Annonce
Gear

Vi tester: Motoren er rigtig, men alderen trykker høj Renault

Renault Kadjar er en praktisk og rummelig SUV, der spiller godt sammen med den 160 hk benzinmotor med automatgear. Foto: Jens Overgaard
Den nye 160-hk benzinmotor med automatgear passer godt til Renault Kadjar, som vi tester i Bose-versionen.

De er meget ens, men alligevel utroligt forskellige.

Vi taler om fætrene Nissan Qashqai og Renault Kadjar.

De mellemstore SUV'er er nemlig skåret over samme læst. Men mens Qashqai jævnligt topper salgslisterne, ser vi ikke meget til det franske familiemedlem fra den globale alliance.

Et midtvejsfacelift tidligere på året har gjort Kadjar en smule mere indbydende, og en ny 1,3-liters benzinmotor på 160 hk, som kun er få tusinde kroner dyrere end versionen med samme volumen og 140 hk, er også et af virkemidlerne. Det er denne, vi tester med automatgear i den næsthøjest udstyrede Bose-version til 329.000 kroner.

Det er som udgangspunkt en bil, der er let at stige ind i og praktisk at bruge i hverdagen, hvor der er pænt med plads for og agter. Men der er også en række skønhedspletter, vi vender tilbage til.

I det daglige sker kørslen flydende med den motoren på 160 hk, som vi til enhver tid vil vælge frem 140 hk. Også på grund af forbruget, der med 14,7 km/l kun er marginalt større end denne.

Den har også en Eco-knap, der gør motoren bovlam, men er fin til landevejskørsel. Her er dog en klar fordel: Automatgearet med dobbeltkobling tager noget hårdt fat i første gear, det afbøder du i Ecoindstillingen.

På vejen har du ellers en bil, som er både komfortabel og godt støjdæmpet.

Annonce

RENAULT KADJAR TCE 160 GPF EDC 160 AUT

Pris: 328.900 kroner.

Grøn ejerafgift, halvårlig: 890 kroner.

Brændstoføkonomi: 14,7 km/l (WLTP).

C02 pr. km: 153 g.

Motor: 1,3-liters benzinmotor.

Ydelse: 160 hk.

Moment: 260 Nm/1750 omdr.

Topfart: 210 km/t.

0-100 km/t.: 9,3 sekunder.

L/B/H: 449/156/161 cm.

Trækvægt m/u bremser: 715 kg/1500 kg.

Bedaget instrumentering

Bag rattet har du udsigt til et instrumentbord, der nok er funktionelt, men som også virker noget bedaget. Her er et digitalt instrumenthus og en syvtommer skærm med Apple Carplay. Men opløsningen og hastigheden er ikke på højde med dagens standard.

Det virker også gammeldags, at tankmåleren falder fra 70 kilometer til 0 frem for at tælle mere præcist ned.

Det giver en fornemmelse af at køre i blinde. Finish og kvalitetsoplevelse er, hvad man kan kalde en god og slidstærk mellemvare uden at være prangende. Placeringen af kontakterne til sædevarmen i fronten af kardanboksen virker også lidt lemfældig.

Men du sidder godt i sæderne i stof og dellæder, hvor lændestøtten og den indstillelige sædelængde hjælper til.

Mens Qashqai har nødbremse i selv den mindste, billigste udstyrsversion, skal du her op i mellemniveauet, Zen, og mens Qashqai kan fås med Propilot, der omfatter adaptiv fartpilot og Propilot, som er en køassistent, kan ingen af delene sjovt nok fås til Kadjar.

I Bose-versionen af Kadjar har du ellers pænt udstyr som full LED-forlygter, vognbaneassistent, nøglefri betjening, bakkamera og Bose-højttalere, men mangler lige de sidste muligheder.

Til gengæld er det regulære bagagerum på 472 liter 42 liter større end i Nissanen.

Flere forskelle

Prismæssigt ligger de to modeller næsten på linje, hvor Kadjar byder på lidt mere plads og komfortudstyr, mens Qashqai har flere udstyrsvarianter og mere moderne sikkerhedsudstyr, og så er den japanske model en mere populær vare som brugt, hvor salgsprisen er højere.

Som ny er Nissan dog godt hjulpet af konstante priskampagner, men det har Renault også haft. Så hold i alle tilfælde øje med markedet. Begge, der er fra 2013 og 2015, er dog trykket af alderen.

Der kommer formentlig en ny Qashqai i 2020 og en ny Kadjar i 2021.

Det er i alle tilfælde en bilklasse, som boomer, og hvor konkurrenterne står i kø. Tag bare så stærke modeller som Skoda Karoq, Seat Ateca eller Peugeot 3008.

Her får du alle steder topmoderne modeller med mere indbydende finish og muligheder for avanceret sikkerhedsudstyr. Kadjar kan dog svare igen med motorkraft og en pænt lang udstyrsliste.

Den høje Kadjar er komfortabelt anlagt, men der er ikke så mange muligheder for sikkerhedsudstyr som i fætteren Nissan Qashqai. Foto: Jens Overgaard

Konklusion

Motoren på 160 hk med automatgear og dobbeltkobling passer godt til Renault Kadjar, der er en rummelig og komfortabel høj familiebil.

Nissan Qashqai byder dog på mere moderne og mulighed for mere mangfoldigt udstyr, mens Kadjar har en tand mere bagagerumsplads og pænt lange udstyrslister.

Markant lavere Kadjar-priser ville bedre kunne retfærdiggøre forskellen og gøre modellen mere attraktiv.

Interiøret er funktionelt. Men det er også noget oldschool. Foto: Jens Overgaard
Skærmen har godt nok fået Apple Carplay, men bl.a. afviklingen af grafik er langsommelig. Foto: Jens Overgaard
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Ingen risiko for sort skærm

I denne uge blev min paratviden på det samtidshistoriske område sat på en alvorlig prøve. En læser ringede til mig for at tale om den tv-programoversigt, der hver dag er at finde i avisen. Han ville gerne have Kanal 5 og Canal 9 på en mere fremmelig placering i oversigten. Gerne allerførst, så han ikke skulle lede efter dem. På et tidspunkt i samtalen nævnte han i den med største selvfølgelighed en storpolitisk begivenhed fra 1985, og det var her, min paratviden kom til kort. "De forsvinder jo snart fuldstændig. Ja, det bliver jo nok ikke helt som under Påskestrejkerne, men det bliver altså noget rod. I burde skrive meget mere om det". Jeg havde for det første glemt alt om Påskestrejkerne, og for det andet havde jeg svært ved at se, hvad det havde med programoversigten og tv-kanaler at gøre. Indtil noget dæmrede. Faktisk husker jeg kun Påskestrejkerne i 1985 for præcis det samme som læseren her hentydede til. Jeg var blot otte år på det tidspunkt, så Schlüters kvaler med fagbevægelsen havde for mig primært én håndgribelig konsekvens - nemlig fjernsynet. En fagpolitisk kamp om den ugentlige arbejdstid kulminerede med generalstrejke, lockout og regeringsindgreb, og midt i det hele en sort skærm på landets eneste tv-kanal. Og det var det, læseren her tænkte tilbage på. Sort skærm. Hvis DR bliver ramt af strejke i morgen, vil det helt sikkert ikke blive husket om 35 år. Og da slet ikke af dem, der er otte år i dag. Medieudbuddet er siden monopolets tid blevet enormt. Markedet for tv-kanaler er eksploderet i en grad, så de let kan forsvinde i avisens programoversigt. Og læg dertil det store udbud af streaming-tjenester - altså tv afspillet over internettet på seerens præmisser. For nogle har det sidste gjort tv-kanalerne helt overflødige. Jeg har i mange år ikke modtaget "almindelige tv-signaler" derhjemme. Jeg klippede kablet i 2010 og tog således selv kontrollen over programoversigten. Jeg streamer underholdning og nyheder til min tv-skærm, når jeg har lyst. Men skulle jeg et øjeblik formaste mig til at tro, at tv - og dermed programoversigter - i den periode er blevet overflødige i samfundet, tager jeg ganske fejl. Det er blevet tydeligt de seneste uger, hvor en regulær tv-krig er brudt ud på det danske marked. Krigen er mellem kabeltv-udbyderen Yousee og tv-selskabet Discovery Networks, som står bag en række populære kanaler. Yousee vil fjerne Discoverys kanaler fra kabelpakkens faste indhold og lade dem overgå til at være tilvalg. Det passer ikke Discovery, og ingen af parterne vil give sig. Derfor mister Yousees omkring 1,2 millioner husstande fra nytår Discoverys kanaler i deres programpakker. Hvis altså ikke parterne når til enighed inden. Det var den udsigt, læseren syntes, vi skulle skrive noget mere om. Han er glad for fodbold, og det er der meget af på Kanal 5 og Canal 9. To kanaler, som forsvinder fra programpakkerne, hvis det ikke ender med en aftale. Det er et klassisk opgør mellem to parter, som begge mener, at den anden har mest brug for samarbejdet og derfor ikke vil give sig. I virkeligheden er det et udtryk for to virksomheder, der kæmper med at finde fremtidens form og indtægtskilde i takt med at flere overgår til streaming. Hvis det ikke ender med en fredserklæring inden nytår, kommer tv-krigen til at betyde markante ændringer på markedet. Yousee er den sidste store fællesnævner for danskerne - mange husker sikkert stadig nedbruddet hos tv-leverandøren nytårsaften i 2017, hvor 1,3 millioner husstande ikke kunne se Dronningens nytårstale. Den episode kan meget vel ende med at være det sidste kollektive minde om sort skærm.

Lemvig

Dronningens dragter trak folk til

Annonce