Annonce
Lemvig

Video: Se med, når storkeungen spiller død for at blive ringmærket

Hans Skov kan uden problemer tage fat i ungen, der spiller død. Foto: Benny Gade

Bækmarksbro: For første gang i 38 år blev der i dag ringmærket en storkeunge i Lemvig Kommune. Det var formanden for Dansk Ornitologisk Forenings storkegruppe Hans Skov, der klarede ringmærkningen - og det var i øvrigt også ham, der i 1981 kravlede op på taget af Vasegården i Lemvig, da der sidste gang blev ringmærket storkeunger i kommunen. Derfor var det en spændt Hans Skov, der onsdag ved middagstid gjorde klar til at blive løftet op med den lift, som Nees Totalentreprise velvilligt havde lånt ud til formålet. - Ungen ved godt, der foregår noget, for den har hørt os og kigget ud over kanten et par gange, sagde Hans Skov, mens han skæver op til reden, der står på toppen af en pæl flere meter oppe i luften.

Annonce
Nummeret 1E34 står præget på den aluminiumsring, som ungen får om benet. Foto: Benny Gade

Alt roligt

Da først liften strøg i luften og afslører den enlige unge i reden, syner alt sammen roligt, mens arbejdet står på. - Storkeunger, der er under seks uger gamle, har en evne til at spille død, forklarede Hans Skov, mens han roligt rakte ind over reden for at tage fat i ungen, der ligger livløs i bunden af reden.

Et par plirrende øje afslører dog, at den er spillevende og bevidst om, at der foregår noget usædvanligt. Hans Skov drejer forsigtigt dreje et ben ud under fuglen, hvorefter en aluminiumsring bliver klemt fast om benet. Ringen bærer nummeret 1E34, der identificerer ungen, hvis den senere dukker op i Danmark eller i udlandet. Det var i øvrigt den sjette storkeunge fordelt på de tre, danske reder, som Hans Skov ringmærker i år. Flere af de øvrige storkeunger i Danmark er allerede så gamle, at de har forladt reden, men storkeparret i Bækmarksbro ankom sent. Derfor forventer han, at den nuværende unge vil opholde sig i reden i tre-fire uger endnu, inden den for alvor strækker vingerne for at flyve ud i verden.

Uden voksne

I øvrigt opdagede de voksne fugle aldrig, hvad der foregik. De var nemlig slet ikke til stede, men var fløjet ud for at skaffe føde. - De opdager aldrig, hvad der er sket, siger Hans Skov. Inden liften igen går retur mod jorden, er der dog to ting, der skal klares. Hans Skov tager en prøve af en fjer, der fortsat rummer en lille smule blod i sig. Den bliver nu sendt til DNA-analyse på et laboratorium i Tyskland for at få fastslået, om ungen er en han eller en hun. Og så er der lige den sidste opgave, som Hans Skov er lige ved at glemme. - Nå ja - jeg må hellere løfte den op, så de kan se den ordentligt nede fra vejen, siger han med tanke på den snes tilskuere, der følger arbejdet fra vejen. Og så løfter han hurtigt ungen op fra reden, og man kan næsten høre et lille forundringsudbrud fra tilskuerne. Ungen flakser samtidigt let, men da den sekundet efter bliver lagt tilbage i reden, falder den straks til ro og spiller igen død. Og som Hans Skov efterfølgende sige: - Det er en lille opgave, der tager 10 minutter. Når forældrene kommer tilbage, vil de fodre ungen, og så vil alt være som før.

Ungen spiller død, mens arbejdet står på. Foto: Benny Gade
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det kan ikke blive 100 procent

Flere ældre overlever ikke det uheld, at de taber en cigaret, og så går der ild i tøjet eller sengen, og det får fatale konsekvenser i form af dødsfald. Senest skete det i denne uge i Holstebro i en plejebolig. Det får debatten til at køre på, om man skal forbyde denne rygning, så man undgår disse uheld. Selv en snarrådig indsats fra plejepersonalet var ikke nok til at forhindre dødsulykken i Holstebro. Der er sket mange begrænsninger af rygning de sidste år, og det er sket af hensyntagen til andre, der ikke skal udsættes for passiv rygning. Derfor er rygning forbudt flere og flere steder i det offentlige rum, og den udvikling stopper sandsynligvis ikke. Det vil sikkert ikke vare længe, før eget hjem er eneste sted, man må ryge. Det er dog fortsat op til ens eget ansvar, om man vil ødelægge sit eget helbred med rygningen, og det vil også være noget af en tærskel at overskride, da det så må følges op af, vi heller ikke må spise flødeskumskager og flæskesvær - endsige drikke alkohol. Alt sammen noget, der ikke er godt for helbredet - i hvert tilfælde i større mængder. Derfor er det ikke muligt at skride ind over for den ældres ret til selv at bestemme, at han/hun vil ryge i eget hjem. En plejebolig er eget hjem. På fællesarealerne må der naturligvis ikke ryges af hensyn til ansatte og andre beboere. Der er dog den diskussion i emnet, at en plejebolig også er arbejdsplads for en række ansatte, som nødvendigvis må komme der for at pleje beboeren. Her kan man så sige, at der ikke må ryges, mens de ansatte er der, og der skal luftes ud. Men når beboeren sidder alene, så er det svært med et forbud, da det vil være et opgør med den ældres selvbestemmelsesret. Så det er en vanskelig diskussion, fordi vi jo skal passe på, at beboeren ikke sætter ild til sig selv og kan forårsage, at branden også breder sig til at gå ud over andre. Det er ikke altid, rygeforklæder med mere er nok. Vi kan se, at alarmer heller ikke altid er det. Men man kan ikke gøre andet, end at disse sikkerhedsmæssige ting er 100 procent i orden, så man mindsker risikoen. Men den ældres selvbestemmelsesret gør, at det aldrig kan blive 100 procent sikkert, og det er så den risiko, den ældre har lov til selv at vælge ved at ryge.

Annonce