Læserbrev

Vester Husby. Kulturen til forskel - det gælder vel også kulturarven?

Græm Kær, Vester Husby. Privatfoto: Eva Hermann

Debat: For 60 år siden kom jeg første gang på besøg hos mine svigerforældre, der boede i Øe, den sydligste del af det, man i dag kalder Vester Husby. De gamle stednavne er bevaret i vejnavnene. Det var første gang, jeg var ved Vesterhavet, og jeg husker tydeligt, hvor betaget jeg blev allerede på køreturen ad det, man i dag kalder Bækbyvej. Få huse og gårde, men ingen træer forstyrrede udsigten til ”æ hawbjerre”. Sommerhuse, det var noget, man havde i Vedersø Klit. Siden den dag i påsken 1959 har vi gennemtravet den vestlige del af Husby sogn fra Vedersø Klit til Fjand utallige gange både klitlangs og strandlangs, som det hedder herude, og heldigvis er det stadig muligt nogle steder at få et lignende syn, som det jeg fik dengang.

Men den tid vil være uigenkaldeligt forbi, hvis det lykkes for Aksel Gade, næstformand i Holstebro byråds udvalg for Natur-, Miljø og Klima at få gennemført sit forehavende i byrådet, nemlig at få udstykket grunde til yderligere 50-80 sommerhuse på de sidste åbne arealer i området lige inden for klitterne. Aksel Gade begrunder ønsket med kommunens dårlige økonomi, som blandt andet skyldes, at ”dele af landbruget er i knæ og bidrager derfor til, at kommunens indkomstgrundlag er ekstra udfordret”. I 2008 var der godt 2000 sommerhusgrunde (i henhold til de seneste tal, jeg har kunnet finde) i Husby-Nissum-Fjand-området, så yderligere 50-80 vil næppe redde kommunens økonomi.

Sommerhusområdet i Husby er flere gange blevet udvidet, siden de gode sognerådsmedlemmer med Jens Andersen i spidsen fik lavet en plan i 1964-65. Der er i dag også mange sommerhuse øst for Bækbyvej ud mod Klitvej. Sidst rykkede man over på den østlige side af Klitvej og udstykkede de såkaldte Husby Strandenge. Her har jeg læst, at der er omkring 100 grunde på mindst 3500 kvadratmeter svarende til 35 hektar. Hertil må lægges veje og grønne områder.

Her springer kæden af min cykel, når jeg på Holstebro Kommunes hjemmeside læser portrættet af Aksel Gade, der siden 1977 har drevet landbrug i det sidstnævnte sommerhusområde: ”I mange år drev han 130 hektar i Husby, hvoraf 80 hektar var forpagtet – med produktion af grise i stalden og med korn og kartofler som specialafgrøde i marken. Grisene er for længst sat ud, og til gården er der i dag kun syv hektar. Resten er udstykket til sommerhusgrunde”.

I det indlæg, som Aksel Gade har haft i avisen, fremgår ikke tydeligt, hvilken af sine kasketter, han har på. Er det som venstremand, byrådsmedlem, nabo eller noget helt fjerde eller det hele? Jeg har svært ved i hans indlæg at se, at det kan være som interesseret i de områder, han er udvalgt til at kæmpe for: Natur, miljø og klima. Her var ellers muligheden for, at kommunen kunne leve op til sit slogan: Kulturen til forskel. Dette gælder vel også kulturarven?

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

En hyldest til viagra-bukserne - jeg glæder mig til at få et par

Fodbold For abonnenter

Da en "Gæv Kaal" ved navn Sophus Krølben endte i Tvis

Holstebro For abonnenter

Det er ikke EU’s opgave at lave kønskvoter og at opbygge en hær

Vinderup For abonnenter

Leo fra Vemb blev 80 år: - Han var en klippe

Leder For abonnenter

Overvågning Danmark

Udsagnet om, at tillid er godt, men kontrol bedre, tillægges som regel Lenin, der som bekendt var grundlæggeren af Sovjetunionen. I dag bruges udsagnet ofte med en kraftig ironisk undertone, da Sovjet brød sammen under folkets vægt og utilfredshed med Moder Stats evne til at levere meget andet end mistillid og mistrøstighed. Men når man læser den juridiske tænketank Justitias gennemgang af Udbetaling Danmarks ageren, kan man godt stryge det ironiske smil fra mundvigene. Udbetaling Danmark, der står for udbetalingen af et hav af offentlige ydelser til borgerne, har for at undgå snyd nemlig også mulighed for at indhente oplysninger om private og økonomiske forhold for ikke bare de borgere, der modtager ydelserne- men også oplysninger om deres nærmeste familie. Det hele uden nogen form for samtykke fra de mennesker, der får deres ellers private oplysninger om ferie, helbred og økonomi endevendt. Det sker naturligvis for at undgå snyd med offentlige midler, hvad egentlig er et ædelt formål. Men når det sker i et omfang og med en systematik, som Justitia dokumenterer, har den nærmere karakter af en overvågning. I 2018 samkørte Udbetaling Danmark oplysninger om i alt 2,7 millioner modtagere af offentlige ydelser med det pauvre resultat, at man kun fandt 1094 sager, som førte til standsning, ændring eller tilbagebetaling af ydelser. Det er mange mennesker, der har fået deres private oplysninger sammenkørt og endevendt for et latterligt lille udbytte. På overfladen gentager vi gerne, at velfærdsstaten bygger på tillid, og at netop tilliden er vigtig for sammenhængskraften i Danmark. Den høje tillid er nærmest et adelsmærke, der kan forklare den ikke-eksisterende korruption og den troværdighed, som offentlige myndigheder generelt har. Men tillader vi blindt, at det offentlige sammenkører oplysninger på kryds og tværs, risikerer vi at ende som et kontrolsamfund, hvor privatlivets fred og vores ret til beskyttelse af private oplysninger bliver sat under gevaldigt pres. Det kan 1000 sager om forkerte udbetalte offentlige ydelser simpelthen ikke retfærdiggøre.

Indland

Små kommuner dropper parkeringskontrol efter ny regel

Sport

Efter blot to løb fik Mikkel en invitation til verdenseliten

Annonce