Annonce
Holstebro

Efter kritik: Ny cykelsti får ændret forløb flere steder

Borgerne har kæmpet i mange år for at få en cyelsti langs Klitvejen mellem Husby og Fjand. Som denne aktion i Sdr. Nissum for 11 år siden for at overbevise byrådet. Nu er placeringen på plads, og til foråret går arbejdet i gang med at anlægge cykelstien. Arkivfoto: Tommy Kofoed
Efter kritik fra både borgere og især efterskole, har kommunen på flere punkter justeret placeringen af den 7,3 kilometer lange cykelsti, som til foråret anlægges mellem Husby og Fjand.

HUSBY/Sdr. Nissum: I mindst 20 år har borgere kæmpet for at få anlagt en cykelsti langs Klitvejen på strækningen fra Husby i syd til Fjand, hvorfra der allerede er en cykelsti videre til Thorsminde. I øvrigt en vej, hvor mange cykler især om sommeren.

Placeringen af cykelstien er dog ændret flere steder, efter ekspropriation og høring af de cirka 60 berørte lodsejere, der skal afgive jord. Cykelstien anlægges på østsiden af Klitvejen, og arbejdet går i gang til foråret.

En ændring sker ved Husby Efterskole, som længe har ønsket en cykelsti, så eleverne kan cykle sikkert til Sdr. Nissum. Men samtidig var træt af, at kommunen ville fjerne en række træer mellem efterskolens sportsplads og Klitvejen for at få plads til cykelstien.

- Vi har lyttet til Efterskolens ønske, og flytter cykelstien ind på en eksisterende grussti, som efterskolen har foreslået, siger Klaus Flæng (S), der er formand for teknisk udvalg.

Jesper Wedel, der er forstander for Husby Efterskole, er tilfreds med ændringen, så sportspladsen fortsat er skærmet af træer ud mod vejen.

- Jeg er glad for, at de har lyttet, og vi dermed slipper for at skulle omlægge sportspladsen, siger Jesper Wedel.

Cirka 500 meter længere mod nord passerer cykelstien et hjørne af Husby Klitplantage, som staten ejer. Her har Naturstyrelsen ønsket, at cykelstien flyttes lidt inde i skoven - og ikke helt langs vejen, så rækken af grantræer til vejen kan bevares. Indkørslen til stedets hundeskov vil heller ikke blive berørt.

- Det giver god mening at flytte cykelstien lidt ind i skoven, siger Klaus Flæng.

Det blev også foreslået flytte cykelstien ind på den lille "Ondaftenvej" øst for plantagen - og dermed lidt længere fra Klitvejen, men det har politikerne fravalgt.

Annonce
Det er især her i den sydlige ende ved Husby, at placeringen af cykelstien er ændret efter ønsker ved ekspropriationen. Ved Husby Efterskole flyttes cykelstien (den stiplede linje) ind på en grussti, så en række træer ud mod vejen bliver bevaret. Lidt længere mod nord rykkes stien ind i kliltplantagen, så trærækken langs Klitvejen bliver bevaret. Ill.: Holstebro Kommune

Indviet i sensommeren

Der er en grøft langs Klitvejen, som på en lang strækning kommer til at ligge mellem Klitvejen og cykelstien. Flere lodsejere har ønsket at få cykelstien længere væk fra deres huse - og grøften lagt i rør med cykelstien lige over.

- Sådanne ønsker har vi lyttet til nogle få steder, hvor cykelstien ellers vil komme meget tæt på husene, siger Klaus Flæng.

Det er cirka seks steder, at grøften blive lagt i rør, så stien kan flyttes: I Husby; ved Sdr. Nissum Kirke og flere fritliggende ejendomme på strækningen mod Fjand. Lige før den 7,3 kilometer cykelsti slutter i nord bliver grøften også rørlagt af hensyn til en række sommerhusejere.

Klaus Flæng var i øvrigt med de fire dage med åstedsforretning og ekspropriationen, og her oplevede han Klitvejen på nærmeste hold.

- Jeg var overrasket over, hvor stærkt mange bilister kørte. Også selv om vi gik seks-otte personer på vejen. Og så overraskede det mig, at der selv om efteråret var så mange cyklister på Klitvejen, siger Klaus Flæng.

Gæster på Nissum Fjord Camping er blandt dem, der med cykelstien kan komme til stranden uden at skulle gå eller cykle på Klitvejen.

- Nu kan både sommerhusejere, fastboende og feriegæster glæde sig til, at cykelstien snart er færdig, siger Klaus Flæng, som venter, at cykelstien bliver indviet i sensommeren.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

Leder For abonnenter

Den bedste vaccination

75 år er lang tid. Det er en menneskealder - og mere skal der måske ikke til, for at glemslen om Holocausts rædsler slår igennem. I går var det 75 år siden, at russiske soldater befriede Auschwitz, og ingen længere kunne benægte det vanvid og massemord, som tyskerne havde sat i system på Europas jøder. I dag ser vi over hele Europa desværre nye angreb på jøder. Vi har set det senest i Danmark, hvor en jødisk kirkegård i Randers er blevet vandaliseret, og hvor jødiske medborgere har fået sat gule stjerner på deres postkasser. Der er naturligvis langt fra manglende respekt og hærværk fra historieløse højreradikale til nye koncentrationslejre. Men den antisemitisme, som man skulle tro, verden for evigt var blevet vaccineret mod med Anden Verdenskrig, trives desværre stadig. Det gør den i Danmark, og det gør den ude i verden. I et indlæg i nyhedsmagasinet Der Spiegel advarer den tyske udenrigsminister, Heiko Maas, ligefrem om, at fornærmelser og angreb på jøder er blevet dagligdags forekommende, og at næsten hver anden jøde i Tyskland har overvejet at forlade landet. Truslen mod den jødiske befolkning kommer mange steder fra. Den kommer fra højreradikale, den kommer fra muslimer, og den er sågar tidligere også set komme fra venstrefløjen, hvor man har sympatiseret med og økonomisk støttet grupperinger, der mest af alt ønskede staten Israel opløst. I alt seks millioner jøder blev myrdet under Anden Verdenskrig. Langt de fleste i udryddelseslejre som Auschwitz, der lå i det sydlige Polen. Og når antisemitismen viser sit grimme ansigt igen, så er det ikke kun et problem for den jødiske befolkning. Den er vores alles problem. Den viser, at vi ikke lært en dyt af historien, at vi stadig er nødt til at minde om rædslerne fra koncentrationslejrene, og hvad galoperende vanvid kan føre til. 75-året for befrielsen af Auschwitz og enden på Holocaust er en glimrende lejlighed til at genfortælle historien - og minde hinanden om, at den bedste vaccination mod gentagelse af fortidens dumheder og den stigende antisemitisme er at huske fortiden.

Annonce