Annonce
Struer

Venstreformand: Borgmester-forslag kommer helt på tværs

Mads Jakobsen (V) undrer sig over, at borgmester Niels Viggo Lynghøj (S) foreslår en flytning af akutafsnittet. Arkivfoto: Johan Gadegaard
Mads Jakobsen (V) undrer sig over, at borgmester Niels Viggo Lynghøj (S) foreslår at flytte akutafsnittet til Humlum

Struer: Venstres gruppeformand i byrådet, Mads Jakobsen (V), undrer sig lige så meget som Grethe Hestbech (SF) fra SF over, at borgmester Niels Viggo Lynghøj (S) har foreslået at flytte hele akutafsnittet i Voldgade til Humlum.

Borgmesterens udmelding kom i tirsdags.

Efter en mislykket udbudsrunde var det ikke lykkedes for Struer Kommune at finde en køber til det nedlagte plejehjem i Humlum, og borgmester Niels Viggo Lynghøj foreslog derfor at bygge det om og indrette det som et nyt center for kommunens akutpleje og til midlertidige plejepladser, som de fire, der i dag er til rådighed på plejehjemmet i Hvidbjerg på Thyholm.

- Vi kunne måske lade os inspirere af Lemvig Kommune og kalde det for "Tryghedshotellet", og på den måde kunne vi også gøre noget for at være med til at understøtte lokalsamfundet i Humlum og tænde lys i de tomme bygninger, sagde han og sendte forslaget i cirkulation.

Grethe Hestbech fra SF ville allerhelst skyde det i sænk med det samme, og Mads Jakobsen fra Venstre er heller ikke begejstret.

Annonce

Det kommer fuldstændigt på tværs og skaber bare uro i systemet. I Humlum giver det måske håb. Men på Thyholm giver det usikkerhed, og jeg har fået flere henvendelser fra borgere på Thyholm, som spurgte ind til, om vi ville til at lukke deres plejehjem, og hvad der så skulle ske.

Mads Jakobsen (V), gruppeformand for Venstres byrådsgruppe, Struer

Uro i systemet

- Vi er i gang med at få gennemført en besparelse på akutafsnittet i Voldgade. Vi er midt i en følsom proces og inde i en fase, hvor vi skal have implementeret nogle besparelser, så det giver mindst mulig usikkerhed, og så er det bare ikke tidspunktet at komme med den slags udmeldinger, mener Mads Jakobsen.

- Det kommer fuldstændigt på tværs og skaber bare uro i systemet. I Humlum giver det måske håb. Men på Thyholm giver det usikkerhed, og jeg har fået flere henvendelser fra borgere på Thyholm, som spurgte ind til, om vi ville til at lukke deres plejehjem, og hvad der så skulle ske, fortæller han.

Grundlæggende mener Mads Jakobsen heller ikke, at det er et realistisk forslag, når han går nærmere ind på indholdet af borgmesterens forslag.

- Vi har jo hele tiden været enige om, at det ikke kunne betale sig at bygge om på de lokale plejehjem - at det ville blive alt for dyrt. Sådan var det i Uglev. Sådan var det i Hjerm og Asp, hvor vi solgte det lokale plejehjem til Danske Diakonhjem, og sådan har vi også hele tiden været enige om, det ville være i Humlum, konstaterer han.

- Vi har hele tiden været enige om, at vi skulle have nedbragt antallet af kvadratmeter i de kommunale bygninger. Det er det vi har skrevet under på i budgetaftalen. Så også her kommer borgmesterens forslag helt på tværs, mener Mads Jakobsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Struer For abonnenter

Mens han stod fast på retfærdighed, hævede han penge på kommunens kreditkort

Leder For abonnenter

16 år er gammel nok

Det er på mange måder paradoksalt. Er man 16 år, må man købe alkohol, man kan komme i fængsel, få lov til at betale skat og blive tvunget til at spare op til pension. Men stemme, det må man ikke. Nu findes den optimale valgretsalder næppe, men der er bestemt rigtige mange og rigtig gode argumenter for at nedsætte valgretsalderen, som Demokratikommissionen, der er nedsat af Dansk Ungdoms Fællesråd og består af en række eksperter, politikere og meningsdannere, anbefaler. Det første og bedste argument for at nedsætte valgretsalderen ligger naturligvis lige for. En udvidelse af demokratiet, så flere bliver en del af beslutningerne, er naturligvis med til at styrke det. Jo flere der er en del af beslutningsprocessen, jo bredere er beslutningerne forankret. Spørgsmålet er så, om 16-årige er modne nok til at kunne gennemskue komplekse problemstillinger. Det findes der næppe noget entydigt svar på. Nogle vil være, nogle vil ikke. Og den bekymring har man givet haft hver gang, man har sænket valgretsalderen – senest i 1978, hvor den nuværende på 18 år blev vedtaget. Vores demokrati - herunder valgretsalderen - er ikke en statisk størrelse. Så havde valgretsalderen stadig været 25 år eller mere. Demokrati kræver noget af os. Det kræver tro på egne og andres evner til at engagere sig og til at påtage sig et medansvar for det samfund, vi alle er en del af. Vi lever i dag med en af de mest oplyste generationer af unge, der har et højt medieforbrug, og som gennem deres skolegang er blevet proppet med kritisk tænkning og opdragelse i demokrati. Det er også i høj grad de unge, der har drevet klimaet helt op i toppen af den politiske bevidsthed. Der er således intet, der tyder på, at de unge ikke vil leve op til det ansvar, som en sænkning af valgretsalderen vil give dem. Spørgsmålet er nærmere, om det er os på +18 år, der er nervøse for at overlade noget ansvar til de yngre? Hvis man stadig er bekymret, så kan man bare skele ud i Europa, hvor man blandt andet i Østrig har sænket valgretsalderen til 16 år, mens mange andre lande også ventes at følge trop.

112

Spritbilist: I får aldrig mine nøgler

Annonce