Annonce
Danmark

Vi indsamler plastaffald som aldrig før, men vi er ikke i mål

Inden år 2025 skal 50 procent af vores plastikaffald genanvendes, lyder målet. Verdensnaturfonden ser gerne, at vi samtidig udtænker måder at undgå at bruge så meget plastik på. Plastik er et fantastisk materiale, der løser mange af dagligdagens udfordringer, men fremstillingen står for omkring fem procent af verdens forbrug af råolie og meget plast ender som affald, så der er både klima- og miljøudfordringer forbundet med materialet. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
Danskerne er med årene blevet bedre til at indsamle og sortere plastaffald, så det kan genanvendes. På trods af det skal vi i løbet af de kommende knap seks år genanvende cirka tre gange mere af vores plastaffald, end vi gør i dag. Ifølge plastikekspert Malene Møhl fra WWF Verdensnaturfonden kan det lade sig gøre, hvis vi ændrer vores lineære system til et cirkulært system.

Plastikaffald: Ifølge EU er målet, at vi i Danmark inden år 2025 skal genanvende 50 procent af vores plastik. I dag ligger den procentsats på cirka 16. Det betyder alt andet lige, at der fortsat er lang vej til, at vi om bare seks år skal genanvende tre gange så meget plastik, som vi gør i dag. Til gengæld sorterer vi også mere plastikaffald i dag, end vi nogensinde før har gjort.

Tal som Dansk Affaldsforening har hentet ved Miljøstyrelsens emballagestatistik, viser, at der i 2015 blev indsamlet 59.886 ton plastikemballage til genanvendelse. Det tal var i 2016 steget til 77.451 tons. Altså næsten 18.000 ton mere på bare et enkelt år, hvor den mængde de forgange år kun er steget med cirka 2000 tons om året.

Derfor mener plastikekspert ved WWF Verdensnaturfonden Malene Møhl heller ikke, at det er et urealistisk mål at skulle genanvende 50 procent af vores plastikaffald om seks år.

- Der er et stykke vej til de 50 procent, men det er ikke urealistisk, hvis vi ændrer den måde, vi ser på plastik på. Lige nu er vores system meget lineært, hvor plastikprodukterne bliver brændt som affald i sidste ende. Det skal vi gøre mere cirkulært, så plastikken kan genanvendes til en høj kvalitet og være en ressource i stedet for affald, fortæller Malene Møhl og fortsætter:

- Derudover skal vi reducere vores mængde af svært genanvendelig plastik. Jo mindre plastik, der er på markedet, jo nemmere bliver det også at nå målet om at skulle genanvende halvdelen af vores plastikaffald.

Annonce

Ensartet affaldsstruktur

Som forbruger kan det være en udfordring at vide præcis, hvordan man skal sortere sit plastikaffald, da der er store kommunale forskelle på, hvordan affaldet sorteres. Nogle kommuner sorterer det hårde plast for sig og det bløde plast for sig, mens det i andre kommuner er tilladt at smide begge dele i én affaldsspand.

Ifølge Niels Toftegaard, der er kommunikationskonsulent ved Dansk Affaldsforening, skyldes forskellen, at de virksomheder, som eftersorterer kommunernes affald, har forskellige retningslinjer for, hvordan affaldet skal være sorteret for, at de kan eftersortere det på den rigtig måde.

- Vi har en ambition om, at der i fremtiden skal være en mere ensartet affaldsstruktur i hele landet, så det bliver nemmere for forbrugerne at sortere deres plastikaffald, uanset om de bor i Ringkøbing-Skjern Kommune eller Faaborg-Midtfyn Kommune.

Alles ansvar

Det er dog ifølge Dansk Affaldsforening ikke udelukkende kommunernes ansvar, at vi bliver bedre til at genanvende mere af vores plastik inden år 2025.

- Industrien skal være bedre til at producere for eksempel emballage i plastik, der er nemmere at genanvende. Og så skal producenterne bruge plastikaffald til at producere nyt plastik. På nuværende tidspunkt er der mange forskellige typer af plastik, som gør det dyrt at eftersortere. Derfor skal der være langt færre plastiktyper, siger Niels Toftegaard og fortsætter:

- Derudover ligger der et ansvar hos forbrugerne, som generelt skal sortere mere plastik, end de har gjort hidtil.

Det giver Malene Møhl ham ret i. Hun mener dog også, at industri og erhverv skal tage ansvar i det kommende udvidede producentansvar fra EU. Det er ikke kun forbrugeren og kommunerne, men alle Danmarks sektorer der skal være mere opmærksomme på genanvendelse af plastik.

- Hvis producenterne kun fokuserer på at lave et lækkert produkt med et godt indhold til forbrugerne og ikke tænker på, om det materiale, deres produkt er lavet af eller leveres i, har værdi som genanvendt materiale, ender det i sidste ende som affald i stedet for at blive genanvendt til et nyt produkt, og så bliver det ikke til et cirkulært system.

Ifølge Dansk Affaldsforening er det blevet besluttet i EU, at producentansvaret skal indføres i Danmark i år 2025. Inden for de kommende knap seks år skal regeringen og embedsmændene i Miljøministeriet finde ud af, hvordan reglerne implementeres i praksis i Danmark.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Ingen risiko for sort skærm

I denne uge blev min paratviden på det samtidshistoriske område sat på en alvorlig prøve. En læser ringede til mig for at tale om den tv-programoversigt, der hver dag er at finde i avisen. Han ville gerne have Kanal 5 og Canal 9 på en mere fremmelig placering i oversigten. Gerne allerførst, så han ikke skulle lede efter dem. På et tidspunkt i samtalen nævnte han i den med største selvfølgelighed en storpolitisk begivenhed fra 1985, og det var her, min paratviden kom til kort. "De forsvinder jo snart fuldstændig. Ja, det bliver jo nok ikke helt som under Påskestrejkerne, men det bliver altså noget rod. I burde skrive meget mere om det". Jeg havde for det første glemt alt om Påskestrejkerne, og for det andet havde jeg svært ved at se, hvad det havde med programoversigten og tv-kanaler at gøre. Indtil noget dæmrede. Faktisk husker jeg kun Påskestrejkerne i 1985 for præcis det samme som læseren her hentydede til. Jeg var blot otte år på det tidspunkt, så Schlüters kvaler med fagbevægelsen havde for mig primært én håndgribelig konsekvens - nemlig fjernsynet. En fagpolitisk kamp om den ugentlige arbejdstid kulminerede med generalstrejke, lockout og regeringsindgreb, og midt i det hele en sort skærm på landets eneste tv-kanal. Og det var det, læseren her tænkte tilbage på. Sort skærm. Hvis DR bliver ramt af strejke i morgen, vil det helt sikkert ikke blive husket om 35 år. Og da slet ikke af dem, der er otte år i dag. Medieudbuddet er siden monopolets tid blevet enormt. Markedet for tv-kanaler er eksploderet i en grad, så de let kan forsvinde i avisens programoversigt. Og læg dertil det store udbud af streaming-tjenester - altså tv afspillet over internettet på seerens præmisser. For nogle har det sidste gjort tv-kanalerne helt overflødige. Jeg har i mange år ikke modtaget "almindelige tv-signaler" derhjemme. Jeg klippede kablet i 2010 og tog således selv kontrollen over programoversigten. Jeg streamer underholdning og nyheder til min tv-skærm, når jeg har lyst. Men skulle jeg et øjeblik formaste mig til at tro, at tv - og dermed programoversigter - i den periode er blevet overflødige i samfundet, tager jeg ganske fejl. Det er blevet tydeligt de seneste uger, hvor en regulær tv-krig er brudt ud på det danske marked. Krigen er mellem kabeltv-udbyderen Yousee og tv-selskabet Discovery Networks, som står bag en række populære kanaler. Yousee vil fjerne Discoverys kanaler fra kabelpakkens faste indhold og lade dem overgå til at være tilvalg. Det passer ikke Discovery, og ingen af parterne vil give sig. Derfor mister Yousees omkring 1,2 millioner husstande fra nytår Discoverys kanaler i deres programpakker. Hvis altså ikke parterne når til enighed inden. Det var den udsigt, læseren syntes, vi skulle skrive noget mere om. Han er glad for fodbold, og det er der meget af på Kanal 5 og Canal 9. To kanaler, som forsvinder fra programpakkerne, hvis det ikke ender med en aftale. Det er et klassisk opgør mellem to parter, som begge mener, at den anden har mest brug for samarbejdet og derfor ikke vil give sig. I virkeligheden er det et udtryk for to virksomheder, der kæmper med at finde fremtidens form og indtægtskilde i takt med at flere overgår til streaming. Hvis det ikke ender med en fredserklæring inden nytår, kommer tv-krigen til at betyde markante ændringer på markedet. Yousee er den sidste store fællesnævner for danskerne - mange husker sikkert stadig nedbruddet hos tv-leverandøren nytårsaften i 2017, hvor 1,3 millioner husstande ikke kunne se Dronningens nytårstale. Den episode kan meget vel ende med at være det sidste kollektive minde om sort skærm.

Lemvig

Dronningens dragter trak folk til

Annonce