Annonce
Lemvig

Tilfredshed i byrådet på trods af besparelser: Vi kan se borgerne i øjnene

De seks gruppeformænd bag budgetforliget. Fra højre Jens Lønberg (K), Ole Margon (B), Karl Balleby (DF), Erik Flyvholm (V), Kenneth Bro (S) og Arne Noe (SF). Foto: Lars Kamstrup
Tilfredshed hele vejen rundt i byrådet, selv om der er besparelser, man gerne havde været foruden

Lemvig: - Som borgmester må jeg vel ikke sige, at de to sidste år har været "nemme" budgetter. Men der er i hvert tilfælde mange, der har oplevet det, der var værre. Men vi er noget mere udfordret i år. Alligevel er vi blevet enige om et godt budget, sagde borgmester Erik Flyvholm (V), da han bød til pressemøde om budgetforliget.

Udfordringen kom i form af den demografiske udvikling med flere ældre og handicappede og flere på førtidspension. Økonomien blev presset af det og nedgang i den kommunale udligning, hvor kommunen fik 22 millioner kroner mindre. lemvig kom ikke blandt de vanskeligt stillede kommuner, og da befolkningen samtidig falder, så var økonomien presset.

- Men heldigvis går det så godt på andre områder. Borgerne tjener gode penge, og der er høj beskæftigelse. Også selskabsskatterne går godt, sagde borgmesteren.

Men man var nødt til at justere budgettet efter flere udgifter på ældreområdet.

- Vi har fået afsat 1,1 millioner kroner mere til ældreområdet, og vi kan ansætte en udviklingsygeplejerske på handicap- og psykiatri-området, så vi kan udvikle sygeplejen i forlængelse af, vi i år har ansat en lignende på ældre-området.

Men man har også måttet justere på antallet af ansatte, fordi der bliver færre borgere, og derfor spares der både én million kroner på administration i form af færre ansatte, og så skal der spares tre millioner kroner på indkøb.

- Der er forskellige justeringer. For eksempel skal lærerne undervise lidt mere, så vi kommer på samme niveau som Struer Kommune. Det giver en besparelse. Vi justerer også normeringen i dagtilbudene lidt ned. Vi er tvunget til at lave besparelser, men jeg er glad for, at vi samtidig har kunnet lave tudviklingstiltag, og at vi så samtidig kan få økonomien til at nå sammen, så vi ender på et lille plus på bundlinjen, sagde Erik Flyvholm.

Han er naturligvis var glad for, at man også kunne fastholde de udvidelser, der blev vedtaget sidste år, nemlig at der kom fem millioner kroner til sundhedshuset og 10 millioner kroner til at færdiggøre Lemtorpskolen.

Annonce

Tilfredse partier

Og netop færdiggørelsen af Lemtorpskolen var en af de mange ting, Kenneth Bro (S) fremhævede som meget positivt.

- Vi får færdiggjort renoveringen af de kommunale skoler. Derudover er vi på vej til at realisere drømmen om sundhedshuset, hvor vi sammen med tidligere år har sat 15 millioner kroner af med håbet om, at regionen hører os og også betaler sin del. Og det ser det heldigvis ud til, man gør.

Kenneth Bro glædede sig også over den ekstra indsats inden for handicap og psykiatri.

- Der er selvfølgelig knaster i et budget, men vi har accepteret en lille stigning i lærernes undervisningstid og et mindre fald i normeringen i dagtilbudene. Til gengæld er der penge til læringsrum og faglokaler, og vi synes også, de øvrige besparelser er til at leve med, sagde han.

Arne Noe (SF) var også tilfreds.

- SF ser med tilfredshed på det indgåede forlig. Der er besparelser, men de er begrænsede og langt hen ad vejen fundet på strukturelle områder uden at ramme kerneområderne. Eksempelvis lykkedes det at friholde Labyrinten og dermed vore svage medborgere for driftsbesparelser.

Han glædede sig over, at der nu gøres noget ved det "hul", der har været med indsatsen, når et ungt menneske med udfordringer blev 18 år og gik fra barn til voksen. Han roste renovering af faglokaler, samarbejde med musikskolen og skolerne, udvidelse af aktiviteterne på Tryghedshotellet, og at Health Care fortsætter med en sundhedsordning for de ansatte.

På anlægsiden nævnte han for eksempel stier og toiletter, gadelys, Klimatorium med mere.

- Det er væsentligt, at der tænkes på svage borgere, børn og natur i et langsigtet perspektiv, samtidig med at budgettet hænger sammen. Vi står bag budgettet med de mange positive takter, sagde Arne Noe.

Mindretallet føler sig hørt

Mindretals-partierne havde alle ros til forløbet af budgetlægningen, og de mente, der var blevet lyttet til ønskerne frem for, at flertalspartiet Venstre blot havde tromlet sin holdning igennem.

- Vi synes, forslaget er så godt, at vi igen i år er med, sagde Karl Balleby (DF), der ud over at være enig med de andre indlæg lagde vægt på, at der nu laves en forsøgsordning, hvor der er en pulje til forældre, der vil passe barnet hjemme, til det er blevet to år og ni måneder.

- Det er godt, det bliver prøvet af. Vi synes, det er alt i alt er et budget, hvor vi kan se borgerne i øjnene, sagde han.

Ole Margon (B) hæftede sig ved, at alle havde taget den demografiske udfordring seriøst.

- Der har været en åben dialog med respekt for hinandens synspunkter. Der er blevet lyttet til de høringsvar, vi allerede har fået, og nu bliver det spændende, hvad der kommer ind, når vi kommer med dette forslag, sagde Ole Margon.

Endelig var Jens Lønberg (K) kommet i byrådet lige op til budgetforhandlingerne. Han mente også, det havde været en god proces, hvor der blev lyttet, og han mente, det er et forslag,d er skaber tryghed for borgerne og tager hensyn til klimaet og miljøet.

- Jeg var ikke meget for den yderligere undervisningstid for lærerne, men heldigvis blev det ikke så meget, som det kunne være blevet. Så det er accepteret. Det er fint, vi får Lemtorpskolen gjort færdig, og så synes jeg godt om, der er lagt op til en pesticid-reduktion, sagde han blandt andet.

Brødtekst

Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.

Annonce