Læserbrev

Vester Husby. Den der går i andres fodspor, kommer aldrig foran

Dronefoto: Johan Gadegaard

Debat: Jeg nægter at tro, vi i Holstebro Kommune har valgt politikere, der vil løbe fra et løfte, man har givet til en lokalbefolkning i Husby om, at man ikke uden videre ville gennemføre en beslutning, der havde indvirkning på deres hverdag, uden de blev taget med på råd. Men det er ikke det, vi oplever i øjeblikket. Konkret tager planafdelingen i øjeblikket fat i hver enkelt lodsejer og fortæller dem om kommunens planer. Dette er selvfølgelig OK. Men denne sag er langt mere omfattende end planafdelingens område. Derfor bør sagen også vurderes med øjne fra et højere luftlag.

For kort tid siden gennemførte en gruppe personer en underskriftsindsamling blandt de fastboende borger i Husby sogn. Her har ikke mindre end 143 personer ud af sognets i alt 220 medlemmer tilkendegivet, at man ikke ønsker nye sommerhuse opført i Græm Kær. Et temmelig tankevækkende resultat. De 143 personer udgør cirka 2/3 af samtlige beboere i hele Husby Sogn. I Vester Husby sommerhusområde - vest for Klitvejen, bor i dag cirka 90 personer fordelt over hele området. Så modstanden kommer altså ikke bare fra disse personer, men altså også fra en ganske anselig andel af de borgere, der bor i Husby by og tilhørende landområde!

Hvis kommunen vælger at fortsætte sit forehavende, som man så småt er i gang med, er der risiko for, at det gode og positive sammenhold, der hersker husbyborgerne imellem, knækker over. Et sammenhold, der i flere omgange har båret frugt med gode resultater til følge. Husbyborgerne evner at trække på samme hammel og være sammen om at løse en fælles opgave. Tænk blot på Koglehus, skovsø, frugtplantage og legeplads. For blot fem år siden var disse lokaliteter gemt bort i en urskov af selvsåede træer, og det var kun forbundet med vanskeligheder at finde den lokalitet, man søgte. Ingen kom forbi. I dag har husbyborgerne ryddet området for de selvsåede træer, og stedet er i dag forvandlet til en lille naturperle, som har udviklet sig til et yndet udflugtsmål og samlingssted for både lokale og turister.

Jeg nægter at tro, vi i Holstebro Kommune har valgt politikere, der ikke tør vise storsind og måske overfor sig selv og os andre indrømme, at en beslutning, man tog for måneder eller år siden ville falde ud med et andet resultat, hvis man i dag skulle tage den samme spørgsmål! Ganske enkelt fordi omgivelser og forudsætninger har ændret sig!

Den 18. februar i år appellerede VHGF til økonomiudvalget i Holstebro kommune om at stille udstykningsplanerne på pause – foreløbig - i et år. Anledningen var, at interesseorganisationerne Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening den 6. februar annoncerede en aftale om at omlægge op til 100.000 ha landbrugsarealer til naturarealer. Parterne kalder aftalen for ”Fælles løsninger”, og tager sit udgangspunkt i de erfaringer begge parter har fra Real Danias Collective Impact med multifunktionelle jordfordelinger. Aftalen har allerede opnået politisk bevågenhed, idet både Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen begge har anbefalet aftalen her i valgkampen.

Lykkes det at få ”Fælles løsninger” gennemført i Folketinget efter aftalens indhold med efterfølgende implementering i Husby, vil vi kunne opleve at alle parter bliver vindere i sagen. Landmændene vil vinde, da de for af afgive jord i Græm Kær får tilbudt erstatningsjord tættere på deres primærejendomme. Græm Kær vil vinde ved at springe i kær igen og eventuelt forskønnes med en lille sø med stier omkring. Kommunen vil vinde, selv om der ikke bliver bygget huse i området ved at turismen vil vinde, da man netop her vil kunne opleve en anden og mere indholdsrig fortælling med spændene historier om en landskabsarkitektur, der gennem årene har skabt en unik kulturarv, om livet på heden, og et levende kær med masser af biodiversitet af planter og dyr m.m. Sognet vil vinde, da den undgår yderligere udstykninger i kæret, og sognets beboere også fremover vil kunne bevæge sig i kæret og nyde det åbne område.

I Vester Husby Grundejerforening ser vi frem til at modige og visionære politikere vil være med til finde nøglen der viser, at vi er en grøn kommune, der går foran og viser vejen for turisme med indhold.

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Ulfborg/Vemb

27-årig arkitekt-studerende tegner badehotel i auktionshallen

Kultur For abonnenter

Maria tog fra Struer til Aalborg og tilbage igen - i kajak

Håndbold

Mejrup lukker sit bedste damehold

Struer

Struer-afdelingen med til at trække regnskabet op

Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Forældrene har - heldigvis - stadig selv ansvaret

I denne uge er verden blevet vendt op og ned for rigtig mange af de yngste danskere. Mandag var der nemlig første skoledag efter sommerferien. Og første skoledag sådan helt generelt for alle dem, der netop nu er blevet gamle nok til at begynde den store rejse af læring og oplevelser. En festlig dag og en af de allerførste milepæle i tilværelsen. For børnene er omvæltningen måske ikke så stor i dag, som den var for tidligere generationer. Langt de fleste børn er i dag i institution længe før skoletiden, men det er alligevel en markant ændring, som helt sikkert får de kære små til at vokse en del hen over sommerferien - i hvert fald mentalt. Jeg er akkurat gammel nok til at høre til en årgang, hvor vi faktisk var nogle stykker, som på første skoledag reelt fik den første oplevelse af at være væk fra hjemmets trygge rammer. Dengang var der stadig hjemmegående mødre, og sådan en havde jeg. Jeg er fra 70'erne, så der var måske også en enkelt hjemmegående far tilbage et sted derude. Men hvis der var, var det i hvert fald ikke noget, vi kendte til i min folkeskoleklasse i Holstebro. Jeg kan ærligt talt ikke huske noget fra min egen første skoledag, men jeg mener, at jeg et sted i et fotoalbum har et billede fra dagen. Og jeg kan se på Facebook, at det stadig er moderne at tage billeder af børn på vej til første møde med skolen. Dem har jeg set mange af i denne uge. Hjemmegående forældre og børn, der først kommer hjemmefra ved skolestart, er til gengæld ikke på mode. Og da slet ikke, hvis man bor i det forkerte kvarter. Som en del af den tidligere regerings ghetto-pakke kan kommunerne tvinge forældrene til at sende børn i "læringstilbud" - altså daginstitution 25 timer om ugen allerede fra barnet fylder år første gang. Hvis de vel at mærke bor i et af de boligområder, som er på den sorte liste. Og ønsker forældrene ikke det, ryger børnechecken. Nogle vil sikkert kalde det symbolpolitik, men formålet er naturligvis at begrænse udbredelsen af parallelsamfund, hvor børn af ikke etniske danskere alt for sent præsenteres for det samfund, som reelt venter dem. Personligt er jeg stor tilhænger af, at forældrene helt selv bestemmer, hvordan deres børn skal vokse op, hvem der skal tage sig af dem, og hvor de skal i skole. Men jeg er samtidig stor tilhænger af, at det har konsekvenser, hvis man vælger noget, som passer dårligt ind i samfundsnormen. Jeg havde helt sikkert fået noget godt ud af at komme hjemmefra tidligere, men mon ikke jeg også har fået noget positivt ud af netop den barndom, jeg nu havde. Fra dette skoleår kan forældrene også blive ramt på pengepungen - via børnechecken - hvis børnene ikke passer deres skolegang. Og selv om det politiske tiltag er en del af samme ghetto-pakke, er det rettet mod alle forældre - uanset bopæl. Som vi skrev om tidligere på ugen, kan syv ulovlige fraværsdage i dette kvartal betyde, at børnechecken for samme periode udebliver. Kommunerne har pligt til at indberette familier, hvis børn har mere end 15 procent ulovligt fravær til de sociale myndigheder. Det er som altid forældrenes ansvar, og vi skal huske på, at det kun er ulovligt fravær, som tæller med. Og 15 procent ulovligt fravær er altså ganske meget. Og noget som under alle omstændigheder bør føre til reaktioner. En økonomisk sanktion er måske langt fra den bedste måde at hjælpe de familier, som helt sikkert har andre problemer at slås med. Men det er en af de få sanktionsmuligheder, samfundet har. Og den skal nok sikre opmærksomhed fra de berørte forældre. Om min skoletid havde udviklet sig anderledes med institutioner i stedet for en hjemmegående mor, ved jeg ikke. Men jeg ved, at jeg havde masser af fravær i skolen. Af den lovlige slags, bevares, men dengang blev fravær automatisk lovligt, hvis det var sanktioneret med en besked i kontaktbogen. Det var nok ikke gået i dag.

112

Vendte rockerlivet ryggen - nu skal han afsone med dem: Er bekymret for at blive overfaldet – eller det, der er værre

Holstebro

Prisstigning: Afhentning af affald stiger 55 procent

112

Politiet advarer mod velklædt tricktyv: Lad jer ikke narre

Annonce