Annonce
Livsstil

- Vi har alle brug for et afbræk, og her bruger jeg kulturen i bredeste forstand

Maria Rørbye Rønn. Foto: Bjarne Bergius Hermansen/DR

Mig og kulturen: Maria Rørbye Rønn

Hvad bidrager kulturoplevelser med i dit liv?

- Som generaldirektør bruger man rigtig meget tid på møder, dokumenter, processer og beslutninger. Det er helt fint, og jeg holder meget af mit arbejde. Men af og til tror jeg, at vi alle har brug for et afbræk, og her bruger jeg kulturen i bredeste forstand. Jeg læser meget og får uendeligt meget energi ud af beskrivelser af andres liv og verdener - både når det minder om mit eget liv og er helt anderledes. Det er i øvrigt også derfor, det betyder meget for mig, at DR er en medie- OG kulturinstitution, der sørger for både fakta og refleksion.

Hvilken bog eller hvilket blad har givet dig en god oplevelse?

- Dem har jeg heldigvis haft rigtig mange af. Men hvis jeg skulle fremhæve en af de seneste, så er det ”Byens spor” af Lars Saabye Christensen. Jeg har nydt bind 1 og 2 enormt meget, og nu er 3’eren her endelig. Han har et fantastisk godt blik for at skildre det, der jo et eller andet sted har været grundlaget for min egen samtid. Selvom der er forskel på Oslo og København, er der meget, jeg kan genkende i forhold til velfærdsstatens opbygning og kvinders frigørelse for eksempel.

Hvilket album eller hvilken koncert vil du gerne høre igen?

- Paul McCartney i Boxen i Herning. Han var helt fremragende. Hans numre er jo både udødelige og et musikalsk bagtæppe til hele mit liv - og især ungdom. Jeg kunne da også synge med på alle numrene. Og så må man bare sige, at det er imponerende, at en mand i 70’erne kan stå der på scenen og være så ... skal vi kalde det spændstig. Efterfølgende har jeg set ham ved endnu en koncert, og jeg håber virkelig ikke, at det var den sidste.

Hvilken film, tv-serie eller hvilket teaterstykke har gjort indtryk?

- Filmen ”Bohemian Rhapsody” om Freddie Mercury var simpelthen fantastisk. Rami Malek spiller helt eminent godt, og jeg vil godt indrømme, at filmen gav mig tårer i øjnene. Hvis jeg nu skal nævne noget fra DR selv, så har jeg her på det seneste tænkt en del over, hvor banebrydende ”Forbrydelsen” sæson 1 var. Banebrydende at have modet til at lade en historie fylde gennem 10 afsnit og introducere nogle nye, originale karakterer og en kvindelig efterforsker. Det satte gang i en masse efterfølgende med Nordic Noir og den slags, så i dag kan man godt glemme, hvor nyt det egentlig var dengang.

Hvilket kunstværk eller hvilken udstilling tænker du tilbage på?

- Dem er der heldigvis mange af. Efterårsferien i Spanien med den helt fantastisk spændende katedral i Cordoba tænker jeg stadig tilbage på ofte. Forleden havde jeg desuden den store fornøjelse at besøge Poul Isbaks værksted i Københavns Nordhavn. Jeg er meget glad for hans skulpturer, og det var spændende at kigge indenfor.

Hvilket design eller kunsthåndværk sætter du mest pris på?

- Danske møbelklassikere, helt sikkert. Hvis jeg skal fremhæve én, så bliver det Wegners berømte stol ”The Chair”, som den jo imponerende nok kaldes. Jeg er så heldig, at der på mit kontor står seks rundt om mødebordet. Jeg nyder at se på dem og sidde i dem mange gange om dagen. Og det er jo præcis det skønne ved vores designklassikere.

Hvilken kulturoplevelse drømmer du om at få mere tid til?

- Jeg blev spurgt om det samme i en anden sammenhæng forleden og havde først lyst til at svare sådan lidt udglattende. Men det ærlige svar er, at mens jeg er god til at komme til koncerter, udstillinger, læse eller at se en film, så kniber det mere med at komme i teatret. Det burde jeg nok få afsat noget mere tid til.

Hvad er den værste kulturoplevelse, du har haft?

- Jeg tror, at min smag er ret bred, så jeg skal virkelig tænke efter. Men den seneste af slagsen er snarere en oplevelse, som jeg er rigtig glad for at være foruden. Jeg var på besøg i Sevilla og besøgte en arkitektonisk meget smuk tyrefægterarena med tilhørende museum. Efter besøget var jeg helt afklaret med, at det i hvert fald ikke er en ”kulturoplevelse”, jeg ønsker.

---

Fakta: Blå bog

Maria Rørbye Rønn (f. 1964) er uddannet cand.jur. fra Københavns Universitet i 1990. Hun var ansat i Justitsministeriet og Kulturministeriet, inden hun i 1995 kom til DR. Her begyndte hun som advokat i DR Ophavsret, og blev i 2001 chef for DR Jura, og seks år senere fik hun titel af chef for DR Jura, Politik og Strategi. Da Kenneth Plummer forlod kanalen i 2010, blev hun konstitueret generaldirektør, og i 2011 blev hun valgt til ny generaldirektør.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Struer

De svedte for at bekæmpe kræft

Leder For abonnenter

Åbenhed er eneste middel mod svindel

Struer Kommunes tidligere kommunaldirektør er sigtet for mandatsvig - altså tyveri. Det kunne vi endelig fortælle i fredagsavisen efter længere tids ihærdige forsøg på at få sandheden om hans pludselige afgang fra jobbet i august 2019 frem i lyset. Hvor informationer holdes skjult, tager rygter og halve sandheder som regel over, og lige siden direktørens fratrædelse er vi på avisen stødt på begge dele. Ikke noget konkret nok til, at vi kunne fortælle det til de borgere i kommunen, som ifølge anklageskriftet er blevet snydt for deres skattekroner. Men nok til, at vi har gravet i sagen. Struer Kommune har holdt det hele hemmeligt for offentligheden, og først nu hvor anklageskriftet er tilgængeligt, har borgerne udsigt til at få svar på nogle af de mange spørgsmål, der melder sig i kølvandet på sådan en sag. Hvis anklageren har ret i, at direktøren gennem godt to år har stoppet mere end 120.000 kroner i egen lomme, efterlader det en række spørgsmål til kommunen. Hvordan kunne det finde sted så længe, uden at blive bemærket i den interne revision? Ethvert træk på kreditkortet skal følges af et bilag for udgiften, så lavpraktisk tyveri på denne måde burde være umuligt at gennemføre over længere tid. Er der styr på revisionen nu? Og hvorfor gik der mere end en måned fra direktørens afgang til en politianmeldelse? Sagen er endnu en alvorlig ridse i lakken på den engang så flotte danske tillid til håndteringen af vores fælles pengekasse. Engang var tyveri og underslæb i det offentlige nærmest utænkeligt, men sagen her er blot en af flere - og langt mere omfattende - sager om embedsmænd, der har stoppet offentlige penge i egne lommer. Svindel med vores fælles midler er gift for samfundet, men det må og skal frem i lyset. Fuld offentlighed er yderst vigtigt, hvis vi skal have tilliden tilbage. Her på avisen stiller vi spørgsmål og kræver svar, fordi ingen kan være tjent med, at kontrollen med vores skattekroner sejler. Der vil altid være uærlige personer, og de mange sager har vist, at kontrolapparatet er nødvendigt. Og hemmelighedskræmmeri når kontrollen svigter hører ingen steder hjemme.

Annonce