Annonce
Læserbrev

Vester Husby. Kulturen til forskel - det gælder vel også kulturarven?

Græm Kær, Vester Husby. Privatfoto: Eva Hermann

Debat: For 60 år siden kom jeg første gang på besøg hos mine svigerforældre, der boede i Øe, den sydligste del af det, man i dag kalder Vester Husby. De gamle stednavne er bevaret i vejnavnene. Det var første gang, jeg var ved Vesterhavet, og jeg husker tydeligt, hvor betaget jeg blev allerede på køreturen ad det, man i dag kalder Bækbyvej. Få huse og gårde, men ingen træer forstyrrede udsigten til ”æ hawbjerre”. Sommerhuse, det var noget, man havde i Vedersø Klit. Siden den dag i påsken 1959 har vi gennemtravet den vestlige del af Husby sogn fra Vedersø Klit til Fjand utallige gange både klitlangs og strandlangs, som det hedder herude, og heldigvis er det stadig muligt nogle steder at få et lignende syn, som det jeg fik dengang.

Men den tid vil være uigenkaldeligt forbi, hvis det lykkes for Aksel Gade, næstformand i Holstebro byråds udvalg for Natur-, Miljø og Klima at få gennemført sit forehavende i byrådet, nemlig at få udstykket grunde til yderligere 50-80 sommerhuse på de sidste åbne arealer i området lige inden for klitterne. Aksel Gade begrunder ønsket med kommunens dårlige økonomi, som blandt andet skyldes, at ”dele af landbruget er i knæ og bidrager derfor til, at kommunens indkomstgrundlag er ekstra udfordret”. I 2008 var der godt 2000 sommerhusgrunde (i henhold til de seneste tal, jeg har kunnet finde) i Husby-Nissum-Fjand-området, så yderligere 50-80 vil næppe redde kommunens økonomi.

Sommerhusområdet i Husby er flere gange blevet udvidet, siden de gode sognerådsmedlemmer med Jens Andersen i spidsen fik lavet en plan i 1964-65. Der er i dag også mange sommerhuse øst for Bækbyvej ud mod Klitvej. Sidst rykkede man over på den østlige side af Klitvej og udstykkede de såkaldte Husby Strandenge. Her har jeg læst, at der er omkring 100 grunde på mindst 3500 kvadratmeter svarende til 35 hektar. Hertil må lægges veje og grønne områder.

Her springer kæden af min cykel, når jeg på Holstebro Kommunes hjemmeside læser portrættet af Aksel Gade, der siden 1977 har drevet landbrug i det sidstnævnte sommerhusområde: ”I mange år drev han 130 hektar i Husby, hvoraf 80 hektar var forpagtet – med produktion af grise i stalden og med korn og kartofler som specialafgrøde i marken. Grisene er for længst sat ud, og til gården er der i dag kun syv hektar. Resten er udstykket til sommerhusgrunde”.

I det indlæg, som Aksel Gade har haft i avisen, fremgår ikke tydeligt, hvilken af sine kasketter, han har på. Er det som venstremand, byrådsmedlem, nabo eller noget helt fjerde eller det hele? Jeg har svært ved i hans indlæg at se, at det kan være som interesseret i de områder, han er udvalgt til at kæmpe for: Natur, miljø og klima. Her var ellers muligheden for, at kommunen kunne leve op til sit slogan: Kulturen til forskel. Dette gælder vel også kulturarven?

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En fiasko(le)

Det er næppe en overraskelse, at folkeskolereformen fra 2015 ikke er blevet en succes. Det har mange børn og forældre kunnet mærke på egen krop på dag til dag basis. Men at det fem år efter reformen står så elendigt til, som Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, nu har analyseret sig frem til, er alligevel bemærkelsesværdigt. Den helt grundlæggende tanke bag folkeskolereformen var sådan set rigtig nok; der var brug for at løfte fagligheden, især i kernefagene. Men i praksis har reformen ført til alt for rigid styring, alt for meget spildtid, alt for mange vikartimer, alt for mange frustrerede børn, lærere og forældre. De svageste elever, der skulle løftes med blandt andet understøttende undervisning, har ikke rykket sig en tøddel - de har i bedste fald stået stille. Og et af de mest konkrete og mærkbare resultater af den store reform er, at andelen af elever med høj trivsel i skolen er faldet. Folkeskolen er en grundsten i velfærdssamfundet. En god folkeskole med et højt fagligt niveau er dét, der kan give alle børn lige muligheder på trods af ulige udgangspunkter. Derfor skal man naturligvis tage VIVE’s konklusioner seriøst, inden alle landets børn og forældre finder ud af, hvor slemt det egentlig står til. Men der er næppe brug for en helt ny folkeskolereform - forskerne peger selv på, at det kan tage mellem fem og 15 år før store reformer for alvor slå igennem. Det har de færreste forældre nok tålmodighed til, og derfor kan der være brug for justeringer, inden den sidste elev har søgt tilflugt på en af landets mange succesfulde friskoler. Man kunne jo begynde med at sætte folkeskolen mere fri. En stor del af de bindende mål, der nok er indført i bedste mening, er endt som spændetrøje, og kunne afskaffes helt, og afløses af mere frihed til den enkelte skole i forhold til at opfylde folkeskolens formål. Det kunne måske give tid til ægte forældreinddragelsen og større metodefrihed. Og det bedste af det hele: Det koster ikke en krone.

Struer

Gymnasiet må afskedige to undervisere

Annonce