x
Annonce
Mærkedage

Vestas-styrmand i de gode tider

Under Anders Runevad blev der igen skabt ro om Vestas som et stabilt og pålideligt firma, der samtidig voksede hastigt. (Arkivfoto) Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Vestas gik fra konkurstruet til topform på få år. Direktøren under opsvinget var svenske Anders Runevad, der på mandag fylder 60 år.

60 Han blev direktør for et Vestas, der lige havde tabt ti milliarder kroner på to år.

Da han sidste år trådte tilbage, var omsætningen fordoblet, aktiekursen seksdoblet og vindmølleselskabets gode ry repareret.

Anders Runevad, der mandag den 16. marts fylder 60, kan næppe betegnes som andet end en succes i sine seks år som Vestas-direktør.

Stabilitet var den helt store mangelvare, da Vestas i 2013 udnævnte den i Danmark ukendte svensker som ny styrmand.

Han skulle afløse Ditlev Engel, der var kendt for sine store armbevægelser på Vestas' og vindenergiens vegne. Men tilliden til selskabet var helt væk efter flere år med svigtende resultater, fyringsrunder, retssager og en skandalesag om et spionprojekt.

Anders Runevad fik derimod lov at være den glade budbringer med det samme: Hans første pressemøde handlede om en ny partnerskabsaftale på offshore-området, og kort efter bød hans første regnskab på en opjustering.

I årene efter stod de gode nyheder i kø, og selv når der kom pres på priserne i vindmøllebranchen, klarede Vestas sig for det meste bedst af alle konkurrenterne. Og aktiekursen steg og steg.

Anders Runevad, der oprindeligt er uddannet elektroingeniør og før Vestas arbejdede tre årtier i Ericsson, har næppe som enkeltperson hele æren for den store fremgang i et firma med mere end 20.000 ansatte.

Men han er gennem årene blevet rost for at have skabt ro om Vestas, så man igen kunne stole på firmaets udmeldinger.

Vindvirksomheden har da også beholdt svenskeren som rådgiver, og han er på vej ind i bestyrelsen næste måned.

Den kommende fødselar er ligeledes formand for bestyrelsen i det partnerskab, han var med til at lancere i 2013, MHI Vestas, som Vestas ejer halvdelen af.

Men derudover glæder han sig over at have fået mere tid til familien efter at være stoppet som direktør.

Og skåningen kan i øvrigt, hvis han savner jobbet for meget, se Vestas' kontorer på Amager fra sit hus i Sydsverige.

- Så jeg kan se, om lyset stadig er tændt om aftenen, bemærker han med et grin.

Anders Runevad arbejdede i tre årtier i Ericsson, før han blev udnævnt som Vestas-direktør i 2013. (Arkivfoto) Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vi må bede om godt vejr

Man må håbe, at det bliver godt vejr efter påske. Det vil i hvert tilfælde gøre opgaven lidt lettere for de kommunalt ansatte samt ledere på skoler og daginstitutioner, når de hen over påsken skal løse en på papiret stort set umulig opgave. De skal skaffe plads til børn i skoler og daginstitutioner, så der dels kan skabes plads nok mellem børnene, og så skal hygiejne-forholdene også være i top. Det vil være en udfordring på rigtig mange skoler og i rigtig mange dagtilbud at skaffe den fornødne plads til det, samtidigt med at det også skal fungere. Skoleklassen kan ikke være i ét klasselokale, og hvis alle forældre vælger at sige ja tak til at få børnene i daginstitution, så er her heller ikke kvadratmeter nok. Opfordringen fra statsministeren lød, at børnene skulle være så meget ude som muligt, og det må man da også håbe, det bliver vejr til i mange dage, da det vil gøre opgaven noget lettere for et presset personale at holde børnene på en rimelig afstand. Ingen ved i skrivende øjeblik hvor mange skoler og dagtilbud, der bliver klar onsdag. Der er meget, der skal på plads. Det vides heller ikke, om forældrene tager imod tilbudet. Ja, børnene skal jo i skole, men hvor mange børn bliver hjemme fra daginstitutionen, fordi forældrene er utrygge ved smittefaren? Mange forældre trænger til, at børnene kommer af sted, og mange børn vil også glæde sig. Men usikkerheden er der jo, om det er en klog beslutning eller ej at sende børnene hjemmefra. Ingen ved det. Det må tiden vise. Vi er på ukendt grund. Regeringen tør ikke længere holde samfundet i et jerngreb på grund af de økonomiske konsekvenser. Eksperterne siger, det her er den klogeste måde at åbne op på. Vi andre må bede til, de har ret. I det her ligger en kalkuleret risiko, da man gerne ser, at en hel del flere faktisk bliver smittet - men i et tempo, hvor sundhedsvæsnet kan følge med. Lukker vi fortsat helt ned, vil det trække epidemien rigtigt langt ud, og mange vil være i fare igen, når bølge to forventes at komme til efteråret. Nej, det er ikke let at træffe en klog beslutning, og en forkert kan give os et nyt Italien eller Spanien. Beslutninger skal tages nu. Næste år ved vi, om det var klogt eller ej.

Annonce