x
Annonce
Livsstil

Vidste du det? Derfor spiser vi varme hveder på Store Bededagsaften

Hvad er egentlig historien bag Store Bededag og de varme hveder. Få forklaringen herunder. Arkivfoto: Jørgen Kirk

Hvis du ikke helt forstår, hvad Store Bededag egentlig bruges til, og hvorfor vi skal ære traditionen ved at proppe os med hveder, så får du forklaringen her:

Store Bededag blev indført efter kongelig ordre fra Christian V tilbage i 1686.

På det tidspunkt fandtes der i forvejen adskillige bede-dage, hvor man fastede og bad. Store Bededag blev derfor betragtet som "super-bededagen", der altid falder på den fjerde fredag efter Påske.

Omtrent 100 år efter, at Store Bededag blev skabt, fik Christian den 7.'s berømte livlæge Struensee nok af de mange bededage.

Den tid, bønderne tidligere havde brugte på at bede, kunne nu bruges på bedre ting - såsom at knokle på markerne.

Store Bededag var derfor én af de få overlevende bededage.

Men hvor kommer hvederne så ind i billedet? Jo, bagerne havde nemlig deres eneste fridag på Store Bededag. Derfor måtte de bage ekstra store hvedeknopper, så folk havde brød nok, indtil bageren atter kunne stå bag disken.

Traditionen med at spise hvedeknopperne lever stadig i dag.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Lad os nu høre om vejen ud

En af corona-krisens store frustrationer for mange er usikkerheden om, hvor lang tid denne alternative virkelighed kommer til at herske. Prisen for at begrænse belastningen på sundhedsområdet er enorm. Erhvervslivet er lammet, mange virksomheder risikerer at lukke - også selv om skatteborgernes store pengekasse er åbnet på vid gab med diverse støtteordninger. Uanset hvor mange skattekroner, Folketinget besluttet at sende ud til de ramte brancher, kommer nedlukningen til at koste arbejdspladser. Den kommer til at ødelægge grundlaget for et utal af virksomheder. Økonomien bliver påvirket langt frem i tiden. For at kunne håndtere de barske realiteter, har vi behov for at kende planerne for, hvordan landet igen kan åbnes. Vi har behov for at vide, hvad myndighederne forestiller sig muligt - og hvornår. Ingen forlanger, at Mette Frederiksen, Nikolai Wammen eller Søren Brostrøm skal kunne svare på, hvornår smittefaren er drevet over, men vi må kunne få svar på, hvilke planer der er for rækkefølgen af genetableringen af samfundet. De fleste kan nok forestille sig, at rejsebranchen og teater- og koncertarrangører vil være ramt af begrænsninger længere ind i fremtiden end frisørerne. Eller genbrugspladserne. Eller skolerne. Indtil nu har Danmark ageret trofast og fulgt retningslinjerne. Men hvis vi skal blive ved med at have tillid til myndighederne, må vi sammen kunne se en vej ud af det hele. Ingen tror på en snarlig vaccine eller kur, hvorfor vi må forvente begrænsninger eller risici i en periode, der strækker sig noget længere end til den 13. april, som lige nu er den eneste kendte dato i planerne. Det gik fint med at vise os forskellige scenarier for, hvad der ville ske, hvis vi ikke lukkede landet. Med pædagogiske plancher og grafer, blev vi alle overbevist om nødvendigheden. Vis os nu de forskellige scenarier for, hvordan vi igen får landet på fode. Også selv om de er skræmmende. Vi kan tåle det meste, men hemmeligheder og uvished hører ingen steder hjemme.

Annonce