Annonce
Lemvig

Hussalget går strygende i Nørre Nissum: Vi vil gerne have gang i byggeriet

Lemvig Kommunes planchef, Mariane Vistisen, fortæller om de nye byggegrunde i Nørre Nissum. Arkivfoto
Planchef fortæller om nye byggegrunde på borgerforenings generalforsamling.

Nørre Nissum: Der er god gang i hussalget i Nørre Nissum, og Nørre Nissum Borgerforening vil gerne have fokus på, at der bliver bygget nyt på udstykningen øst for Nissumby.

Derfor har man til generalforsamlingen 20. februar inviteret Lemvig Kommunes planchef, Mariane Vistisen, til at holde et oplæg om lokalplan, byggemodning og udstykning af de nye byggegrunde.

Lokalplanen lægger op til, at der bygges nye huse, der alle får både fjordudsigt og udsigt til søen midt i udstykningsområdet. Borgerforeningens bestyrelse glæder sig meget til, at udstykningen nu kommer i gang.

- Hussalget i Nørre Nissum går rigtig godt, da der kun er ganske få huse til salg. Men der er ingen ledige kommunale grunde, der gør det muligt for interesserede at bygge nye huse, hvor der kan tænkes på energiforbrug og bæredygtighed. Nu bliver det muligt og i tilgift kan man få en flot udsigt, siger formanden for borgerforeningen, Ove Damgaard.

På mødet vil Svend Aage Povlsgaard også give en orientering om det nye Musik-og Kulturhus i Nørre Nissum.

For at kunne gå i gang med projektet har styregruppen arbejdet på at skaffe i alt cirka 15 millioner kroner. Den store bevilling på otte millioner kroner fra A. P. Møller Fonden, som styregruppen fik tilsagn om lige før jul, betyder, at der nu kun mangler 2,3 millioner kroner.

- Vi mangler stadig svar på de sidste ansøgninger, vi har sendt, men føler os nu overbevist om, at vi nu også får den sidste finansiering på plads. Musik-og Kulturhuset skal være til glæde og gavn både for HF-studerende, lærerstuderende og lokalbefolkningen i Lemvig Kommune og omegn, siger Ove Damgaard.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Øjenåbner: Håndtryk var så vigtigt

Landet over er kommunerne ved at gennemføre de Grundlovsceremonier, man nu skal, for at udlændinge kan blive danske statsborgere. En del af ceremonien er det meget omtalte håndtryk, som har fyldt rigtigt meget. Ikke mindst det jo synliggør, at nogle gerne vil være danskere, men de alligevel ikke er så meget danske, at de vil give håndtryk til en person af det modsatte køn. Undertegnede har derfor hidtil opfattet denne ceremoni som noget symbol-politik, som vi egentlig godt kunne være foruden, da det kun er med til at tydeliggøre de kulturelle og religiøse forskelle, der også er i vort eget samfund. Det var så derfor noget af en øjenåbner at være med til den første Grundlovceremoni på rådhuset i Lemvig, hvor en ukrainsk statsborger ville være dansker efter 16 år i et land, som han vil bo i resten af sine dage og gerne vil være en rigtig del af. Der blev givet håndtryk. Et fast et af slagsen. Og under den efterfølgende hyggesnak med et glas mellem de officielle deltagere og ukraineren og hans fraskilte hustru, så lagde de to ukrainere megen vægt på, at det var en stor oplevelse for dem at være med til denne ceremoni, og ikke mindst håndtrykket var vigtigt for dem. - Det gør, at vi føler, vi bliver personligt modtaget i Danmark, og vi ikke blot får et stykke upersonligt papir. Det her gør, at vi føler os rigtigt velkomne. Det var så noget helt andet end det skriveri, der hidtil har været om det håndtryk. Det blev altså opfattet som noget rigtigt godt og var et vigtigt symbol. Ikke på forskelle, men på ligeværdighed og en velkomst. Og hvorfor blev den fraskilte hustru så ikke også dansker, selv om hun talte stort set perfekt dansk? Hun havde holdninger til blandt andet de goder, det danske demokrati giver. Hun kunne udtrykke, at demokrati er så naturligt for danskerne, at mange slet ikke opfatter, at det er noget, man skal kæmpe for andre steder i verden - også i hendes hjemland. Ændring af regler har gjort, at da hun var under uddannelse for at være en del af det danske samfund, kunne hun ikke leve op til kravene om fuldtidsarbejde i en ubrudt årrække. Så nu må hun vente i mindst tre år yderligere, før hun kan blive dansker. Regler er somme tider for firkantede.

Holstebro

Unge bakker op om Bronxparty

Annonce