Annonce
Lemvig

Video: Se med, når storkeungen spiller død for at blive ringmærket

Hans Skov kan uden problemer tage fat i ungen, der spiller død. Foto: Benny Gade

Bækmarksbro: For første gang i 38 år blev der i dag ringmærket en storkeunge i Lemvig Kommune. Det var formanden for Dansk Ornitologisk Forenings storkegruppe Hans Skov, der klarede ringmærkningen - og det var i øvrigt også ham, der i 1981 kravlede op på taget af Vasegården i Lemvig, da der sidste gang blev ringmærket storkeunger i kommunen. Derfor var det en spændt Hans Skov, der onsdag ved middagstid gjorde klar til at blive løftet op med den lift, som Nees Totalentreprise velvilligt havde lånt ud til formålet. - Ungen ved godt, der foregår noget, for den har hørt os og kigget ud over kanten et par gange, sagde Hans Skov, mens han skæver op til reden, der står på toppen af en pæl flere meter oppe i luften.

Annonce
Nummeret 1E34 står præget på den aluminiumsring, som ungen får om benet. Foto: Benny Gade

Alt roligt

Da først liften strøg i luften og afslører den enlige unge i reden, syner alt sammen roligt, mens arbejdet står på. - Storkeunger, der er under seks uger gamle, har en evne til at spille død, forklarede Hans Skov, mens han roligt rakte ind over reden for at tage fat i ungen, der ligger livløs i bunden af reden.

Et par plirrende øje afslører dog, at den er spillevende og bevidst om, at der foregår noget usædvanligt. Hans Skov drejer forsigtigt dreje et ben ud under fuglen, hvorefter en aluminiumsring bliver klemt fast om benet. Ringen bærer nummeret 1E34, der identificerer ungen, hvis den senere dukker op i Danmark eller i udlandet. Det var i øvrigt den sjette storkeunge fordelt på de tre, danske reder, som Hans Skov ringmærker i år. Flere af de øvrige storkeunger i Danmark er allerede så gamle, at de har forladt reden, men storkeparret i Bækmarksbro ankom sent. Derfor forventer han, at den nuværende unge vil opholde sig i reden i tre-fire uger endnu, inden den for alvor strækker vingerne for at flyve ud i verden.

Uden voksne

I øvrigt opdagede de voksne fugle aldrig, hvad der foregik. De var nemlig slet ikke til stede, men var fløjet ud for at skaffe føde. - De opdager aldrig, hvad der er sket, siger Hans Skov. Inden liften igen går retur mod jorden, er der dog to ting, der skal klares. Hans Skov tager en prøve af en fjer, der fortsat rummer en lille smule blod i sig. Den bliver nu sendt til DNA-analyse på et laboratorium i Tyskland for at få fastslået, om ungen er en han eller en hun. Og så er der lige den sidste opgave, som Hans Skov er lige ved at glemme. - Nå ja - jeg må hellere løfte den op, så de kan se den ordentligt nede fra vejen, siger han med tanke på den snes tilskuere, der følger arbejdet fra vejen. Og så løfter han hurtigt ungen op fra reden, og man kan næsten høre et lille forundringsudbrud fra tilskuerne. Ungen flakser samtidigt let, men da den sekundet efter bliver lagt tilbage i reden, falder den straks til ro og spiller igen død. Og som Hans Skov efterfølgende sige: - Det er en lille opgave, der tager 10 minutter. Når forældrene kommer tilbage, vil de fodre ungen, og så vil alt være som før.

Ungen spiller død, mens arbejdet står på. Foto: Benny Gade
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Lige nu: Voldsom brand i halmlade

Leder For abonnenter

Det er utroligt...

Vi kunne læse her i bladet i lørdags, at fremtiden for et af de absolut allerstørste sportsarrangementer i hele landsdelen, Holstebro Cup, som afvikles hver påske, er i farezonen for ikke at kunne fortsætte. Ikke fordi der ikke er deltagere, som vil tage til Holstebro i påsken for at spille håndbold. Det vil de gerne, og det bidrager naturligvis til omsætning og markedsføring af byen, at der kommer så mange udøvere, ledere og forældre. Formanden for Holstebro Cup, Karsten Marcussen, har stået i spidsen for arrangementet i årevis, og han har i lige så mange år haft stor opbakning fra en række frivillige, der gør det af lyst og ikke fordi, de selv har børn eller anden personlig interesse i arrangementet. Selvfølgelig får de en personlig oplevelse ud af at være sammen med så mange glade mennesker, men man gør det også, fordi det er vigtigt for en by at have et stort arrangement som Holstebro Cup. Men formanden stopper, når denne udgave er klaret. Og han kan frygte, der er flere af de frivillige, der benytter lejligheden til det samme. Begrundelsen er, at det er blevet et bøvl med samarbejdet med kommunen, og formanden opfatter det som direkte benspænd, når det er særdeles vanskeligt at få praktiske ting til at gå op, og der ingen velvillighed er fra kommunens side. Det er fortrinsvis adgangen til skolerne, hvor der indkvarteres deltagere, der er problemet, og i modsætning til de kommunale skoler, så er der ingen problemer med professionskolerne, gymnasiet med videre. I samme avis beklager udvalgsformanden det, og nu skal tonen have en anden lyd. Det må vi så se, om den får. Men det kan jo ikke være rigtigt, at der skal en formands-afgang og en forsideartikel i det lokale dagblad til, før man opfatter alvoren hos kommunen. En kommune bør forkæle frivilliges initiativer og arbejdslyst, når det drejer sig om sådanne arrangementer, som helt klart er i kommunens store interesse, der bliver arrangeret. Det er ingen naturlov - slet ikke i dag, at der er frivillige, der vil gøre sådan et stort stykke uegennyttigt arbejde, så derfor kan det undre, at der skal så stort et brag til, før man vågner op og aflyser alle benspænd for at erstatte dem med skulderklap og "medvind på alle cykelstier". Hvis det altså sker...

Annonce