Annonce
Struer

- Vi maler, og vi maler, og så ruster det igen

85-årige Jens Christian Madsen kunne i onsdags glæde sig over, at det var tørvejr, så han kunne få malet bare en del af de gamle diesellokomotiv for enden af jernbanemuseets bygning på Godthåbsvej. Foto: Frede Stengaard
85-årige Jens Christian Madsen er en tålmodig mand, men hvis han sammen med alle de andre frivillige i støtteforeningen for jernbanemuseet i Struer skal vinde over rusten, skal vogne og lokomotiver under tag

Struer: Når byrådet i Struer lægger de sidste brikker på plads i kommunens budget for 2020, er der nogle, der afventer resultatet med større spænding end andre.

På den store klinge er det et spørgsmål om normeringer i daginstitutionerne eller andre af de store velfærdstemaer, der er afgørende for de fleste.

Men der er også foreninger og frivillige ildsjæle, som venter med spænding på at få afgjort, om de kan komme videre med deres projekter. Herunder de mange frivillige i Støtteforeningen for Jernbanemuseet, som yder en ihærdig indsats for at bevare et bredt udvalg af klenodier fra jernbanehistoriens storhedstid i Struer.

- Vi har virkelig brug for at kunne komme under tag. Det er kun fire år siden, Struer Kommune brugte en pæn sum penge på at få flyttet det gamle MX-lokomotiv, som var placeret på plænen nede ved Havne Allé, op til jernbanemuseet, hvor vi fik det til at fremstå som nyt. Nu sejler rusten igen nedad siderne, og vi kan begynde forfra. Det er et trist syn. Vi brugte cirka 1.500 arbejdstimer og mere end 15.000 kroner på renoveringen i 2014-15. Hvis den skal reddes, så er det nødvendigt med en overdækning, siger foreningens formand, Kaj Rasmussen.

Annonce

Vi kan ikke vinde over rusten, hvis vi skal blive ved med at starte forfra.

Kaj Rasmussen, formand, Støtteforeningen for Jernbanemuseet i Struer

Går til i rust

Og fra det gamle MX-lokomotiv er der kun en armslængde eller to over til et spor, hvor han kan stikke en arm ind gennem rustpletterne på en rangertraktor fra 1940, som blev brugt af Luftwaffe under 2. Verdenskrig på Fliegerhorst Grove, det nuværende Flyvestation Karup.

- Efter krigen kom den til DSB, hvor den blandt andet rangerede i Horsens med navnet DSB Traktor 2. I 1968 kom den til Lemvigbanen, nu med navnet VLTJ 16, hvor den var i brug frem til 1986. Vi renoverede den fuldstændig i 2009, fortæller Kaj Rasmussen.

Nu går den igen til i rust, og det samme er tilfældet med stort set alt, hvad foreningen har stående af kørende grej, som står fremme på sporene omkring den gamle godsbygning på Godthåbsvej i Struer.

Målet er 5,5 millioner

- Vi maler, og vi maler, og så ruster det igen, konstaterer 85-årige Jens Christian Madsen, mens han er i gang med at lægge sort tectyl på siden af et diesellokomotiv i den anden ende af bygningen.

- Og så var vi bare heldige, at vi endelig fik en onsdag formiddag med tørvejr, så det kunne lade sig gøre i dag. Hvis vi fik en overdækning hen over hele bygningen og ind over sporene, kunne vi få både vogne og lokomotiver renoveret en gang for alle, konstaterede han, da avisen kiggede forbi.

- Det ville også give os mulighed for at holde udstillingen åben i løbet af vinterhalvåret, og vi får faktisk mange endags-turister til byen, forklarer Kaj Rasmussen.

- I dag var det et ægtepar fra Slesvig, og der kommer tit gæster, som har været villige til at køre langt for at besøge vores udstilling, fortæller han med et håb om, at byrådsmedlemmerne vil være villige til at levere yderligere støtte til en overdækning.

- Struer Kommune har allerede afsat en million kroner til projektet, og vi har også fået tilsagn om støtte på 500.000 kroner fra Færchfonden. Men den halve million fra Færchfonden vil kun blive udbetalt, hvis vi gennemfører det fulde projekt, som vil koste os 5,5 millioner kroner. Der er lang vej igen, og det haster, siger Kaj Rasmussen.

Luftwaffes rangertraktor er ved at gå til i rust, og fire år efter, at det blev totalrenoveret, driver rusten også ned ad siderne på det gamle MX lokomotiv, som Struer Kommune fik fragtet op til jernbanemuseet i 2014. Foto: Frede Stengaard

Hårde odds

Frivillige som Jens Christian Madsen er villige til at kæmpe videre.

- Nu har jeg været med i 25 år, fortæller han, og Kaj Rasmussen har været med i kampen for at bevare jernbanehistorien i Struer i 27 år.

- Vi giver ikke op, forsikrer både Jens Christian Madsen og Kaj Rasmussen.

Men det er med lidt hårde odds.

- Vi kan ikke vinde over rusten, hvis vi skal blive ved med at starte forfra, erkender Kaj Rasmussen.

Julia Kuzmina kom til Danmark for fire år siden fra Rusland, og nu bruger hun gerne en del af sin tid som frivillig i støtteforeningen for jernbanemuseet i Struer, hvor hun både kan bruge sine evner som uddannet konservator og lære endnu bedre dansk ved at snakke med alle de andre frivillige i foreningen. Foto: Frede Stengaard
Annonce
Forsiden netop nu
HB

HB hentede tredje udesejr i træk

Leder For abonnenter

Lad nu bare forældrene være forældre på deres måde

Ingen ferieuge uden historier i medierne, som til hverdag næppe havde fået stor opmærksomhed. Nogle kalder det lidt nedladende agurketids-historier, men ofte kaster den slags ret interessante ting af sig. Og ofte giver ferie hos politikere og embedsmænd mulighed for at fortælle noget om helt almindelige mennesker. Det er som udgangspunkt positivt. Denne efterårsferies store historie uden stor relevans er historien om forældre, der ønsker at få deres børns skolefoto manipuleret. Ikke mindst harmen over disse forældre og den massive afstandtagen til redigering af virkeligheden har fyldt meget. Meningsdannere og politikere - og mange andre - har med glæde delt deres egne gulnede skolefotos på sociale medier. Ledsaget af mere eller mindre harmdirrende kommentarer om nutidens forældres forkvaklede syn på udseendet. Det er en automatredaktion, og den er ærligt talt kedelig. Det er også helt ligetil at lange ud efter forældregenerationen og dennes tilgang til børn og opdragelse. For den er unægtelig anderledes end den forriges. For slet ikke at tale om forskellen, hvis vi går to generationer tilbage. Vi kan hurtigt blive enige om, at børn skal have lov at være børn, og at vi skal passe på med, hvor store krav om perfektion, vi flasker dem op med. Men udviklingen giver altså nye muligheder, som de unge ser som noget helt naturligt. Til hverdag er der digitale filtre på billederne, så det hele tager sig lidt bedre ud. Og selv måske skal være en af de rigtig gode dage, hvis vi i virkeligheden skal leve op til udseendet på billedet, foretrækker vi helt naturligt den pæne udgave, når vi viser os frem. Hvorfor skulle det være anderledes for børnene? Hvor langt skal man alternativt gå for at sikre autenticitet i billederne? Skal det tages om, hvis øjnene er halvt lukkede? Skolefotoet er i sig selv ret ligegyldigt for samfundet. Men historien er interessant, fordi den siger noget om os. Og det gør reaktionerne i høj grad også. Børnene skal have lov at være børn, ja. Men skal forældrene ikke også have lov til at være forældre på den måde, de nu finder rigtigt?

Erhverv

Frygt for skadedyr lukker Netto

Annonce