Annonce
Biler

Vi tester: Den store Skoda er et sikkert hit

Den røde Skoda Kodiaq 2,0 TDI Sportline er fræk at skue med sin sorte front og specielle fælge. I virkeligheden minder den meget om Kodiaq RS. Foto: Christian Schacht
Kodiaq er blandt de bedste biler, når ønsket er op til syv sæder, en høj kørestilling og fremragende allround-egenskaber.

Leveringstider på over et år gjorde, at Skoda Kodiaq fik en noget bøvlet start på sit nye liv herhjemme. Ja, faktisk var den på et tidspunkt helt pillet af modelprogrammet, så man ikke engang kunne bestille den.

De tider er for længst forbi, og heldigvis for det. Skoda Kodiaq er nemlig en af de absolut bedste, når det gælder de store SUV'er, som fås med syv sæder, og overvejer man en fullsize familiebil med en høj kørestilling, tonsvis af plads, godt med udstyr og ikke mindst et stort udvalg af motorer, er det umuligt at undgå den store tjekke.

Vi har kørt i to forskellige Kodiaq-modeller på det seneste - en vild og voldsom Kodiaq RS, som duperer med 240-hk dieselmotor og nogle køreegenskaber, man ikke troede mulige i en høj familiebil, og så en mere almindelig Sportline, som har 190 hk. Begge er med firehjulstræk, men der er stor forskel på priserne.

Annonce

SKODA KODIAQ 2,0 TDI SPORTLINE 4X4

Pris: 578.000 kroner.

Skattemæssig værdi: 487.000 kroner.

Forbrug: 13,2-14,5 km/l, WLTP.

CO2 pr. km: 180-199 g.

Motor: 2,0-dieselmotor med fire cylindre.

Hk: 190/3500 o/min.

Nm: 400/1900 o/min.

0-100 km/t.: 8,6 sekunder.

Topfart: 210 km/t.

Anhængervægt: 2000 kg (med syv sæder).

Flere valgmuligheder

Kodiaq RS er den dyreste Skoda, man kan opdrive, til 681.000 kroner med syv sæder, men der er 110.000 kroner at spare på en Sportline, der står til 578.000 kroner med syv sæder og en skattemæssig værdi på 487.000 kroner ved erhvervsleasing.

Kan man nøjes med træk på forhjulene og 150 hk diesel, er prisen nede på 506.000 kroner. Med basisudstyret Style og 1,5-benzinmotor lander vi helt nede på 416.000 kroner.

Der er altså flere muligheder for at blive Kodiaq-ejer, men lad os komme om bord, og vi koncentrerer os om den mest tilgængelige af de to testbiler, 2,0 TDI Sportline.

I første omgang ligner den jo storebror til forveksling med sine store 19-tommer fælge og den sorte kølergrill, der forandrer designet markant.

Der er også de sorte lister omkring sideruderne og de sorte tagrælinger. Foran er der specielle tågelygter placeret på højde med kølergrillen, mens bagenden domineres af den dobbelte udstødning. I en snæver vending er der måske endda lidt Audi Q7 over looket.

Vi har kørt mange kilometer i de to Kodiaq-biler, og man sidder aldeles fremragende. Instrumenteringen er samtidig overskuelig, men lad os nu snart få mulighed for dansk tale, når man for eksempel lader navigationen dirigere en rundt.

Indvendigt bliver man ej heller skuffet, for der er sportssæder med en kombination af alcantara og læder, mens digital instrumentering hæver indtrykket, men trods alt koster ekstra.

Sportsrattet med skiftepaler til manuel betjening af automatgearet er til gengæld med i prisen ligesom den sorte taghimmel og alupedaler.

Masser af udstyr

Blandt standardudstyret i Sportline er et såkaldt progressivt styretøj, og selv om det lyder kedeligt, gør det en verden til forskel i forhold til en almindelig Kodiaq. Det er ganske enkelt lettere for chaufføren at arbejde med.

Firehjulstræk er måske ikke ligefrem en nødvendighed herhjemme, men kører man på skiferie eller bare nyder at slippe for hjulspind ved igangsætning i regnvejr, vil man sætte stor pris på det. Bilen har dog en størrelse, så vi anbefaler, at man investerer i et bakkamera, selv om nogle glimrende p-sensorer er standard.

Bruger man alle syv sæder, er bagagerummet i sagens natur noget begrænset. På den anden side gælder det også alle andre biler med syv sæder, mens lastafdelingen er enorm, hvis man kun bruger fem sæder.

Dieselmotoren med 190 hk giver et godt overskud af kræfter, en kvik acceleration, men også en lidt anmassende lyd, når den er kold. Ellers virker den som et perfekt match til DSG-gearet, som gør kørslen til en leg. Selvsagt er der også masser af kræfter i RS-versionen med 240 hk, men faktisk er forskellen ikke så markant.

Begge er de i hvert fald nærmest ideelle kontinentalkrydsere med god komfort, en velfungerende adaptiv fartpilot. Der er også fin mulighed for en stor hænger eller campingvogn, for der må trækkes 2000 kg og endda helt op til 2500 kg, hvis man vælger vognen med kun fem sæder.

Der er tonsvis af plads om bord, og man kan vælge bilen med syv sæder. Foto: Christian Schacht

Konklusion

Selv her snart tre år efter lanceringen er den store Skoda en fremragende bil og noget nær den perfekte syvpersoners model. Man bør dog nok lige være opmærksom på, at der er en faceliftet Kodiaq undervejs, næppe med de helt vilde ændringer, men måske alligevel værd at vente på.

I denne sammenhæng ser vi også en helt ny plug-in-hybrid, hvor en benzinmotor kører sammen med en elmotor og et batteri, der giver en elektrisk rækkevidde på formentlig omkring 55 kilometer.

Indvendigt er cockpittet yderst overskueligt, og der er Apple Carplay i skærmen. Foto: Christian Schacht
Foto: Christian Schacht
Topmodellen RS imponerer især med sine fremragende køreegenskaber, men er også meget kostbar. Foto: Christian Schacht
Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Hold fokus på batteritoget

Vi kunne onsdag læse her i avisen om en ny idé med en letbane mellem Vejle og Billund, som skulle erstatte tanken om en jernbaneforbindelse på strækningen. Gevinsten for Vestjylland skulle så være, at når det blev en letbane, så var den uafhængig af jernbanenettet, og dermed ville linjen til Billund ikke være det, der gjorde, at der ikke længere ville være direkte tog fra Struer og Holstebro til hovedstaden. Det vil en jernbaneforbindelse fra Vejle til Billund netop betyde, da alle passagerer fra Vestjylland så skulle skifte i Vejle. Nu er det velkomment med forslag, der sikrer, at der fortsat kan være direkte jernbaneforbindelser på tværs af landet, da det vil fratage mange lysten til at tage toget, hvis man ved, man skal ud i Vejle og vente på et nyt tog, hvor man så skal finde et sæde. Det er den behagelighed, at man kan sætte sig og så først rejse sig, når man er på hovedbanegården eller i lufthavnen, som gør, at det er attraktivt. Det allerbedste ville være, at der også kommer en elektrificering af forbindelsen mellem Struer og Vejle. Man må erkende, at det er tvivlsomt, der nogen sinde findes penge til det. Selv om den løsning fortsat er hovedmålet, så er det klogt, at Struer-borgmester Viggo Lynghøj alternativt arbejder på, at man så i det mindste får indført batteritog mellem Struer og Vejle. De kan kobles på det "almindelige" tog i Vejle, og dermed sidder man på samme sæde hele vejen til hovedstaden. På samme måde retur. Det er den løsning, der bør sættes fokus på, da det er den mest realistiske, hvis man opgiver de dyre elledninger på sporet fra Vejle til Struer. Samtidigt må man også sige, at det er en økonomisk helt urealistisk løsning at lave nye spor til Billund, uanset om det er tog eller letbane. Der er for få passagerer, der vil bruge dem til lufthavn og store arbejdspladser som Lego, fordi afstanden er for kort til, man først vil fragte sig hen til en station i stedet for at tage bilen direkte. Busser kan klare det behov, og dem kan man også sætte batteri på.

Annonce