x
Annonce
Udland

Verdens største koralrev bliver ødelagt af høje havtemperaturer

Lucas Jackson/Reuters
For tredje gang på fem år rammes koralrevet Great Barrier Reef hårdt af stigende havtemperaturer.

Det australske koralrev Great Barrier Reef, der er verdens største af sin slags, er igen blevet ramt af store blegningsskader.

Sådan lyder det fra The Great Barrier Reef Marine Park Authority (GBRMPA). Det er de myndigheder, der har ansvaret for området.

Det verdenskendte koralrev ligger ved Australiens nordøstlige kyst. Det dækker et område, der er større end Italien, og det udgør et af de økosystemer på planeten med den største biodiversitet.

Det er dog også truet af klimaforandringer, der betyder højere temperaturer.

De seneste skader markerer den tredje gang på fem år, at det 344.000 kvadratkilometer store koralrev bliver ramt hårdt.

I år har stigende havtemperaturer i februar ramt særligt hårdt.

GBRMPA oplyser, at "nogle sydlige områder, som ikke havde nogen eller kun lidt blegning i 2016 og 2017, nu oplever moderat eller omfattende blegning".

De normalt farverige koraller risikerer at blive bleget, hvis de udsættes for højere temperaturer end normalt. Ofte vil de komme sig, når temperaturerne falder, men de risikerer også helt at dø.

En undersøgelse fra 2018 viser, at koraller har brug for omkring ti år til at komme sig efter store forstyrrelser, såfremt forholdene er favorable.

Det er ikke kun blegning, der har ramt Great Barrier Reef.

Et udbrud af en særlig søstjerne, der spiser koralrev, samt skader fra kystudvikling og cykloner har også medført store skader.

FN har advaret om, at hvis globale temperaturer stiger med 1,5 grader, så vil 90 procent af verdens koraller dø. I august blev Great Barrier Reefs fremtidsudsigt for første gang beskrevet som "meget ringe".

/ritzau/dpa

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vi må bede om godt vejr

Man må håbe, at det bliver godt vejr efter påske. Det vil i hvert tilfælde gøre opgaven lidt lettere for de kommunalt ansatte samt ledere på skoler og daginstitutioner, når de hen over påsken skal løse en på papiret stort set umulig opgave. De skal skaffe plads til børn i skoler og daginstitutioner, så der dels kan skabes plads nok mellem børnene, og så skal hygiejne-forholdene også være i top. Det vil være en udfordring på rigtig mange skoler og i rigtig mange dagtilbud at skaffe den fornødne plads til det, samtidigt med at det også skal fungere. Skoleklassen kan ikke være i ét klasselokale, og hvis alle forældre vælger at sige ja tak til at få børnene i daginstitution, så er her heller ikke kvadratmeter nok. Opfordringen fra statsministeren lød, at børnene skulle være så meget ude som muligt, og det må man da også håbe, det bliver vejr til i mange dage, da det vil gøre opgaven noget lettere for et presset personale at holde børnene på en rimelig afstand. Ingen ved i skrivende øjeblik hvor mange skoler og dagtilbud, der bliver klar onsdag. Der er meget, der skal på plads. Det vides heller ikke, om forældrene tager imod tilbudet. Ja, børnene skal jo i skole, men hvor mange børn bliver hjemme fra daginstitutionen, fordi forældrene er utrygge ved smittefaren? Mange forældre trænger til, at børnene kommer af sted, og mange børn vil også glæde sig. Men usikkerheden er der jo, om det er en klog beslutning eller ej at sende børnene hjemmefra. Ingen ved det. Det må tiden vise. Vi er på ukendt grund. Regeringen tør ikke længere holde samfundet i et jerngreb på grund af de økonomiske konsekvenser. Eksperterne siger, det her er den klogeste måde at åbne op på. Vi andre må bede til, de har ret. I det her ligger en kalkuleret risiko, da man gerne ser, at en hel del flere faktisk bliver smittet - men i et tempo, hvor sundhedsvæsnet kan følge med. Lukker vi fortsat helt ned, vil det trække epidemien rigtigt langt ud, og mange vil være i fare igen, når bølge to forventes at komme til efteråret. Nej, det er ikke let at træffe en klog beslutning, og en forkert kan give os et nyt Italien eller Spanien. Beslutninger skal tages nu. Næste år ved vi, om det var klogt eller ej.

Annonce