Annonce
Holstebro

Vestjyder vil nu betale mere for nyt hus

Det er ikke kun stigende boligpriser, der gør, at vestjyderne betaler 16,1 procent mere for en bolig end for fem år siden. Boligerne, der bliver solgt, er ofte større og i bedre stand end for fem år siden. Arkivfoto

Større optimisme i samfundet og større boliger til førstegangskøbere er medvirkende til, at vestjyderne betaler 16,1 procent mere for en bolig end for fem år siden.

Holstebro: Vestjyderne er klar til at betale mere for en bolig end for fem år siden. Det viser en opgørelse fra Boligsiden, der har regnet ud, at vestjyder i første kvartal i år betalte 1.394.465 kroner, hvilket er 16,1 procent mere end i første kvartal af 2013 hvor den gennemsnitlige købspris var 1.200.785 kroner.

Og det er noget ejendomsmæglerne i Holstebro kan nikke genkendende til.

- Vi står i en helt anden situation nu end for fem år siden. Dengang var vi på bagkant af finanskrisen, hvor folk stadig var lidt tilbageholdende og var mere forsigtig med hensyn til at få solgt den nuværende bolig, låne penge og så videre. Nu er markedet blødt op, og kommende boligejere er ikke så pessimistiske med hensyn til fremtiden, siger ejendomsmægler Kim Fuursted Poulsen fra Nybolig Holstebro.

Han nævner højere beskæftigelse, lavere rente, større optimisme samt flere penge mellem hænderne og lyst til at bruge dem, som årsag til, at folk gerne betaler mere for en bolig.

På landsplan er gennemsnitsprisen på boliger dog steget hele 27 procent på fem år.

- Ser vi på lønnen i Danmark, er den ikke steget proportionalt med boligpriserne, så det er ikke en heftig lønudvikling, der har påvirket det øgede boligforbrug. Den udvikling, vi har set i købesummen, skal derimod ses i lyset af, at det er blevet billigere at låne penge, siger Birgit Daetz, der er boligøkonom og kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk i en pressemeddelelse.

Førstegangskøbere trækker op

En af de grupper, der i dag betaler mere for en bolig er førstegangskøberne, fortæller ejendomsmægler Kaj Pilgaard fra Estate Boligbørsen.

- Jeg oplever, at flere unge købere fremtidssikrer sig og køber en større bolig end for fem år siden. Dengang købte et ungt par typiske en lejlighed eller et lille rækkehus, mens de i dag gerne vil have et større hus med to-tre børneværelser, så de ikke behøver flytte igen, siger han.

- Samtidig har bankerne løsnet op, så førstegangskøberne får lov til at låne lidt mere, så de har råd til et større hus eller købe noget med behov for en modernisering, siger Kaj Pilgaard.

Opgørelsen fra Boligsiden.dk viser, at gennemsnitsprisen på boliger er steget mest i København, hvor boligerne er steget med 47,8 procent til 3.931.928 kroner i gennemsnit. Stigningen er mindst i Nordjylland, hvor nordjyderne i gennemsnit betaler 1.606.816 kroner - 15,7 procent mere end for fem år siden.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Ulv eller hybrid? Ulv og hund har fælles gener

Debat: I forbindelse med ankesagen mod Mourits Troldtoft som er dømt i byretten for at skyde en fredet ulv i 2018, fremsætter forsvaret påstand om at det ikke var en ulv der blev skudt, men en ulvehybrid. Mange ulvemodstandere påstår, at de danske ulve ikke er ”rene” ulve, men hybrider, altså en blanding mellem ulv og hund. Formålet med denne påstand er formodentligt, håbet om at få fjernet de danske ulve. Afkommet fra en parring mellem en ulv og en hund vil være en hybrid med statistisk 50% hundegener og 50% ulvegener i genomet (Den samlede genetiske information i kromosomerne). Disse individer kaldes F1 hybrider. Hvis en F1 hybrid får afkom med en ulv, vil afkommet statistisk indeholde 75% ulvegener og 25% hundegener i genomet. Disse kaldes F2 hybrider. Der findes ikke nogen fast definition for, hvor stor en del af genomet i en blanding af hund og ulv skal bestå af hundegener, før der er tale om en hybrid. Når det understreges, at det er ”statistisk”, skyldes det, at de to dyr for det første er så nært beslægtede, at de deler størstedelen af genomet og det derfor er en meget lille del af genomet, der er specifikt for hhv ulv og hund. For det andet, at begge dyr med jævne mellemrum gennem deres fælles historie har byttet gener og for det tredje, at hvert æg og sædcelle bærer en unik kombination af halvdelen af moders - respektive faders – gener og at der i den proces opstår en vis ujævnhed i fordelingen af de typespecifike DNA-sekvenser. Desuden er tæmning af ulv til tamhund sket i flere, uafhængige civilisationer gennem 15.000 – 35.000 år og gennem udvælgelse (senere raceavl) er det forskellige egenskaber ved ulven/hunden, der har været foretrukket.

Kultur

Ung bykirke holder jubilæumsfest

Annonce