Biler

Verdens første superavancerede MPV

Den strømlinede bil Stout Scarab var meget avanceret for sin tid. Motoren lå bagude, og bagsæderne kunne flyttes rundt. Foto: Michael Furman
Den rummelige og futuristiske Stout Scarab lignede et rumskib, da den blev vist i 1930’erne. Først 50 år senere slog tankerne for alvor igennem i bilindustrien.

Alle taler om de høje crossover-modeller. Men det er kun få år siden, at de praktiske MPV-modeller dominerede, og hvor en bil som VW Touran stadig holder skansen. Det er dog modeller, som Chrysler Voyager og Renault Espace fra 1980’erne, som fik æren for at være først på banen med den banebrydende biltype, hvor en høj og rummelig kabine spiller sammen med sæder, der på de bagerste rækker kan flyttes rundt eller pilles lige efter de travle børnefamiliers ønsker.

Men MPV’en har faktisk rødder endnu længere tilbage.

Her tænker vi ikke kun på praktiske europæiske modeller som Fiat 600 Multipla fra 1950’erne eller den første VW Transporter fra samme årti. Nej, allerede i 1930’erne var den amerikanske bilproducent Stout på banen med modellen Scarab, der ikke alene var praktisk og rummelig med fleksible sæder, men også bød på for en for datiden super avanceret opbygning med ditto teknologi.

Imidlertid var prisen dengang sat til svimlende 5000 dollar, hvilket var fire gange mere end en moderne bil som Chrysler Imperial Airflow, så produktionen kom aldrig i gang, før anden verdenskrig satte en stopper for eventyret, der aldrig rigtig kom fra land efter krigen.

Stout Scarab

Udviklet i 1930’erne af William B. Stout og John Tjaarda.

Var verdens første reelle MPV. Er bygget med en Ford V8-motor, som er placeret ved bagakslen.

Der er angiveligt kun produceret ni eksemplarer, hvor ganske få findes i dag.

Bille-design

Et af de få overlevende eksemplarer, en årgang 1936, udstilles på det eksklusive engelske Concours of Elegance-show, som foregår i Hampton Court Palace i begyndelsen af september, og hvor gæsterne kan komme tættere på det sjældne art deco-design, som selv i dag er helt unikt. Det er også klart, hvorfor modellen er døbt Scarab, som betyder skarabæ, karosseriformen ligner nemlig klart skjoldet på den store egyptiske bille.

Forhistorien er lige så farverig.

Idémanden, William B. Stout, der var bil- og flyingeniør ud over at være journalist, skabte nemlig bilen sammen med den hollandske bilingeniør John Tjaarda.

Mens datidens biler havde en motor foran, som havde forbindelse til baghjulstrækket med en pladskrævende kardanaksel, gik de to andre veje. I Scarab er der placeret en Ford V8-motor bag i bilen, der så havde et fladt gulv, hvor der kunne placeres et lille bord og drejestole på anden række, som kunne svinge 180 grader rundt. Det er noget, som Chrysler først kom på banen med 50 år senere. På vejen kunne føreren glæde sig over en avanceret affjedring med olidæmpede støddæmpere og et baghjulsophæng med inspiration fra landingsstellet på et fly. Med til at forhøje prisen var en karosseriramme i aluminium. Til gengæld var vægten kun 1400 kg.

Det var planen at producere 100 biler om året på en lille fabrik i bilbyen Detroit, men der er angiveligt kun bygget ni eksemplarer.

Historisk møde

Modellen, som vises på Concours of Elegance, har kørt i Europa og dannede ifølge arrangørerne endda ramme om noget så fantastisk som et historisk møde under anden verdenskrig mellem generalerne Dwight D. Eisenhower og Charles de Gaulle, som senere blev henholdsvis amerikansk og fransk præsident.

Ifølge New York Times, som har gravet i historien, tilhørte bilen angiveligt en franskmand i Eisenhowers stab, som lod bilen gå videre. Historien bliver ikke mindre kulørt af, at netop denne bil i 1950’erne blev brugt af et fransk cirkus som abebur, før den senere blev solgt til en fransk industri-designer, som flyttede den til et museum i Reims.

Den nuværende ejer har restaureret bilen i 2001.

William B. Stout udviklede i 1940’erne en prototype med et karosseri i glasfiber og luftaffjedring, som dog heller ikke kom videre. Opfinderen selv havde i tidens løb ledende stillinger i bilindustrien og havde flere firmaer, som udviklede ny teknik til fly og biler, blandt andet den flyvende bil Skycar.

Den praktiske bil er skabet med flyindustrien som forbillede. Undervognen bød på uafhængige hjulophæng og avancerede støddæmpere. Foto: Michael Furman
Annonce
Forsiden netop nu
HB

Se billederne: En frustrerende kamp for HB

Søndag ifølge

Søndag ifølge chefredaktøren: Jeg får nok aldrig den sofa

Jeg har fundet ud af, at der findes sofaer, som har en sektion, der kan ændres og lægges ned ved tryk på en knap. Sådan en klap-ud-sag, der giver en perfekt og yderst egoistisk position til afslapning foran et afsnit af den foretrukne tv-serie. Eller til en lur. Det er lidt i familie med hæve-sænke-borde og elevationssenge. Fuld fokus på komforten. Fordi teknologien tillader det. Og fordi vi gerne vil indrette os bekvemt. Sådan en sofa skal jeg da have. Skal jeg ikke? Det spørgsmål vender vi tilbage til. Denne søndag har vi fokus på boligmarkedet i Nordvestjylland. Blandt andet fordi teknologien har givet os muligheden for at bringe informationer om markedet - og fordi vi har bestemt at gøre det til en fast del af vores søndagsudgivelse. Men mest fordi boligområdet har stor interesse hos læserne. Boligområdet er fyldt med historier. Der er de helt nære og menneskelige, hvor vi interesserer os for, hvem der er flyttet ind i huset lidt længere nede ad gaden. Der er inspirationen til, hvordan man kan indrette sit hjem. Og der er hele spørgsmålet om konjunkturer, rentesatser, låneomlægning og liggetider. Og for mig altså også spørgsmålet om den ene eller den anden sofa. Boligmarkedet er som et termometer, der konstant måler et lokalområdes temperatur og viser, om helbredet er i orden. Hvis markedet lider, og det er svært at sælge en ejendom, er det et åbenlyst tegn på problemer. Og er priserne i hidsig himmelfart, har det helt sikkert også konsekvenser for lokalområdet. Positive som negative. Vi beskæftiger os med lokaljournalistik, fordi det nære er og bliver det mest vedkommende. Og det bliver ikke mere nært end vores hjem. Et godt og trygt hjem - og måske endda gode naboer - er fundamentet i de flestes tilværelse. Og beslutningen om at skifte hjemmet ud er en af de største, vi træffer i vores liv. Ikke mindst, hvis man bevæger sig ind på ejendomsmarkedet, hvor valget af et hjem også bliver en stor, økonomisk beslutning. Her i området har priserne udviklet sig både positivt og negativt, siden finanskrisen viste os alle sammen, at også fast ejendom kan blive mindre værd med tiden. Nogle steder er priserne steget ret markant, mens det i yderområderne ligefrem går nedad. Nogle steder så alvorligt, at kun få tør købe hus der, og slet ingen tør låne penge ud til det. Jeg købte mit første hus for ti år siden. Det ligger i Ulfborg. I mit kvarter er vi ikke just begunstiget af stigende friværdier. Til gengæld kan vi glæde os over at bo billigt. Og vigtigere endnu - vi kan glæde os over at bo tæt på noget af Danmarks mest tillokkende natur og i et fredeligt lokalsamfund. Og sådan er det jo, når man vælger, hvor man skal bo. Man må prioritere. Det afhænger selvfølgelig af de økonomiske muligheder, men også af præferencer. Hvad vægter vi højest? Lige nu er trenden på landsplan, at vi vægter storbyer højere end noget andet. Måske fordi vi gerne vil være med på vognen, når priserne drøner opad og friværdien giver næring til store drømme. Men nok endnu mere fordi vi er bange for det modsatte: At ende med et usælgeligt hus i den forkerte del af landet - eller byen. Jeg har svært ved at forstå dem, der gerne vil bo i København eller Aarhus. Men de har helt sikkert også svært ved at forstå mig. I disse dage flyder mit hus med flyttekasser. Min kæreste, Camilla, er nemlig lige flyttet ind. Som tilflytter fra Aarhus ovenikøbet. Og jeg er sikker på, at hun ligesom jeg lige så godt kan vænne sig til at svare på spørgsmålet: Hvorfor i alverden bor du i Ulfborg? Mit svar er komfort. Det er bekvemt, og det er rart. Ligesom den dér sofa med de smarte funktioner. Men det svar får Camilla svært ved at gøre til sit. For i den eviggyldige parforholds-diskussion om hjemmets indretning har hun valgt en anden side: Hun er til æstetik frem for komfort. Og derfor har min nye sofa dystre udsigter.

Annonce