Annonce
Holstebro

Vil hjælpe flere voksne i gang med uddannelse

- En af metoderne til at nå målet er at koble en mentor på ansatte og ledige, så den enkelte følges hele vejen - altså fra den første tanke om uddannelse og vejledning, og indtil de står med et uddannelsesbevis i hånden, siger Lars Bylow Frandsen, chefkonsulent og projektleder for "Vejen til erhvervsfaglig uddannelse og vækst", som har modtaget 20 milllioner kroner i støtte fra EU. Foto: UCH
Erhvervsskoler og VUC'er går sammen om en ekstra håndsrækning til små og mellemstore virksomheder, der har svært ved at skaffe kvalificeret arbejdskraft.

Holstebro: En forudsætning for vækst ude i de små og mellemstore nordvestjyske virksomheder er, at de kan tiltrække kvalificeret arbejdskraft - og nok af den.

Og netop den udfordring forventes at blive mindre med etableringen af Kompetencepartner MidtVest (KPMV), et nyt forpligtende samarbejde mellem syv erhvervsrettede skoler i Midt- og Vestjylland og fire nordjyske erhvervsskoler. Her fra området deltager Uddannelsescenter Holstebro og VUC Holstebro-Lemvig-Struer.

Sammen har de udviklet projektet "Vejen til erhvervsfaglig uddannelse og vækst", ansøgt om EU-midler og fået 20 millioner kroner til formålet. Pengene rækker til at uddanne 450 personer over 25 år, ufaglærte der allerede er i arbejde - eller er ledige.

- Vores budskab er, at det er en rigtig god løsning for alle parter. Det understøtter vækstpotentialet i virksomheden, men giver også et personligt løft til den enkelte medarbejder, siger Lars Bylow Frandsen, chefkonsulent og projektleder for Vejen til erhvervsfaglig uddannelse og vækst.

Annonce

Ekstremt håndholdt

Hvordan adskiller det nye projekt sig fra eksisterende uddannelsesmuligheder for voksne?

- Det er ekstremt håndholdt. Håndholdt på den måde, at vi tager ud og snakker med rigtig mange virksomheder for at præsentere og motivere til, at deres ansatte bliver løftet fra ufaglærte til faglærte. Men også håndholdt på den måde, at de personer, der måtte træde ind i projektet, får individuel vejledning, kompetancevurdering og merit, ligesom vi bruger energi på at sætte os ned sammen, mens de er under uddannelse for at få en snak om, hvordan det går, og om skolen kan hjælpe med noget. Det gør vi for hele tiden at motivere og undgå frafald, forklarer Lars Bylow Frandsen, chefkonsulent og projektleder for Vejen til erhvervsfaglig uddannelse og vækst.

Projektet har start i november 2019 og slutter i september 2022. I den periode bliver 2.000 små- og mellemstore virksomheder i de to regioner besøgt af uddannelseskonsulenter, som vil hjælpe med at afdække virksomhedernes kompetencebehov. Der gennemføres også individuel vejledning af 2.700 ansatte og ledige med henblik på at matche kompetencebehov og uddannelsesmuligheder.

- Vi er otte erhvervsskoler og flere VUC’er, der helt konkret skal løfte opgaven med den forberedende undervisning, så vi dækker alle erhvervsuddannelser som fralært, herunder uddannelser inden for handel og kontor, transport og bygge og anlæg, siger Lars Bylow Frandsen.

For den voksne afhænger økonomien under forløbet af en række forhold. Er man i job, udbetaler arbejdspladsen elevløn, og virksomheden vil modtage lønrefusion i skoleperioder. Er man ledig, er det behovet for praktik under uddannelsen, der afgør, om man enten kan opnå elevløn eller søge SU. Det er erhvervsskolen, der ud fra en samlet vurdering af den voksnes kompetencer afgør, hvad euv-forløbet (erhvervsuddannelse for voksne) skal bestå af.

Projektet medfinansieres af Den Europæiske Socialfond og de decentrale erhvervsfremmemidler.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det er bare kaos

Nu nærmer tiden sig, hvor de skal til at findes en afgørelse på Brexit i Storbritannien, og man kan jo kun konstatere, at der stort set er kaos i det politiske system i det britiske parlament. Sjældent har en parlamentarisk uoverskuelig situation været udstillet så tydeligt, som det sker i øjeblikket, og det kan godt være, at debatterne i Underhuset er særdeles underholdende. Men konstruktive er de under ingen omstændigheder, og der er tilsyneladende ingen, der føler et ansvar for at finde en demokratisk afgørelse. Det kunne hænge sammen med det valgsystem med kun én vinder i hver valgkreds, som man praktiserer i det britiske, og det gør, at der er kold luft mellem partier og kandidater. Det er i en en sådan situation, man priser sig lykkelig for det danske demokrati, hvor vi da kan komme ud for meget, der giver politiker-lede. Men der findes som regel altid en forhandling og en løsning. Her hjælper det, at der er en god tone mellem politikere og partier, så selv om tonen kan - og skal - være skarp, så er der respekt for hinandens synspunkter, og der er venskaber på tværs af partiskel. Ja, det siges jo, at de værste politiske fjender, man har, de kommer fra ens eget parti, fordi man kæmper om de interne positioner. Det har vi jo været vidner til her efter valget, når vi lige kigger på Venstre. Det vigtige for Danmark og EU er, at det britiske kaos ikke breder sig til kontinentet. Så længe briterne ikke kan blive enige, så er det vel ok at udskyde Brexit endnu en gang. Men det er ikke en sjov situation for danske virksomheder og ikke mindst fiskere, at vi stå i denne situation, hvor man nødvendigvis må forberede sig på noget, man ikke ved, hvor ender. Som du kunne læse i vores søndagsavis, så er den helt gal for fiskerne, da de om få uger kan være forment adgang til britiske farvande, hvor en stor del af fiskeriet foregår. Det giver kamp om de resterende fiskepladser og indtægtsnedgang.

Annonce