags. Det kan anbefales. Redaktionen sidder lige nu spredt på 21 adresser, så det kollektive bestod i et videomøde. Med hjælp fra vores arbejdscomputere kunne vi for en stund hygge os og skåle med de venner, vi ikke har set noget til de seneste to uger. Det er naturligvis en sølle erstatning for social kontakt, men det var rart alligevel. God søndag - trods alt.

Struer

En drømmebolig - langt ude i skoven

Annonce