Annonce
Udland

Verdens største klimabanks fossilforbud er godt for Danmark

Vasily Fedosenko/Reuters
Den grønne omstilling får vind i ryggen med EIB-beslutning om at udfase fossile investeringer fra 2021.

Hvis det i forvejen var "vanvittigt" og økonomisk "helt uansvarligt" at investere i eksempelvis kulkraft, som chefen for Den Europæiske Investeringsbank (EIB) udtrykker det, så må de sidste tvivlere nu være overbevist.

Torsdag aften traf EIB, der er klodens største bank af sin art, beslutningen om at stoppe investeringer i projekter med fossile brændstoffer.

Det er en gave for klimaet - og derfor også for danske virksomheder - vurderer Danmarks største erhvervsorganisation, Dansk Industri (DI).

Anders Ladefoged, der er DI's europapolitiske chef, kalder det en vigtig beslutning, at man nu "sætter handling bag ordene".

- Det er også en fordel for danske virksomheder, da de er stærke på området. Det vil trække investeringer i hele Europa og køb af grøn teknologi i hele Europa. Og det er en fordel for vores virksomheder, siger Anders Ladefoged.

Beslutningen har været længe undervejs på grund af modstand i flere lande. De har forsøgt at få en langsommere udfasning af gas, og argumenterne har blandt andet været forsyningssikkerhed.

Hos Dansk Energi konstaterer man, at beslutningen er nødvendig og rigtig, men at der helt sikkert er nogle EU-lande, som er utilfredse med den.

- Det er helt afgørende, at vi prioriterer de midler, som EU har til den grønne omstilling. Derfor er det en rigtig og nødvendig beslutning, som er truffet, siger Dansk Energis viceadministrerende direktør, Anders Stouge.

Chefen for EIB, Werner Hoyer, fortæller, at han var glad for den kommende kommissionsformand Ursula von der Leyens nyligt annoncerede ambition om at gøre EIB til en "klimabank".

Men han har også, siger han, mindet hende om, at det var banken sådan set allerede. Og både fra et politisk og et økonomisk synspunkt er det ifølge bankchefen den eneste vej frem.

I forbindelse med et pressebesøg i bankens hovedsæde i Luxembourg minder han om, at selv små temperaturændringer medfører voldsomme forandringer på kloden.

- Vi skal handle nu. Forskere siger, at muligheden for at ændre udviklingen udløber om godt og vel 12 år. Så vi skal gøre noget nu, siger Werner Hoyer til Ritzau og andre europæiske medier.

EIB er ejet af EU-landene og låner penge ud til virksomheder.

Torsdag besluttede EU-landene, at banken fra slutningen af 2021 ikke længere skal låne penge ud til virksomheder, der arbejder med fossile brændstoffer.

Samtidig forpligter banken sig til at låne endnu flere penge ud til projekter, der vil begrænse klimaforandringerne.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mellem to onder

Skal man være mest glad for Politiets Efterretningstjeneste, der med en storstilet aktion onsdag anholdte 20 personer, som det mistænker for at have forsøgt at skaffe sprængstoffer og våben til brug for en ikke nærmere defineret terroraktion? Eller skal man være mere bekymret over, at der stadig findes radikale grupperinger, der bor mellem alle os andre - i det her tilfælde islamister - der er klar til at bruge terror som våben? Svaret er nok, at man både skal være glad for PET og bekymret over de radikale grupperinger. PET og Politiet får med rette megen ros for at have stoppet et muligt terrorangreb. Og som operativ chef i PET Flemming Drejer siger: "Vi skal ikke lade os kue af terror. Vi skal leve vores liv normalt". Det er naturligvis rigtigt. Men det er stadig vanskeligt ikke at vågne en anelse mere bekymret op i disse dage. Det er desværre ikke den første sag om støtte til eller forsøg på at begå islamistisk terror, som vi ser her i landet. Bemærkelsesværdigt er det dog, at den har grene ud til adskillige politikredse, og at de radikaliserede miljøer derfor ikke "kun" er et storbyfænomen. Lige så afskyelig terroren er, lige så komplekst er det at bekæmpe den, fordi den begås af fanatikere, der ganske enkelt er uden for pædagogisk rækkevidde. Gerningsmændene ønsker ofte bare at se de vestlige frihedsværdier gå op i en sky af røg fra et bombebælte. Modsvaret bliver ofte fakkeloptog og fællessang, som ingen terrorister eller fanatikere frygter - eller måske endnu værre; flere muligheder for at politiet kan overvåge os alle sammen. Senest er debatten om at brugen af kameraer med ansigtsgenkendelse dukket op, som politiet ønsker blandt andet med baggrund i terrortruslen. Ønsket er sådan set forståeligt. Og hvem vil ikke gerne forhindre terror? Men hver gang vi skærper myndighedernes mulighed for at overvåge ikke bare potentielle terrorister men os alle sammen, får vi også alle indskrænket lidt af vores frihed i forsøget på at bevare den. Terror skal naturligvis bekæmpes. Men midlerne vil altid blive valg mellem to eller flere onder.

Annonce