Annonce
Kultur

Vil du lære at hækle? Så er det her, du skal komme

Charlotte Worm har god tid og tålmodighed til alle hæklerne - uanset niveau.Foto: Johan Gadegaard
De gamle håndarbejdsdyder som hækling og strikning er ved at være populære igen, og på Struer Bibliotek kan du nu komme med i en hæklegruppe, hvor man er sammen om at lære faget

Struer: Havde du (også) en bedsteforælder, der hver aften hev garn og pinde frem, og gav sig til at strikke, hækle, brodere eller sy? Måske blev der endda produceret noget tøj eller nogle hjemmestrikkede sokker til dig? Måske hænger der endda stadig en hjemmehæklet grydelap eller to i dit hjem?

Hvis ikke, så er der råd for det, for det er igen blevet populært at strikke og hækle - også blandt de yngre generationer. På boghandlernes hylder vrimler det frem med bøger med opskrifter og guides i at lære at strikke og hækle, og i Struer er der hele to garnforretninger, hvilket må siges at være imponerende, byens størrelse taget i betragtning. Og kommer man ind i mellem forbi biblioteket i Struer, så kan man heller ikke være i tvivl om, at de gamle håndarbejdsdyder har fået en genoplivning.

Her sidder der op til flere gange om ugen en gruppe kvinder, der enten er garvede i håndarbejdsfaget, eller som er i fuld gang med at lære det. På biblioteket kan man nemlig blive del af en hæklegruppe, styret af Charlotte Worm, der selv har hæklet i mere end 20 år, siden hun var bare 14-15 år gammel.

Annonce

Du kan være produktiv, samtidig med at du ikke behøver at tænke for meget.

Charlotte Worm, underviser i hækling

Produktiv uden tænkning

Denne eftermiddag har hun hjulpet flere af de ti tilstedeværende kvinder i gang med et såkaldt corner to corner-projekt, hvor et mønster hækles fra det ene hjørne til det andet, ved hjælp af luftmasker og stangmasker. Der er kaffe på kanden, garn i massevis på gulv og bord, og Charlotte Worm går tålmodigt rundt blandt deltagerne, besvarer deres spørgmsål, hjælper dem videre, hvis de sidder fast og guider dem. Der er ikke nogen spørgsmål, hun ikke kan svare på, og ingen eventuelle fejl i et stykke hæklet garn, hun ikke kan finde. Sådan er det, når man for 20 år siden lærte sig selv at hækle.

- Det tog mig et halvt år at få hul igennem. Og næsten to måneder at forstå den opskrift jeg var gået i gang med, siger Charlotte Worm, der i dag er 36 år.

Hendes unge alder var atypisk for en hækler, specielt for 20 år siden, hvor gammeldags håndarbejde ikke var så "in", som det er i dag.

- Jeg begyndte, fordi jeg manglede noget at lave, og det var nemt at trævle op, når man lavede fejl, siger Charlotte Worm med et lille smil.

Hun kom fra en familie, hvor der blev lavet en del håndarbejde, og det viste sig, at det at sidde og hækle faktisk var ret afslappende.

- Det er meget afslappende. Du kan være produktiv, samtidig med at du ikke behøver at tænke for meget, forklarer Charlotte Worm om processen.

Ind i mellem kunne det være rart at have nogle andre at hækle med, og da der ikke var nogle hæklegrupper i Struer i forvejen, valgte Charlotte Worm at starte en selv. Gruppen her startede i december måned 2019 og viste sig hurtigt at være populær. Der er plads til alle aldre, og denne eftermiddag var der en enkelt i tyverne, nogle stykker i trediverne og op efter. Den yngste deltager var efter sigende otte - han var dog kun med en enkelt gang, men fik da produceret lidt.

Hyggesnak

Mens nogle af kvinderne prøver kræfter med corner to corner-mønstret og sveder over maskerne, som de endnu ikke er helt bekendte med endnu, er der andre på holdet, der er mere øvede udi håndarbejdens kunst. En af dem er Thilde Damgaard Simonsen, der begyndte at hækle for omkring fire år siden.

- Det startede ved, at jeg så en taske, min veninde selv havde hæklet. Den var så flot, synes jeg, så jeg spurgte hende, om hun kunne hækle en magen til til mig. Det ville hun ikke, sagde hun, men hun ville gerne hjælpe mig med at hækle min egen, siger Thilde Damgaard Simonsen.

Resultatet af den første hækle-opgave står nu ved hendes fødder. Da hun fik bækkenbundsløsning under en graviditet for nogle år siden tog hækleriet til - hun hæklede 100 blæksprutte-bamser til for tidligt fødte børn på sygehuset - og nu er hun i gang med nogle grydelapper med dobbelt tråd til sin mor. Hun har også tidligere hæklet genanvendelige vatrondeller, som kan vaskes efter brug, så man ikke spilder ressourcer.

- Jeg kan godt lide udfordringen i at lære noget nyt. Samtidig er det et godt afbræk, og man slapper af med det, synes jeg. Og så længe jeg hækler, putter jeg ikke ting i munden, som jeg nok har haft tendens til, siger Thilde Damgaard Simonsen, der nu blot mangler at tabe få kilo, før hun kan få en gastric bypass-operation.

Men hvorfor komme til hæklegruppe, hvis man egentlig har meget godt styr på det selv?

- Man kan jo altid blive bedre. Og vi hygger os jo, forklarer Thilde Damgaard Simonsen.

Kvinderne hyggesnakker mellem maskerne, hjælper hinanden, låner hinanden garn og hæklepinde. Mobilerne og hverdagens bekymringer er lagt til side for en stund. Vi er nede på skabelsesniveauet, hvor man arbejder med hænderne og giver hjernen og øjnene en velfortjent pause fra hverdagens mange gøremål, og stemningen er rolig og afslappet. Maske efter maske.

- De sidste fem-seks år er det blevet populært for min aldersgruppe at begynde at hækle igen, og jeg tror, det er fordi, det går op for folk, at det giver en pause i hverdagen. Og så passer det også godt ind i den klimabevidsthed, vi har nu, hvor man gerne vil lave sine egne ting i stedet for at købe dem, og hvor man tænker lidt mere på miljøet, siger Charlotte Worm.

Et stykke håndlavet tøj, hvadenten det er strikket eller hæklet, er en slags kærlighedserklæring, mener deltager Vibeke Honoré, der er ved at hækle et sjal.Foto: Johan Gadegaard
Denne gang var der ti kvinder, der deltog i workshoppen. Nogle gange er der flere, nogle gange lidt færre.Foto: Johan Gadegaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Øjenåbner: Håndtryk var så vigtigt

Landet over er kommunerne ved at gennemføre de Grundlovsceremonier, man nu skal, for at udlændinge kan blive danske statsborgere. En del af ceremonien er det meget omtalte håndtryk, som har fyldt rigtigt meget. Ikke mindst det jo synliggør, at nogle gerne vil være danskere, men de alligevel ikke er så meget danske, at de vil give håndtryk til en person af det modsatte køn. Undertegnede har derfor hidtil opfattet denne ceremoni som noget symbol-politik, som vi egentlig godt kunne være foruden, da det kun er med til at tydeliggøre de kulturelle og religiøse forskelle, der også er i vort eget samfund. Det var så derfor noget af en øjenåbner at være med til den første Grundlovceremoni på rådhuset i Lemvig, hvor en ukrainsk statsborger ville være dansker efter 16 år i et land, som han vil bo i resten af sine dage og gerne vil være en rigtig del af. Der blev givet håndtryk. Et fast et af slagsen. Og under den efterfølgende hyggesnak med et glas mellem de officielle deltagere og ukraineren og hans fraskilte hustru, så lagde de to ukrainere megen vægt på, at det var en stor oplevelse for dem at være med til denne ceremoni, og ikke mindst håndtrykket var vigtigt for dem. - Det gør, at vi føler, vi bliver personligt modtaget i Danmark, og vi ikke blot får et stykke upersonligt papir. Det her gør, at vi føler os rigtigt velkomne. Det var så noget helt andet end det skriveri, der hidtil har været om det håndtryk. Det blev altså opfattet som noget rigtigt godt og var et vigtigt symbol. Ikke på forskelle, men på ligeværdighed og en velkomst. Og hvorfor blev den fraskilte hustru så ikke også dansker, selv om hun talte stort set perfekt dansk? Hun havde holdninger til blandt andet de goder, det danske demokrati giver. Hun kunne udtrykke, at demokrati er så naturligt for danskerne, at mange slet ikke opfatter, at det er noget, man skal kæmpe for andre steder i verden - også i hendes hjemland. Ændring af regler har gjort, at da hun var under uddannelse for at være en del af det danske samfund, kunne hun ikke leve op til kravene om fuldtidsarbejde i en ubrudt årrække. Så nu må hun vente i mindst tre år yderligere, før hun kan blive dansker. Regler er somme tider for firkantede.

Holstebro

Unge bakker op om Bronxparty

Annonce