Læserbrev

Vester Husby. Aksel Gade har ikke opdaget, at også Venstre i dag tænker grønt

Græm Kær, Vester Husby. Privatfoto: Eva Hermann

Debat: Aksel Gade, som er venstremand, viser sig i den grad ude af trit med sit parti Venstre, som det også er fremgået i valgkampens første tid. Det er gået hans næse forbi, at Venstre - som andre ansvarlige partier - anser klimakrisen og de store tab af biodiversitet som et af vor tids væsentligste problemer.

Venstres miljø- og fødevareminister, Jakob Ellemann-Jensen, har flere gange utvetydigt fremhævet, at det er vigtigt at bevare naturen blandt andet ved at give marginal landbrugsjord tilbage til naturen. Det har Holstebro Kommune da også foreslået i sin kommunalplan. Landbrugsområdet i Vester Husby bør gå i kær. Altså gives tilbage til naturen for at være med til at afhjælpe, at planter, dyr og insekter ikke fortsat forsvinder i et alarmerende tempo.

Aksel Gade har overhovedet ikke forstået, at der blæser nye politiske vinde over landet; vinde, som ikke er udsprunget af vidtløftige idealister på en eller anden fløj. Det er en seriøs bekymring for vores miljø, som især unge mennesker føler meget stærkt og som går på tværs af partierne.

Jeg ved ikke, hvor gammel Aksel Gade er, men jeg fornærmer ham vist ikke ved at skrive, at når han ønsker at forringe miljøet i Græm Kær for evigt ved at udstykke 80 sommerhuse, så er det de kommende generationer, der kommer til at leve med resultatet. Ligesom vi er de privilegerede, der lever med et sogneråds rettidige omhu i 1964, hvor man skabte grundlaget for Vester Husbys særlige karakter og store naturrigdom.

Aksel Gades nylige læserbrev er blottet for enhver bekymring for natur og klimaforandringer, selv om hans parti har erkendt, at det er en alvorlig udfordring, som vores generation skylder at tage hånd om.

Aksel Gade er en røst fra fortiden, hvor alt udelukkende handler om penge; altså om snævre økonomiske interesser. For Aksel Gade er udvikling kun lig med flere sommerhuse, flere veje, mere trafik, mere personlig vinding, større CO2-udslip og mindre biodiversitet. Har han overhovedet ikke opdaget, hvordan ikke alene hans eget parti, men stort set alle partier har flyttet sig?

Hvis man tænker sig om og bliver klogere, fordi man kan se, hvad der sker med vores naturfattige land, så mener Aksel Gade, at man "slår en kolbøtte." Det frygter han, at Socialdemokratiet vil gøre.

Jeg er sikker på, at Socialdemokratiet kan svare for sig selv, men hvis socialdemokraterne i Holstebro byråd lytter til deres leder Mette Frederiksen, så indser de forhåbentligt, at tiderne har ændret sig, og at de vil blive bedømt på deres handlinger over for natur og klima. Det er nemlig i konkret handling, beslutningstagerne vil blive målt og ikke på grønne ord. Det gælder for Venstre såvel som Socialdemokratiet.

I sin 1. maj-tale sagde Mette Frederiksen i Aalborg; her citeret fra DR: ""Hvis vi danner regering efter næste valg, skifter vi retning. Vi vil indføre en klimalov med bindende mål. Og vi vil have mere fri natur i Danmark. Det er tid til et grønt Danmark."

Jeg har tilladt mig at understrege: "Og vil have mere fri natur i Danmark."

Det håber jeg socialdemokraterne i Holstebro Byråd vil lytte til. Jeg tvivler på, at Aksel Gade lytter til andet end pengenes raslen, men måske skulle han lytte til det nybrud i dansk politik, som hans eget parti heldigvis synes at være en del af. I stedet taler han som en ældre herre, der stadig lever i den illusion, at turismeudvikling er lig med, at alt kommer til at ligne sommerhusområder, som det man finder i Søndervig.

0/0
Annonce
Læserbrev

Spørgsmål til EU. Svarene blafrer i vinden...

Læserbrev

Ulven. Umuligt at sikre store naturarealer

Leder For abonnenter

Godt set af Jyden i Bur

Leder For abonnenter

Fattig og forarmet?

Nogle gange kan det vanskeligt at vide, om man skal grine eller græde. Det gælder bestemt også, når Magisterbladets redaktør i Dagbladet Politiken forsøger at bilde læsere ind, at København er fattig - kun overgået af Bornholm, hvor gennemsnitsindkomsten er lavere end i København. Herefter giver redaktøren den fuld pedal med, at hovedstaden bliver dæmoniseret som verdensfjerne, rige og ligeglade af jyderne. "Man bruger det til at retfærdiggøre, at man vil tage job og penge fra københavnerne. Og det er lettere at gøre med et falsk elitestempel, fordi det fremstår pænere at sparke opad end at sparke nedad". Det lyder jo nærmest synd for de stakkels københavnere, og det havde måske endda også været lidt synd, hvis det ikke lige var fordi, at det naturligvis er noget være vrøvl, som redaktøren har regnet sig frem til. Han har blandt andet talt alle studerende, der får statsfinansieret SU, med i statistikken over både gennemsnitsindkomst og antal af folk på offentlig forsørgelse. Dermed bliver en 20-årig jurastuderende, der kan se frem til en indkomst på den gode side af 600.000 kroner om året, og som bor i en forældrekøbt lejlighed i det indre København, pludselig et socialt problem. Hvis det er den slags problemer, man bøvler med i hovedstaden, er der sandsynligvis mange provinskommuner, der gerne vil sende en hjælpende hånd. I givet fald kunne man jo bare udflytte Københavns Universitet og dermed løse en del af problemet” Det er helt andre strukturelle problemer man kæmper med i andre dele af landet. Stagnerende befolkning, huse, der ikke kan belånes og sælges og konsekvensen af mange års centralisering, som drypvise udflytninger af statslige arbejdspladser endnu ikke har kompenseret for. Ganske som serviceniveauet i hovedstaden og de omkringliggende kommuner generelt er langt højere end i provinsen, hvilket bestemt heller ikke peger mod en forarmet hovedstad, der har op mod ni milliarder kroner i kommunekassen. Der er ikke så mange, der taler om det i valgkampen, men en af de første ting som et nyt Folketing kommer til at se på, er et nyt udligningssystem, som også tager højde for, at selv om vi er et lille land, så er udviklingen langt fra ens fra Skagen til stenbroen. Det har været forsøgt før at ændre i systemet, hvor specielt den interne hovedstadsudligning, er en torn i øjnene på provinskommunerne. Det er også i det lys, man må se indlægget om den fattige hovedstad. Debatten mellem hovedstaden og provinsen ender altid med at blive reduceret en slags national religionskrig, hvor hovedstadskommunerne finder det aldeles urimeligt at skulle aflevere deres hårdtjente skattekroner til jyderne, der til gengæld finder det uanstændigt at skulle vedblive med at finansiere goder, som kun hovedstadsbefolkningen reelt nyder godt af. De fronter rykker valgkampen næppe på. Men fattig og forarmet, det er hovedstaden altså ikke.

Læserbrev

Valg. Facebook-censur er et demokratisk problem

Læserbrev

Valg. Kære forældre – Husk børnene, når I sætter krydset

Læserbrev

Miljø. EU skal i den grønne førertrøje den 26. maj

Annonce