Debat

Vi skal kunne kræve at folk rydder op rundt om deres hus

Hans Kr. Skibby

Landsbyliv: Mange steder halter det desværre med den positive udvikling i de danske landsbyer. Ændret demografi, stagnation, butiksdød, færre folkeskoler, færre busruter og længere mellem dagplejere har desværre medført fraflytning og dermed faldende beboerantal i rigtig mange landsbyer. I Folketinget nedsatte vi 2017 ”Udvalget for levedygtige landsbyer” netop for at få omfanget belyst og komme med forslag til at få vendt den lokale udvikling.

I 2018 kom så den ønskede rapport, der fremsatte en række klare anbefalinger til en forbedret udvikling af de danske landsbyer - og landdistrikterne generelt. I Dansk Folkeparti hilste vi alle anbefalinger velkomne. Eksempelvis at midlerne til landsbyfornyelse forlænges og forøges fra 2019 til minimum 330 mio. kr. årligt; at BoligJob-ordningen udvides til også at omfatte lønomkostninger til nedrivning af nedslidte boligeri landzone, og at de kommende finanslove sikrer markant flere midler tilført den statslige nedrivningspulje af kondemneringsdømte boliger.

Ligeledes skal der fokus på boligfinansiering og sikres bedre vilkår for nybyggeri i forbindelse med genopførsel af boliger i landzone. Alt for ofte ser vi eksempler på, at det er mere end vanskeligt at få finansieret fast ejendom på trods af, at ansøgeren har god økonomi og sunde budgetter.

Men anbefalingerne manglede et element, som vi i Dansk Folkeparti anser for meget vigtigt at få muliggjort i en kommende aftale. I ”gamle dage” fulgte der med en byggetilladelse, at man som husejer var forpligtet til at holde sin ejendom pæn og ryddelig – om end kun ud til offentlig vej og facade. Lignende krav stilles der eksempelvis også i vedtægter for andelsboligforeninger, sommerhusområder og i kolonihaver, hvor man som ejer automatisk bliver omfattet af en række rettigheder, men også overkommelige pligter.

Rigtig mange landsbyer kender desværre til boligejere, som nærmest er fuldstændig ligeglade med, hvordan deres ejendom fremstår. Rod og skrammel fylder ganske enkelt for meget i gadebilledet.

Det synes jeg, vi bør kunne gøre noget ved, så landsbyerne vil kunne fremstå mere indbydende - og det givetvis vil være lettere at omsætte de boliger, der udbydes til salg. Ligeledes vil beboersammensætningen gøres bredere – og færre huse vil måske ende som udlejningshuse med hyppige ind- og udflytninger.

Konkret ser vi gerne en ny lovgivning, som giver de enkelte kommuner en større beføjelse til at kunne stille krav til husejere, samt ved misligholdte påbud at kunne udføre oprydning og kræve udgifterne dækket af ejendommens ejer.

En anden og mere aktiv model kunne være at man udstyrer den enkelte landsby (via borgerforeninger og landsbyråd) med en anbefalingsret overfor de kommunale myndigheder. En sådan model kan eventuelt indgå som forsøgsmodel i en række udvalgte kommuner. Fakta er i hvert fald, at flere penge ikke altid bør være det eneste svar; derimod bør vi også kunne stille krav til boligejerne.

Det er jo i fællesskabets interesse, at danske bysamfund uanset størrelse fremtræder pæne og velordnede.

0/0
Annonce
Læserbrev

Uddannelse. Vi skal ikke spare 121 millioner kroner på ungdomsuddannelserne i Nordvestjylland

Læserbrev

Ulven. Umuligt at sikre store naturarealer

Leder For abonnenter

Godt set af Jyden i Bur

Leder For abonnenter

Fattig og forarmet?

Nogle gange kan det vanskeligt at vide, om man skal grine eller græde. Det gælder bestemt også, når Magisterbladets redaktør i Dagbladet Politiken forsøger at bilde læsere ind, at København er fattig - kun overgået af Bornholm, hvor gennemsnitsindkomsten er lavere end i København. Herefter giver redaktøren den fuld pedal med, at hovedstaden bliver dæmoniseret som verdensfjerne, rige og ligeglade af jyderne. "Man bruger det til at retfærdiggøre, at man vil tage job og penge fra københavnerne. Og det er lettere at gøre med et falsk elitestempel, fordi det fremstår pænere at sparke opad end at sparke nedad". Det lyder jo nærmest synd for de stakkels københavnere, og det havde måske endda også været lidt synd, hvis det ikke lige var fordi, at det naturligvis er noget være vrøvl, som redaktøren har regnet sig frem til. Han har blandt andet talt alle studerende, der får statsfinansieret SU, med i statistikken over både gennemsnitsindkomst og antal af folk på offentlig forsørgelse. Dermed bliver en 20-årig jurastuderende, der kan se frem til en indkomst på den gode side af 600.000 kroner om året, og som bor i en forældrekøbt lejlighed i det indre København, pludselig et socialt problem. Hvis det er den slags problemer, man bøvler med i hovedstaden, er der sandsynligvis mange provinskommuner, der gerne vil sende en hjælpende hånd. I givet fald kunne man jo bare udflytte Københavns Universitet og dermed løse en del af problemet” Det er helt andre strukturelle problemer man kæmper med i andre dele af landet. Stagnerende befolkning, huse, der ikke kan belånes og sælges og konsekvensen af mange års centralisering, som drypvise udflytninger af statslige arbejdspladser endnu ikke har kompenseret for. Ganske som serviceniveauet i hovedstaden og de omkringliggende kommuner generelt er langt højere end i provinsen, hvilket bestemt heller ikke peger mod en forarmet hovedstad, der har op mod ni milliarder kroner i kommunekassen. Der er ikke så mange, der taler om det i valgkampen, men en af de første ting som et nyt Folketing kommer til at se på, er et nyt udligningssystem, som også tager højde for, at selv om vi er et lille land, så er udviklingen langt fra ens fra Skagen til stenbroen. Det har været forsøgt før at ændre i systemet, hvor specielt den interne hovedstadsudligning, er en torn i øjnene på provinskommunerne. Det er også i det lys, man må se indlægget om den fattige hovedstad. Debatten mellem hovedstaden og provinsen ender altid med at blive reduceret en slags national religionskrig, hvor hovedstadskommunerne finder det aldeles urimeligt at skulle aflevere deres hårdtjente skattekroner til jyderne, der til gengæld finder det uanstændigt at skulle vedblive med at finansiere goder, som kun hovedstadsbefolkningen reelt nyder godt af. De fronter rykker valgkampen næppe på. Men fattig og forarmet, det er hovedstaden altså ikke.

Læserbrev

Klima. Der skal en holdningsændring til

Læserbrev

Spørgsmål til EU. Svarene blafrer i vinden...

Læserbrev

Valg. Facebook-censur er et demokratisk problem

Annonce