Debat

Vi mangler modgiften mod ekstremismen

På kant: Donald Trumps valgsejr i 2016 var en advarsel til alle vestlige demokratier – også det danske: Pas på! For pludselig - uden at man venter det - kan en hadefuld populist dukke op og få magt og indflydelse.

Desværre ignorerede vi advarslen og blev siddende med hænderne i skødet. Og nu da både Nye Borgerlige og Stram Kurs har indtaget scenen, aner vi ikke, hvad vi skal stille op. Nogle politikere forsøger at tie ekstremismen ihjel. Andre bortforklarer den. Men ingen tager deres del af ansvaret. Måske fordi de er bange for, at det kan koste dem magten, måske fordi de ikke aner, hvad de skal stille op.

Også hos medierne hersker der rådvildhed. Mediecheferne melder hus forbi og nægter sig selv og alle os andre den nødvendige selvransagelse. Resultatet er, at vi stadig mangler gode svar på, hvordan medierne bedst beskytter demokratiet.

Endelig er der forsknings- og uddannelsesinstitutionerne, som jo sidder inde med den viden, som demokratiet afhænger af. Selvom alle kan se, at denne viden ikke har nær den samme autoritet som tidligere, er det også her business as usual. Ofte luftes frustrationen over, at politikere og borgere er ligeglade med viden, men hvordan vidensinstitutionerne skal navigere i den situation, er endnu et åbent spørgsmål.

Måske slipper vi med skrækken ved dette valg. Men vi kan ikke vedblive at ignorere, at ekstremismen pludselig kan vokse sig stærk. Det så vi i USA, og hvis ikke vi udvikler en effektiv modgift, risikerer vi, at det også sker i Danmark.

Peter Lauritsen
0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

En hyldest til viagra-bukserne - jeg glæder mig til at få et par

Fodbold For abonnenter

Da en "Gæv Kaal" ved navn Sophus Krølben endte i Tvis

Holstebro For abonnenter

Det er ikke EU’s opgave at lave kønskvoter og at opbygge en hær

Vinderup For abonnenter

Leo fra Vemb blev 80 år: - Han var en klippe

Leder For abonnenter

Overvågning Danmark

Udsagnet om, at tillid er godt, men kontrol bedre, tillægges som regel Lenin, der som bekendt var grundlæggeren af Sovjetunionen. I dag bruges udsagnet ofte med en kraftig ironisk undertone, da Sovjet brød sammen under folkets vægt og utilfredshed med Moder Stats evne til at levere meget andet end mistillid og mistrøstighed. Men når man læser den juridiske tænketank Justitias gennemgang af Udbetaling Danmarks ageren, kan man godt stryge det ironiske smil fra mundvigene. Udbetaling Danmark, der står for udbetalingen af et hav af offentlige ydelser til borgerne, har for at undgå snyd nemlig også mulighed for at indhente oplysninger om private og økonomiske forhold for ikke bare de borgere, der modtager ydelserne- men også oplysninger om deres nærmeste familie. Det hele uden nogen form for samtykke fra de mennesker, der får deres ellers private oplysninger om ferie, helbred og økonomi endevendt. Det sker naturligvis for at undgå snyd med offentlige midler, hvad egentlig er et ædelt formål. Men når det sker i et omfang og med en systematik, som Justitia dokumenterer, har den nærmere karakter af en overvågning. I 2018 samkørte Udbetaling Danmark oplysninger om i alt 2,7 millioner modtagere af offentlige ydelser med det pauvre resultat, at man kun fandt 1094 sager, som førte til standsning, ændring eller tilbagebetaling af ydelser. Det er mange mennesker, der har fået deres private oplysninger sammenkørt og endevendt for et latterligt lille udbytte. På overfladen gentager vi gerne, at velfærdsstaten bygger på tillid, og at netop tilliden er vigtig for sammenhængskraften i Danmark. Den høje tillid er nærmest et adelsmærke, der kan forklare den ikke-eksisterende korruption og den troværdighed, som offentlige myndigheder generelt har. Men tillader vi blindt, at det offentlige sammenkører oplysninger på kryds og tværs, risikerer vi at ende som et kontrolsamfund, hvor privatlivets fred og vores ret til beskyttelse af private oplysninger bliver sat under gevaldigt pres. Det kan 1000 sager om forkerte udbetalte offentlige ydelser simpelthen ikke retfærdiggøre.

Indland

Små kommuner dropper parkeringskontrol efter ny regel

Sport

Efter blot to løb fik Mikkel en invitation til verdenseliten

Annonce