Annonce
Holstebro

Hospitalsenheden Vest er pioner: Specialiseret akutmodtagelse er bedst for patienterne

Læge, ph.d. og MBA, Anders Brøns Møllekær fra Akutafdelingen på Hospitalsenheden Vest, har i sit ph.d. projekt undersøgt modeller for akutmodtagerlser - og den viser, at patienterne har størst chance for at overleve med mange specialister, som hospitalsenheden bruger. Pressefoto
Siden 2010 har Akutafdelingen på Hospitalsenheden Vest været i front med at opbygge en akutmodtagelse med en stab af specialister. Nu viser ny forskning, at denne organisering giver den laveste risiko for, at patienten dør.

Herning/Holstebro: Akutmodtagelser på landets sygehuse er organiseret forskelligt, og nogle giver et bedre resultat end andre.

- En akutmodtagelse kan sammenlignes med en motor. Tandhjulene skal passe rigtigt sammen, ellers kan motoren ikke fungere optimalt. På samme måde skal akutmodtagelsens organisatoriske tandhjul passe sammen, ellers risikerer det at gå ud over patienterne, siger læge, ph.d. og MBA, Anders Brøns Møllekær fra Akutafdelingen på Hospitalsenheden Vest, som i sit ph.d. projekt har undersøgt modeller for akutmodtagelser. Det er sket i samarbejde med Aarhus Universitet.

Forskningsresultaterne er for nylig publiceret på baggrund af tre studier, der har undersøgt, hvordan alle 21 akutmodtagelser i Danmark er organiseret, og hvad forskellene betyder for patienternes overlevelse efter udskrivelse.

Det skriver Hospitalsenheden Vest, som omfatter sygehusene i Holstebro og Herning, i en pressemeddelelse.

En gennemgang af over 200.000 patientbesøg i Region Midtjylland viser, at risikoen for at dø inden for syv dage efter udskrivelse var lavest, hvis patienterne blev diagnosticeret og behandlet i en akutmodtagelse bemandet af speciallæger med et højt akutmedicinsk kompetenceniveau, der var til stede hele døgnet, og hvor akutmodtagelsen havde det fulde patientansvar.

Netop den organisering var Akutafdelingen og hospitalsledelsen ved Hospitalsenheden Vest med til at søsætte i 2010, hvilket har gjort afdelingen til pioner på udviklingen af det fælles akutkoncept på de fem akutmodtagelser i Region Midtjylland.

Når den nye fælles akutmodtagelse åbner på Regionshospitalet Gødstrup i 2020 vil patienterne blive modtaget af specialister, som har en fuld speciallægeuddannelse i akutmedicin.

Ikke alle er lige gode

Resultaterne peger på, at ikke alle de eksisterende måder ikke lige gode.

Organiseringen af akutmodtagelserne adskiller sig på både antallet af speciallæger, graden af deres tilstedeværelse i akutmodtagelsen og deres akutmedicinske kompetenceniveau. Samt samarbejdet med andre afdelinger og fordelingen af patientansvaret. Og ikke mindst måden hvorpå det koordineres hvem, der gør hvad, hvornår og hvordan.

I øvrigt viser ph.d.-projektet, at de fleste af landets akutmodtagelser skifter fra en organisationsmodel til en anden hen over døgnets 24 timer.

- Når det bliver mørkt "kommer det gamle hospital frem", og dermed ophører akutmodtagelsen med at være organiseret på en god måde. Der opstår uklarhed om samarbejdsaftalerne og patientansvaret. Endvidere er det lægefaglige kompetenceniveau lavt, og der er usikkerhed om hvem, der gør hvad, hvornår og hvordan, siger Anders Brøns Møllekær.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Ulv eller hybrid? Ulv og hund har fælles gener

Debat: I forbindelse med ankesagen mod Mourits Troldtoft som er dømt i byretten for at skyde en fredet ulv i 2018, fremsætter forsvaret påstand om at det ikke var en ulv der blev skudt, men en ulvehybrid. Mange ulvemodstandere påstår, at de danske ulve ikke er ”rene” ulve, men hybrider, altså en blanding mellem ulv og hund. Formålet med denne påstand er formodentligt, håbet om at få fjernet de danske ulve. Afkommet fra en parring mellem en ulv og en hund vil være en hybrid med statistisk 50% hundegener og 50% ulvegener i genomet (Den samlede genetiske information i kromosomerne). Disse individer kaldes F1 hybrider. Hvis en F1 hybrid får afkom med en ulv, vil afkommet statistisk indeholde 75% ulvegener og 25% hundegener i genomet. Disse kaldes F2 hybrider. Der findes ikke nogen fast definition for, hvor stor en del af genomet i en blanding af hund og ulv skal bestå af hundegener, før der er tale om en hybrid. Når det understreges, at det er ”statistisk”, skyldes det, at de to dyr for det første er så nært beslægtede, at de deler størstedelen af genomet og det derfor er en meget lille del af genomet, der er specifikt for hhv ulv og hund. For det andet, at begge dyr med jævne mellemrum gennem deres fælles historie har byttet gener og for det tredje, at hvert æg og sædcelle bærer en unik kombination af halvdelen af moders - respektive faders – gener og at der i den proces opstår en vis ujævnhed i fordelingen af de typespecifike DNA-sekvenser. Desuden er tæmning af ulv til tamhund sket i flere, uafhængige civilisationer gennem 15.000 – 35.000 år og gennem udvælgelse (senere raceavl) er det forskellige egenskaber ved ulven/hunden, der har været foretrukket.

112

Butiksindehaver løb butikstyv op

Annonce