Annonce
Erhverv

Vestjysk Bank har fået bedre styr på nedskrivningerne

Ledelsen i Vestjysk Bank med direktør Jan Ulsø Madsen.glæder sig over resultatet for første kvartal, selv om banken er presset på indtjening. Foto: Johan Gadegaard
Vestjysk Bank tjente 72 millioner kroner i første kvartal af 2019. Blandt andet på grund af færre nedskrivninger. Til gengæld er indtjeningen mindre og omkostningerne større.

Holstebro: Det samlede resultat i Vestjysk Bank for de første tre måneder er på niveau med 2018.

72 millioner kroner i plus i 2019. Året før var det 71 millioner kroner.

Men bag resultatet gemmer sig flere udsving.

På positivlisten tæller det, at det mangeårige smertensbarn med store nedskrivninger ikke mindst på landbruget er faldet til et niveau, der ligner andre banker i branchen. I første kvartal blev der afskrevet for 22 millioner kroner, hvilket er en halvering i forhold til året før.

På minussiden er basisindtægterne faldet fra 233 millioner kroner i 1. kvartal 2018 til 221 millioner kroner i 1. kvartal 2019. Det trækker også fra, at omkostningerne er steget.

Administrerende direktør Jan Ulsø Madsen er på linje med, at udviklingen på de tre områder er kernen i første kvartal.

- Vi har arbejdet meget målrettet med at nedbringe vores dårlige forretninger, og det er meget glædeligt, at vi nu er på niveau med andre banker, når det handler om nedskrivninger, siger Jan Ulsø Madsen.

Det koster dog også at bruge så mange ressourcer på at komme de alt for store nedskrivninger til livs.

- Det koster på vores udlånsbog. Vi kan ikke samme dag, som vi kommer af med en dårlig forretning til 50 millioner kroner, finde et nyt udlån til 50 millioner kroner, siger bankdirektøren, der også ser en logisk forklaring på, at omkostningsniveauet er stigende.

Hårdt pres

Alle banker må sætte flere ressourcer af til de øgede lovkrav, når det handler om bekæmpelsen af ikke mindst hvidvask og investeringer i IT.

- Det kan vi ikke ændre på. Det er et vilkår for branchen, og vi må forvente højere omkostninger, siger bankdirektøren, der gerne medgiver, at Vestjysk Bank er i et hårdt marked, hvor der skal kæmpes for nye kunder og fastholdelse af de nuværende.

Generelt er han godt tilfreds med udviklingen i første kvartal af 2019.

- Vi har fået en god start på 2019, og det er vi godt tilfredse med. Vi kan se, at banken udvikler sig som ventet, og at vi følger bankens forretningsplan for 2019. Vi forventer således stadig at kunne realisere et resultat efter skat i 2019 i niveauet 225-275 millioner kroner, siger Vestjysk Bank-direktøren.

Han lægger ikke skjul på, at den bedste nyhed i 2019 var, da EU-Kommissionen i april meddelte, at det var slut med de skærpede restriktioner.

- Nu kan vi drive en helt almindelig bank. Vi er ude af vores spændetrøje, og det betyder rigtig meget for os, siger Jan Ulsø Madsen.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Ulv eller hybrid? Ulv og hund har fælles gener

Debat: I forbindelse med ankesagen mod Mourits Troldtoft som er dømt i byretten for at skyde en fredet ulv i 2018, fremsætter forsvaret påstand om at det ikke var en ulv der blev skudt, men en ulvehybrid. Mange ulvemodstandere påstår, at de danske ulve ikke er ”rene” ulve, men hybrider, altså en blanding mellem ulv og hund. Formålet med denne påstand er formodentligt, håbet om at få fjernet de danske ulve. Afkommet fra en parring mellem en ulv og en hund vil være en hybrid med statistisk 50% hundegener og 50% ulvegener i genomet (Den samlede genetiske information i kromosomerne). Disse individer kaldes F1 hybrider. Hvis en F1 hybrid får afkom med en ulv, vil afkommet statistisk indeholde 75% ulvegener og 25% hundegener i genomet. Disse kaldes F2 hybrider. Der findes ikke nogen fast definition for, hvor stor en del af genomet i en blanding af hund og ulv skal bestå af hundegener, før der er tale om en hybrid. Når det understreges, at det er ”statistisk”, skyldes det, at de to dyr for det første er så nært beslægtede, at de deler størstedelen af genomet og det derfor er en meget lille del af genomet, der er specifikt for hhv ulv og hund. For det andet, at begge dyr med jævne mellemrum gennem deres fælles historie har byttet gener og for det tredje, at hvert æg og sædcelle bærer en unik kombination af halvdelen af moders - respektive faders – gener og at der i den proces opstår en vis ujævnhed i fordelingen af de typespecifike DNA-sekvenser. Desuden er tæmning af ulv til tamhund sket i flere, uafhængige civilisationer gennem 15.000 – 35.000 år og gennem udvælgelse (senere raceavl) er det forskellige egenskaber ved ulven/hunden, der har været foretrukket.

Annonce