Annonce
112

Vidne lugtede røg - men der var gang i en rygeovn

Lemvig: Et vidne blev mistænksom, da han omkring klokken et natten til onsdag kunne lugte røg i det centrale Lemvig.

Mistanken om en uopdaget brand var så stor, at han valgte at tilkalde brandvæsenet. Samtidig havde vidnet konstateret, at der steg røg op fra en tagryg. Men det viste sig dog, at der ikke var hold i mistanken.

- Da jeg ankom kunne jeg se, at røgen kom fra skorstenen til en rygeovn. Det viste sig, at nogle personer i bygningen var i gang med at ryge fisk, og at det havde udløst røglugten, siger indsatsleder Michael Christensen fra Nordvestjyllands Brandvæsen i Lemvig.

Selv om han fik en forgæves køretur ud af alarmeringen, roser han alligevel vidnet for at alarmere brandvæsenet.

- Det er godt, at folk er opmærksomme på noget røglugt, der virker unormalt og som kommer på et tidspunkt af døgnet og året, hvor der ellers ikke burde være røg. Det er positivt, at vidnet reagerede på sin mistanke, siger indsatslederen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En fiasko(le)

Det er næppe en overraskelse, at folkeskolereformen fra 2015 ikke er blevet en succes. Det har mange børn og forældre kunnet mærke på egen krop på dag til dag basis. Men at det fem år efter reformen står så elendigt til, som Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, nu har analyseret sig frem til, er alligevel bemærkelsesværdigt. Den helt grundlæggende tanke bag folkeskolereformen var sådan set rigtig nok; der var brug for at løfte fagligheden, især i kernefagene. Men i praksis har reformen ført til alt for rigid styring, alt for meget spildtid, alt for mange vikartimer, alt for mange frustrerede børn, lærere og forældre. De svageste elever, der skulle løftes med blandt andet understøttende undervisning, har ikke rykket sig en tøddel - de har i bedste fald stået stille. Og et af de mest konkrete og mærkbare resultater af den store reform er, at andelen af elever med høj trivsel i skolen er faldet. Folkeskolen er en grundsten i velfærdssamfundet. En god folkeskole med et højt fagligt niveau er dét, der kan give alle børn lige muligheder på trods af ulige udgangspunkter. Derfor skal man naturligvis tage VIVE’s konklusioner seriøst, inden alle landets børn og forældre finder ud af, hvor slemt det egentlig står til. Men der er næppe brug for en helt ny folkeskolereform - forskerne peger selv på, at det kan tage mellem fem og 15 år før store reformer for alvor slå igennem. Det har de færreste forældre nok tålmodighed til, og derfor kan der være brug for justeringer, inden den sidste elev har søgt tilflugt på en af landets mange succesfulde friskoler. Man kunne jo begynde med at sætte folkeskolen mere fri. En stor del af de bindende mål, der nok er indført i bedste mening, er endt som spændetrøje, og kunne afskaffes helt, og afløses af mere frihed til den enkelte skole i forhold til at opfylde folkeskolens formål. Det kunne måske give tid til ægte forældreinddragelsen og større metodefrihed. Og det bedste af det hele: Det koster ikke en krone.

Struer

Gymnasiet må afskedige to undervisere

Annonce