Annonce
Navne

Vi er da heldige med, at man ikke kan blive klippet på nettet

Maria Saaugaard (til venstre) og Anette Vinding ses her bag disken i deres nye salon, som de har valgt at kalde "Frisør Gro". Foto: Ninna Pirchert
Efter syv år sammen med en anden indehaver og derefter syv år alene, deler frisøren i Nørreport Centret nu atter sin salon med en anden frisør. I anledning af det nye makkerskab har salonen fået nyt navn og har gennemgået en gennemgribende renovering.

Holstebro: - Jeg savnede en at sparre med.

Sådan lyder begrundelsen fra den 43-årige frisør, Anette Vinding, for at få en kompagnon i den frisørsalon, hun har drevet i Nørreport Centret de seneste 14 år: Først i syv år sammen med en anden, derefter syv år alene og nu altså atter sammen med en anden.

Maria Saaugaard hedder den nye medindehaver af frisørsalonen. Hun blev udlært frisør i 2005 hos Grethe Jepsen i Salon Zig-Zax, hvorefter hun kom til salonen i Nørreport Centret, der dengang hed Lund & Vinding. Siden har Maria arbejdet hos Helle Lund, før hun vendte tilbage til salonen i centret i 2018.

- Jeg har altid haft en drøm om at få min egen frisørsalon, og da muligheden bød sig, tænkte jeg: Nu er det nu, fortæller Maria Saaugaard, der er 36 år.

- Jeg føler mig nu som en 88-årig efter de seneste dages hårde arbejde, konstaterer hun med et stort smil.

Annonce

Nyt navn til salonen

De to frisørkompagnoner har nemlig haft rigtigt travlt med at totalrenovere deres salon med hjælp fra familien og håndværkere.

Den gamle salon, der bar navnet By Vinding, lukkede ned efter arbejdsdagen var slut fredag den 17. januar og lukkede op i de nye omgivelser mandag den 27. januar.

Salonen har fået nyt gulv, lofterne er malet sorte, og der er blandt andet også installeret nye vaskestole med massage-funktion.

- Salonen har trængt til fornyelse i et par år, men jeg tænkte, at når der skulle laves om, skulle vi gøre det sammen, så det blev vores salon, fortæller Anette, der sammen med sin makker har lejet sig ind i lokalerne.

- Det er blevet rigtigt godt - lige som vi gerne vil have det, konstaterede Anette, da avisen besøgte salonen efter åbningen.

- Vi er både glade for og stolte af resultatet, supplerer Maria.

Salonen markerer det nye tider ved at skrifte navn.

Frisør Gro hedder salonen nu.

- Vi havde mange overvejelser om, hvad vi skulle kalde salonen. Vi ville have et kort og godt navn, der ikke var engelsk, og Gro hentyder både til, at håret gror og til vækst, siger Anette og fortæller, at det var faktisk var en af salonens tidligere elever, der fandt på navnet.

Mange på markedet

Udfordringen ved ernære sig som frisør er blandt andet, at der er mange frisører på markedet.

- Det er let at åbne en frisørsalon. Man kan bare lease udstyret, og der er mange af de billige frisører, siger Anette, der mener, at kunder bør værne om de frisører, der har gennemgået en fire-årig uddannelse.

Men til forskel fra så mange andre brancher er det ikke konkurrencen fra nethandlen, der spænder ben.

- Vi er da heldig med, at man ikke kan blive klippet på nettet, siger Anette og konstaterer, at det kun er med hensyn til produkt-salg, at internettet er en konkurrent.

Anette Vinding er i sin tid udlært hos Poul M. Hun bor i Holstebro sammen med sin mand, Jimmy Vinding, der er produktudviklingschef hos Joca i Vinderup, og parrets to drenge, Malde på 15 år og Magnus på 13.

Maria Saaugaard bor i Mejrup sammen med sin kæreste Thomas Dueholm, der er elektriker og har to døtre på 11 og 12 år.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Ros fra politiet: Folk holder afstand

Søndag ifølge

Flere hobbybagere og færre fritidsbetjente, tak

Vi bager mere under coronakrisen. Det læste jeg forleden i en artikel, som tog afsæt i danskernes ændrede indkøbsmønstre i denne tid. Og kigger jeg på min egen husstand, kan jeg bekræfte tendensen. Men det kan altså være et tilfælde. Vores ovn afgik ved døden kort før nedlukningen af landet, og erstatningen er sådan en sag med dampdysser og specialfunktion til hævning af dej. Og det er en fornøjelse. Jeg har sågar indkøbt hulplade og bageenzymer, så jeg nu - næsten - kan konkurrere med bagerens rundstykker. Min opskrift får du i bunden af denne klumme. Engang forestillede jeg mig faktisk, at jeg skulle være bager. Jeg kunne som barn godt lide den følelse af stolthed, det gav mig, når jeg ved at blande mel, vand og gær kunne fremstille noget, der mindede om brød. Og fulgte jeg en opskrift nøje, blev det nogle gange ligefrem godt. Det var en stor tilfredsstillelse. Skulle jeg pege på en enkelt positiv ting, jeg har fået ud af de seneste ugers ekstra hjemmetid, er det bageriet. Det bidrager til hyggen og en smule til stoltheden - og det minder mig ind imellem også om, hvorfor det var helt rigtigt, at jeg ikke blev bager. Vi er nok mange, som ikke blev det, vi forestillede os engang. I dagens avis kan du læse om en, der er blevet lige det, han drømte om. I et afskedsinterview svarer den afgåede direktør for Midt- og Vestjyllands Politi, Jens Kaasgaard, på en række mere eller mindre skæve spørgsmål, som er med til at beskrive ham som menneske. Formen er måske lidt spøjs, men den virker ret godt. Vi får et godt billede af, hvad der har formet manden. Og hvis du keder dig i dit corona-hi, kan jeg klart anbefale dig at løbe spørgsmålene igennem og prøve at svare på det samme. Noget vil måske overraske dig, hvis du tør at være helt ærlig. Det var, da jeg læste den artikel, at jeg kom i tanke om, at jeg engang faktisk drømte om at blive bager. Modsat Jens Kaasgaard er jeg ikke nået langt med den drøm. Der er nok flere, der ligesom politidirektøren drømte om at få en fremtid i uniform. Og måske har kedsomheden i en coronabegrænset hverdag genskabt ambitioner hos en og anden, ligesom jeg har genfundet passion for bageriet. I hvert fald kan jeg konstatere, at der er dukket ret mange fritidspolitibetjente op på det seneste. Jeg forsøger virkelig på at se alle de positive ting, denne krise også gør ved vores samfund. Hvordan vi hjælper hinanden og støtter op om positive tiltag. Hvordan vi bidrager til at stoppe smitten ved at give køb på vores frihed. Hvordan vi generelt tilsidesætter os selv for at hjælpe helheden. Det, vi med et flot ord kalder samfundssind. Eksemplerne er mange, men nogle gange bliver samfundssindet overskygget. Eller måske er det et misforstået samfundssind, der tager over. Jeg har den seneste uge set talrige eksempler på det civile politikorps, som med egen mavefornemmelse og verdensbillede som rettesnor drager i krig mod dem, der fejler. De skyldige og alle dem, der ikke gør det godt nok. Myndighedernes officielle corona-stikkerlinje blev - heldigvis - nedlagt før den rigtig kom i drift. Men lysten til at påpege andres mangler trives alligevel. Det rigtige politi modtager en strøm af henvendelser fra folk, der er bekymrede over andres opførsel. Vi ser fingre, der peger insisterende på dem, der bærer skylden. For nogen må jo have den. Bevæger man sig ud på sociale medier - jeg anbefaler at lade være - kan man se, hvordan hobbybetjentene trives. Der bliver både anklaget, ført rettergang og dømt i den offentlige gabestok. Og det er på ingen måde kønt. For at citerer majestæten: Det synes jeg ikke, man kan være bekendt. Så hellere friske rundstykker. Du skal bruge 25 gram gær, 3 dl lunken vand, 500 gram hvedemel, 12 gram hvedesur (det er surdejspulver, red.), 10 gram bageenzymer og 12 gram salt. Hemmeligheden er i enzymerne og surdejen. Og i at ælte det hele godt på røremaskinen i 10 minutter. Form derefter 12 rundstykker. Pensl med vand, dyp i blå birkes. Lad dem hæve et lunt og fugtigt sted i 40 minutter. Bag ved 210 grader varmluft og gerne damp til de er pæne og sprøde - I min ovn tager det 13 minutter. Velbekomme.

Danmark

Live: Mette F. - Gradvis åbning af Danmark efter påske er sandsynlig men der går tid før samfundet er normalt igen

Navne

Bo er en af de 100, der må arbejde i FN i Wien: Man tænker virkelig på 'Palle alene i verden'

Annonce