Læserbrev

Vester Husby. Aksel Gade og Vestkystturismen

Græm Kær, Vester Husby. Privatfoto: Eva Hermann

Debat: Aksel Gade gør i et læserbrev klart, at V ikke vægter kulturhistoriske eller landskabelige værdier. Ja, han nævner dem faktisk slet ikke.

De vejer ikke tungt i hans vurdering af fordele og ulemper ved, at Holstebro Kommune overvejer at vende 180 grader og skrotte mere end 50 års planlægningspolitik. En planlægningspolitik, som han tidligere har støttet op om, herunder senest ved vedtagelsen af Kommuneplanen i maj 2018, og som i øvrigt var forudsætningen for, at han kunne tjene millioner på udstykning af egen jord. Nu er en ændring i Aksel Gades optik pludselig blevet forudsætningen for at sikre turisme og Holstebro Kommunes økonomi, og så må alle andre hensyn vige, herunder undlade at lytte til lokalbefolkningens og sommerhusejeres massive indsigelser og undlade at følge Erhvervsministeriets vejledning om god planlægning – at den skal være langsigtet og troværdig.

Det triste er, at Aksel Gade tydeligvis fejltolker situationen. Han skriver, at der ligger 50-80 sommerhusgrunde i Vester Husbys åbne arealer. Nej, der er tale om arealer, som netop ikke skulle udstykkes. Det fremgår af lokalplanen for Vester Husby vedtaget af et fremsynet sogneråd og siden håndhævet af senere lokalpolitikere og forvaltninger.

Aksel Gade skriver også, at udstykning er forudsætningen for en styrkelse af Vestkystturismen og Holstebro Kommunes økonomi. Ja, der vil komme nogle indtægter fra nybyggeri, og der skal såmænd også nok komme nogle turister i de nye huse – på kort sigt. Aksel Gade har imidlertid hverken udsyn eller forståelse for turisme.

Turister har mange forskellige ønsker. Nogle kan ikke få liv nok med masser af blinkende lys og høj musik, og andre ønsker at opleve naturen og dens lyde samt høre og sanse fortællinger om lokalbefolkninger, der har taget vare på deres omgivelser for som en del af kulturarven at give natur og kultur videre til kommende generationer. Andre ønsker lidt af hvert. Men fysisk kan man ikke opleve begge dele på samme sted. Og det man har oplevet i Vester Husby og de få andre steder med plads til landskabelige værdier er, at de er i høj kurs hos et stigende antal turister, unge børnefamilier, midaldrende som pensionister. Og alle analyser viser, at det i fremtiden vil blive stadig sværere at finde sådanne områder, national og internationalt - derfor skal vi værne om Vester Husby og dets åbne arealer, til gavn for fremtidig turisme og fremtidig indtjening til kommunen.

0/0
Annonce
Læserbrev

Spørgsmål til EU. Svarene blafrer i vinden...

Læserbrev

Ulven. Umuligt at sikre store naturarealer

Leder For abonnenter

Godt set af Jyden i Bur

Leder For abonnenter

Fattig og forarmet?

Nogle gange kan det vanskeligt at vide, om man skal grine eller græde. Det gælder bestemt også, når Magisterbladets redaktør i Dagbladet Politiken forsøger at bilde læsere ind, at København er fattig - kun overgået af Bornholm, hvor gennemsnitsindkomsten er lavere end i København. Herefter giver redaktøren den fuld pedal med, at hovedstaden bliver dæmoniseret som verdensfjerne, rige og ligeglade af jyderne. "Man bruger det til at retfærdiggøre, at man vil tage job og penge fra københavnerne. Og det er lettere at gøre med et falsk elitestempel, fordi det fremstår pænere at sparke opad end at sparke nedad". Det lyder jo nærmest synd for de stakkels københavnere, og det havde måske endda også været lidt synd, hvis det ikke lige var fordi, at det naturligvis er noget være vrøvl, som redaktøren har regnet sig frem til. Han har blandt andet talt alle studerende, der får statsfinansieret SU, med i statistikken over både gennemsnitsindkomst og antal af folk på offentlig forsørgelse. Dermed bliver en 20-årig jurastuderende, der kan se frem til en indkomst på den gode side af 600.000 kroner om året, og som bor i en forældrekøbt lejlighed i det indre København, pludselig et socialt problem. Hvis det er den slags problemer, man bøvler med i hovedstaden, er der sandsynligvis mange provinskommuner, der gerne vil sende en hjælpende hånd. I givet fald kunne man jo bare udflytte Københavns Universitet og dermed løse en del af problemet” Det er helt andre strukturelle problemer man kæmper med i andre dele af landet. Stagnerende befolkning, huse, der ikke kan belånes og sælges og konsekvensen af mange års centralisering, som drypvise udflytninger af statslige arbejdspladser endnu ikke har kompenseret for. Ganske som serviceniveauet i hovedstaden og de omkringliggende kommuner generelt er langt højere end i provinsen, hvilket bestemt heller ikke peger mod en forarmet hovedstad, der har op mod ni milliarder kroner i kommunekassen. Der er ikke så mange, der taler om det i valgkampen, men en af de første ting som et nyt Folketing kommer til at se på, er et nyt udligningssystem, som også tager højde for, at selv om vi er et lille land, så er udviklingen langt fra ens fra Skagen til stenbroen. Det har været forsøgt før at ændre i systemet, hvor specielt den interne hovedstadsudligning, er en torn i øjnene på provinskommunerne. Det er også i det lys, man må se indlægget om den fattige hovedstad. Debatten mellem hovedstaden og provinsen ender altid med at blive reduceret en slags national religionskrig, hvor hovedstadskommunerne finder det aldeles urimeligt at skulle aflevere deres hårdtjente skattekroner til jyderne, der til gengæld finder det uanstændigt at skulle vedblive med at finansiere goder, som kun hovedstadsbefolkningen reelt nyder godt af. De fronter rykker valgkampen næppe på. Men fattig og forarmet, det er hovedstaden altså ikke.

Læserbrev

Valg. Facebook-censur er et demokratisk problem

Læserbrev

Valg. Kære forældre – Husk børnene, når I sætter krydset

Læserbrev

Miljø. EU skal i den grønne førertrøje den 26. maj

Annonce