Annonce
Indland

Vicedirektør i Forsvarsministeriet tilbød sin chefs mand job

Som tak for sin indsats i 2018 fik en vicedirektør et vederlag ifølge forsvarsmediet Olfi.

En oberst og vicedirektør i Forsvarsministeriets Personalestyrelse tilbød i august sin direktørs ægtefælle jobbet som chef for 2. Eskadre.

Ifølge mediet Olfi, der skriver forsvaret, fik selv samme person fire måneder senere et engangsvederlag på 85.000 kroner for sin indsats i 2018.

Det viser en aktindsigt, som er udleveret til mediet, der dog ikke kæder de to ting direkte sammen.

Forsvarsministeriet vil ikke svare på, hvem der gav vederlaget og med hvilken begrundelse. Styrelsens direktør, Laila Reenberg, der også er chef til obersten, er tidligere frifundet i en undersøgelse af Kammeradvokaten.

Forløbet starter ifølge Olfi i august, da vicedirektør i Forsvarsministeriets Personalestyrelse Peter Wass ringer til kommandør Anders Friis og tilbyder ham en beordring som chef for 2. Eskadre.

Anders Friis er gift med Peter Wass' chef - direktør i Forsvarsministeriets Personalestyrelse Laila Reenberg.

Ifølge Olfi sker det flere dage før, at Forsvarsministeriets Departement beslutter, at stillingen skal besættes ved beordring, uden at den bliver slået op for andre kandidater.

Kammeradvokaten har tidligere set på sagen, og frifundet Laila Reenberg for nepotisme, da hun erklærede sig som inhabil og oplyste om sit forhold til Anders Friis.

Olfi har spurgt Forsvarsministeriet, hvorfor Peter Wass fik vederlaget, og hvem der indstillede og godkendte det. Ingen af delene har ministeriet ønsket at svare på.

Både Peter Wass og Laila Reenberg har afvist at stille op til et interview med Olfi.

Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro

De første nordvestjyske reaktioner på V-formandsskifte: Inger er det rette valg

Kultur

Ausumgaard dropper forårsmarkedet

Leder For abonnenter

Debatniveauet er simpelthen for lavt

Nogle gange er der behov for rabiate og grænsesøgende udtalelser for at få en debat sat i perspektiv. Overdrivelse, karikerede holdninger og provokationer kan lokke ligesindede og modstandere frem og tjener derfor et formål. Og hvis de holder sig inden for lovens rammer, kan vi såmænd også lægge spalteplads til dem. Både i form af redaktionelt behandlede emner, i læserbreve og i kommentarer til vores indhold på nettet. Men der er grænser. Torsdag bragte vi et læserbrev, hvori Jens Kristian Noe fra Holstebro gik helt til grænsen i ulvedebatten. Holdningerne i indlægget står han næppe alene med, men det provokerende budskab affødte primært reaktioner fra folk med den modsatte holdning. Her taler vi om den yderst forsimplede diskussion om "for eller imod ulven". Den diskussion, hvor nuancerede mennesker for længst er stået af, og kun de mindst kompromissøgende står tilbage i hver sin skyttegrav og råber ukvemsord. En absolut værdiløs diskussion. Af den årsag valgte vi at lukke for kommentarer til indlægget på nettet. Det sker sjældent. For vi vil om nogen gerne facilitere en saglig debat om ulven og det skel, den har skabt mellem mennesker efter sin genkomst til vores område. Men vi må ærligt erkende, at netop den debat er svær at være ordstyrer for. Det afholder os naturligvis ikke fra at skrive om ulven og de følelser, der er forbundet med den. Men ingen skal et øjeblik tro, at vi er glade for den interesse vores indhold får alene på baggrund af usaglige kommentarer. Vi vil meget hellere den positive dialog. Og det gælder ikke kun ulven. Så sent som torsdag fik jeg en henvendelse fra en læser, der var utilfreds med, at vi havde optaget et læserbrev om et andet harskt emne. Han opsagde sit abonnement på den baggrund. Vi bringer disse indlæg, fordi de findes og fordi de reflekterer det samfund, vi befinder os i. Men vi er også vidende om, at det ofte er de mest rabiate, der tyer til at sende et læserbrev. Det vil vi gerne lave om på. Derfor skal opfordringen herfra lyde: Send et læserbrev og vis os alle, at debatterne er meget mere nuancerede.

Annonce