Annonce
Ulfborg/Vemb

Ventet længe: Kritiske grundejere bliver nu inddraget i sommerhusplaner

Omkring 180 dukkede op til borgermøde om den omstridte plan om 67 sommerhuse i Græm Kær. Mødet, hvor halvdelen af byrådet var til stede, foregik dog i en relativ konstruktiv tone. Foto: Jens kirk
På et stort borgermøde lovede borgmester H.C. Østerby, at grundejere og borgere nu bliver inddraget i planlægningen af sommerhuse i Græm Kær, og det er grundejerformand Per Korsgaard glad for: Det har vi ventet længe på.

Vester HUSBY: Mange havde forventet et stormfuldt møde, da cirka 180 borgere og sommerhusejere dukkede op for at diskutere kommunens planer om 67 sommerhuse i Græm Kær.

Men selv om der var mange skarpe indlæg - med både ris og ros til kommunens planer - så foregik det i en ganske fordragelig tone.

Samtidig lovede borgmester H.C. Østerby (S), at den detaljerede plan med 67 sommerhuse på 5000 kvadratmeter store grunde på de eksisterende marker kun er en skitse.

- Det har været et konstruktivt møde, og vi glæder os til det videre arbejde. Jeg lover, at der fra nu af vil blive en involvering af ikke mindst Vester Husby Grundejerforening, og I vil være involveret i den videre proces, hvor der bliver nedsat en gruppe, sagde H.C. Østerby på mødet.

Mange ville helst være helt fri for sommerhuse. Men der var også forslag om at genskabe kæret midt i området - og samle sommerhusene i mindre klynger.

- Der har været flere konstruktive og interessante forslag på mødet, sagde Østerby.

Løftet om involvering glæde Per Korsgaard, der er formand for grundejerforeningen.

- Det har vi ventet længe på, men det er positivt, at der nu vil blive nedsat en arbejdsgruppe, og vi bliver inddraget, siger Per Korsgaard.

- Jeg forstår, at det er første gang, at Holstebro Kommune vil inddrage de berørte på så tidligt et tidspunkt i planlægningen. Det er bestemt noget, der fremmer forståelsen for demokratiet, siger Per Korsgaard, som samtidig konstaterer, at der blandt sommerhusejerne er vidt forskellige holdninger til planerne om flere sommerhuse.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Ingen risiko for sort skærm

I denne uge blev min paratviden på det samtidshistoriske område sat på en alvorlig prøve. En læser ringede til mig for at tale om den tv-programoversigt, der hver dag er at finde i avisen. Han ville gerne have Kanal 5 og Canal 9 på en mere fremmelig placering i oversigten. Gerne allerførst, så han ikke skulle lede efter dem. På et tidspunkt i samtalen nævnte han i den med største selvfølgelighed en storpolitisk begivenhed fra 1985, og det var her, min paratviden kom til kort. "De forsvinder jo snart fuldstændig. Ja, det bliver jo nok ikke helt som under Påskestrejkerne, men det bliver altså noget rod. I burde skrive meget mere om det". Jeg havde for det første glemt alt om Påskestrejkerne, og for det andet havde jeg svært ved at se, hvad det havde med programoversigten og tv-kanaler at gøre. Indtil noget dæmrede. Faktisk husker jeg kun Påskestrejkerne i 1985 for præcis det samme som læseren her hentydede til. Jeg var blot otte år på det tidspunkt, så Schlüters kvaler med fagbevægelsen havde for mig primært én håndgribelig konsekvens - nemlig fjernsynet. En fagpolitisk kamp om den ugentlige arbejdstid kulminerede med generalstrejke, lockout og regeringsindgreb, og midt i det hele en sort skærm på landets eneste tv-kanal. Og det var det, læseren her tænkte tilbage på. Sort skærm. Hvis DR bliver ramt af strejke i morgen, vil det helt sikkert ikke blive husket om 35 år. Og da slet ikke af dem, der er otte år i dag. Medieudbuddet er siden monopolets tid blevet enormt. Markedet for tv-kanaler er eksploderet i en grad, så de let kan forsvinde i avisens programoversigt. Og læg dertil det store udbud af streaming-tjenester - altså tv afspillet over internettet på seerens præmisser. For nogle har det sidste gjort tv-kanalerne helt overflødige. Jeg har i mange år ikke modtaget "almindelige tv-signaler" derhjemme. Jeg klippede kablet i 2010 og tog således selv kontrollen over programoversigten. Jeg streamer underholdning og nyheder til min tv-skærm, når jeg har lyst. Men skulle jeg et øjeblik formaste mig til at tro, at tv - og dermed programoversigter - i den periode er blevet overflødige i samfundet, tager jeg ganske fejl. Det er blevet tydeligt de seneste uger, hvor en regulær tv-krig er brudt ud på det danske marked. Krigen er mellem kabeltv-udbyderen Yousee og tv-selskabet Discovery Networks, som står bag en række populære kanaler. Yousee vil fjerne Discoverys kanaler fra kabelpakkens faste indhold og lade dem overgå til at være tilvalg. Det passer ikke Discovery, og ingen af parterne vil give sig. Derfor mister Yousees omkring 1,2 millioner husstande fra nytår Discoverys kanaler i deres programpakker. Hvis altså ikke parterne når til enighed inden. Det var den udsigt, læseren syntes, vi skulle skrive noget mere om. Han er glad for fodbold, og det er der meget af på Kanal 5 og Canal 9. To kanaler, som forsvinder fra programpakkerne, hvis det ikke ender med en aftale. Det er et klassisk opgør mellem to parter, som begge mener, at den anden har mest brug for samarbejdet og derfor ikke vil give sig. I virkeligheden er det et udtryk for to virksomheder, der kæmper med at finde fremtidens form og indtægtskilde i takt med at flere overgår til streaming. Hvis det ikke ender med en fredserklæring inden nytår, kommer tv-krigen til at betyde markante ændringer på markedet. Yousee er den sidste store fællesnævner for danskerne - mange husker sikkert stadig nedbruddet hos tv-leverandøren nytårsaften i 2017, hvor 1,3 millioner husstande ikke kunne se Dronningens nytårstale. Den episode kan meget vel ende med at være det sidste kollektive minde om sort skærm.

Lemvig

Dronningens dragter trak folk til

Annonce