Annonce
Kultur

Borger er træt af at vente: - Vi kan ikke være det bekendt over for Holstebros ældste hus

Bomhuset, der er byens ældste hus, trænger til en renovering. Der er sat penge af til huset, som ligger ved rundkørslen, der forbinder Herningvej, Sønderbrogade og Skjernvej. Foto: Morten Stricker
Nok er det lille, men Bomhuset har det storslemt. En borger er blevet træt af at vente på, at der sker noget, men hjælpen er på vej til det trætte hus.

Holstebro: Vinduesrammerne revner. Murene ligeså. Bagdøren - dét der er tilbage af den - flosser. Udhusdøren ligner en groggy bokser, som kun holdes oppe af bokseringens reb (i dette tilfælde en enkelt hængsel).

Bomhuset er kort sagt i en skidt stand, og Anne Lise Brix har fulgt forfaldet tæt på sine løbe- og cykelture.

- Vi kan ikke være det bekendt, særligt ikke når vi - udadtil i hvert fald - gerne vil fremstå som en kulturby, siger hun.

Forargelsen fik hende forleden til at tage et billede af Holstebros ældste hus og skrive om sin frustration på Facebook-siden Det Gamle Holstebro. Opbakningen har ikke været til at tage fejl af: Hun er ikke den eneste, som undrer sig.

- Det ser jo frygteligt ud. Huset er blevet syltet i lang tid nu, og derfor skulle nogen vide, at det er nok nu. Der skal ske noget, siger Anne Lise Brix, som ikke kun har skrevet på de sociale medier men også har rykket Slots- og Kulturstyrelsen for handling.

- Man behandler vores kulturarv rædselsfuldt ved at lade det gå i sådant et forfald, opsummerer hun sit engagement.

Annonce

Bomhusets historie

Holstebros ældste -og mindste (32 kvadratmeter) - hus blev bygget i 1792.

Bomhuset blev bygget til tolderen ved byens Sønderport. Lignende huse har ligget ved Nørre-, Vester- og Østerport. Et dige rundt om byen sikrede, at folk ikke bare kørte ind i byen uden om toldstederne.

Fra 1794 var Bomhuset en kongelig såkaldt konsumtionsbod - altså et sted, hvor bønderne betalte afgift for deres varer. I huset holdt "Posekiggeren" til. Tolderen skulle opkræve told af de varer, der blev ført ind til byens torv. Derfor gik han i folkemunde under navnet "Posekiggeren".

Med den ny næringslov, der trådte i kraft i 1856, blev handlen givet fri, og det lille bomhus mistede sin funktion.

Siden lejede Holstebro Kommune bomhuset ud som en meget ydmyg bolig.

I 1987 fik grafikeren og kunstneren Paul Madsen Cederdorff idéen til at indrette huset til Museum for Kleinkunst - altså et museum for kunstværker i miniaturestørrelse, og på et tidspunkt holdt Kunstpartiet også til i bomhuset. Museumsfunktionen ophørte i efteråret 2018.

Kilde: Holstebro Museum/Visit Holstebro

Pengene er klar

Heldigvis - for de personer, som kerer sig om Bomhuset - så er der sat penge af til forbedringer af tagrum og den udvendige bygning.

Anlægsbevillingen lyder på 388.000 kroner, og Holstebro Kommune har den kongelige bygningsinspektør Jens Andrew Baumann tilknyttet, oplyser Kaj Møller Andreasen, der er projektleder i Team Fælles Ejendomscenter i Holstebro Kommune.

- Så vi har pengene klar. Vi er kørende, forsikrer Kaj Møller Andreasen.

Jens Andrew Baumann var én af hovedarkitekterne bag det restaurerede Friderik 8.s Palæ og var ligeledes med til restaureringen af Nørre Vosborg.

- Og Nørre Vosborg var i en ringere stand, end Bomhuset er nu, og Nørre Vosborg ser jo godt ud i dag, siger Kaj Møller Andreasen og tilføjer:

- Men det er hårdt tiltrængt, at der gøres noget ved Bomhuset.

Det indvendige?

Fordi Bomhuset er en fredet bygning, skal en renovering forbi Slots- og Kulturstyrelsen.

Fra kommunens side forventer man ingen anmærkninger fra styrelsen. Men man venter.

- Der er en tre måneders frist fra Slots- og Kulturstyrelsen har modtaget vores ansøgning, hvilket skete før jul, og til at styrelsen skal give svar. Så vi sidder sådan set bare og venter på et svar. Vi regner med at kunne lave et udbud til håndværkere her i januar, og så håber vi på en byggestart omkring eller lige efter påske - plus/minus en til to uger, vurderer Kaj Møller Andreasen.

Håndværkerne, der skal findes, kan ikke være hvem som helst, men nogle der kan håndtere så gammelt et bygningsværk som Bomhuset.

Bomhuset er ramt af borebiller, og det skal desuden have nye døre og vinduer i.

Der er ikke afsat penge til forbedringer af det indvendige. Et nærmere kig indenfor har dog vist, at det også kunne trænge til en kærlig hånd.

- Der er ting indvendigt, som ser mindre godt ud. Man kunne håbe på midler til en istandsættelse af den indvendige bygning - for eksempel som et overskud fra den udvendige bevilling, eller at der blev fundet penge til det - men den del er slet ikke på plads endnu, siger Kaj Møller Andreasen.

Bagdøren er flosset. Foto: Morten Stricker
Bomhuset har brug for hjælp, og en udvendig ansigtsløftning er undervejs med en forventet start omkring påske. Foto: Morten Stricker
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Lyden af image-tab

Mens Struer Kommune forsøger at markedsføre sig som Lydens By, er det lige nu lyden af den ene dårlige historie efter den anden, som rammer byen og ikke mindst dens borgere. I januar var det den tidligere kommunaldirektør Mads Gammelmark, der kom i søgelyset, da det kom frem, at han havde brugt det kommunalt udleverede kreditkort til utal af privathævninger. Op til sidste weekend blev havnechefen så fritaget for tjeneste, da kommunen havde ”mistanke om uretmæssigheder i ansættelsen", som formuleringen lød. Og tirsdag var den gal igen, igen. Nu kom det frem, at flere chefer i kommunen havde brugt deres kommunale kreditkortet til formål, det er mere end vanskeligt at se det kommunale formål med. Hvorfor skal skatteyderne eksempelvis betale for et barbesøg i Vejle? Ret skal være ret, det er ude i småtingsafdelingen, at der er fundet uregelmæssigheder for i den seneste sag, der er kommet i kølvandet på Gammelmark-sagen. Men den er sammen med de andre sager med til at tegne et billede af, at der ikke har været ret meget styr på bilagene i kommunens top. Tidligere borgmester Mads Jakobsen (V) ærgrer sig forståeligt nok over sagerne:"Der sker rigtig mange gode ting i Struer, og det her kommer bare til at skygge for det, og det, synes jeg ikke, Struer fortjener”, siger han gårsdagens avis. Det har Mads Jakobsen ret i. Borgerne fortjener det hvert fald ikke. De har ikke kommunale kreditkort, og de har intet ansvar for den svigtende kontrol. Borgerne kan bare se til, mens deres kommune bliver sat i forbindelse med den ene dårlige sag efter den anden, som involverer personer, der har siddet i betroede offentlige stillinger. Retfærdigt eller ej, så koster sagerne i form af et stort overtræk på kommunens image-konto. Man må for borgerne håbe, at der ikke ligger flere skeletter og venter på at falde ud af de kommunale arkivskabe, og at en ny kommunaldirektør kan være med til at få sat en stopper for problemerne. Der er trods alt en grænse for, hvad man kan holde til at høre på og om - også i Lydens by.

Danmark

Sådan undgår du at få coronavirus: Tag bare til Norditalien, men kram ikke en italiener

Annonce