Annonce
Livsstil

Vidste du det? Derfor spiser vi varme hveder på Store Bededagsaften

Hvad er egentlig historien bag Store Bededag og de varme hveder. Få forklaringen herunder. Arkivfoto: Jørgen Kirk

Hvis du ikke helt forstår, hvad Store Bededag egentlig bruges til, og hvorfor vi skal ære traditionen ved at proppe os med hveder, så får du forklaringen her:

Store Bededag blev indført efter kongelig ordre fra Christian V tilbage i 1686.

På det tidspunkt fandtes der i forvejen adskillige bede-dage, hvor man fastede og bad. Store Bededag blev derfor betragtet som "super-bededagen", der altid falder på den fjerde fredag efter Påske.

Omtrent 100 år efter, at Store Bededag blev skabt, fik Christian den 7.'s berømte livlæge Struensee nok af de mange bededage.

Den tid, bønderne tidligere havde brugte på at bede, kunne nu bruges på bedre ting - såsom at knokle på markerne.

Store Bededag var derfor én af de få overlevende bededage.

Men hvor kommer hvederne så ind i billedet? Jo, bagerne havde nemlig deres eneste fridag på Store Bededag. Derfor måtte de bage ekstra store hvedeknopper, så folk havde brød nok, indtil bageren atter kunne stå bag disken.

Traditionen med at spise hvedeknopperne lever stadig i dag.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En fiasko(le)

Det er næppe en overraskelse, at folkeskolereformen fra 2015 ikke er blevet en succes. Det har mange børn og forældre kunnet mærke på egen krop på dag til dag basis. Men at det fem år efter reformen står så elendigt til, som Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, nu har analyseret sig frem til, er alligevel bemærkelsesværdigt. Den helt grundlæggende tanke bag folkeskolereformen var sådan set rigtig nok; der var brug for at løfte fagligheden, især i kernefagene. Men i praksis har reformen ført til alt for rigid styring, alt for meget spildtid, alt for mange vikartimer, alt for mange frustrerede børn, lærere og forældre. De svageste elever, der skulle løftes med blandt andet understøttende undervisning, har ikke rykket sig en tøddel - de har i bedste fald stået stille. Og et af de mest konkrete og mærkbare resultater af den store reform er, at andelen af elever med høj trivsel i skolen er faldet. Folkeskolen er en grundsten i velfærdssamfundet. En god folkeskole med et højt fagligt niveau er dét, der kan give alle børn lige muligheder på trods af ulige udgangspunkter. Derfor skal man naturligvis tage VIVE’s konklusioner seriøst, inden alle landets børn og forældre finder ud af, hvor slemt det egentlig står til. Men der er næppe brug for en helt ny folkeskolereform - forskerne peger selv på, at det kan tage mellem fem og 15 år før store reformer for alvor slå igennem. Det har de færreste forældre nok tålmodighed til, og derfor kan der være brug for justeringer, inden den sidste elev har søgt tilflugt på en af landets mange succesfulde friskoler. Man kunne jo begynde med at sætte folkeskolen mere fri. En stor del af de bindende mål, der nok er indført i bedste mening, er endt som spændetrøje, og kunne afskaffes helt, og afløses af mere frihed til den enkelte skole i forhold til at opfylde folkeskolens formål. Det kunne måske give tid til ægte forældreinddragelsen og større metodefrihed. Og det bedste af det hele: Det koster ikke en krone.

Struer

Gymnasiet må afskedige to undervisere

Annonce