Annonce
Holstebro

Venstre vil tvinge kommuner til at give tilskud til private førskoler

Socialdemokraterne vil give folkeskolen en saltvandsindsprøjtning ved at sætte det økonomiske tilskud til friskolerne ned - en sænkelse af koblingsprocenten fra 76 til 71 procent af kommunernes udgifter til folkeskolen. Venstre vil med et nyt friskoleudspil fastholde den nuværende koblingsprocent på 76 procent og samtidig indføre et obligatorisk tilskud til førskoler på friskoler. ”Det skal sikre et nært skoletilbud også i de tyndt befolkede områder, siger Thomas Danielsen (t.h.), medlem af Venstres Uddannelses- og Forskningsudvalg. Arkivfoto
Venstre vil ændre friskoleloven, så pengene følger barnet - også i førskolen. I dag er det frivilligt for kommunerne, om de vil yde tilskud til friskolebørn inden skolestart.

Holstebro: Hedder statsministeren fortsat Lars Løkke Rasmussen (V) efter et valg, vil Venstre ikke alene fastholde det nuværende tilskud til friskolerne, men også tvinge kommunerne til at yde tilskud til skolernes førskole.

Det fremgår af et friskoleudspil, som Venstre netop har offentliggjort.

- Med udspillet ønsker vi at sikre det frie skolevalg også i de tyndt befolkede områder, hvor kommunerne har smidt håndklædet i ringen og lukket den lokale folkeskole, siger Venstres Thomas Danielsen, der sidder i Uddannelses- og Forskningsudvalget, som har arbejdet med udspillet.

Danielsen peger på en beregning, som Friskoleforeningen har lavet på konsekvenserne af Socialdemokratiets planer om at reducere koblingsprocenten fra 76 til 71 procent af kommunernes udgifter til folkeskolen efter et valg. Det vil koste friskolerne i Holstebro Kommune godt fire millioner, friskolerne i Lemvig 691.000 kroner og friskolerne i Struer 419.000 kroner, viser beregningerne fra Dansk Friskoleforening. Henved 100 friskoler - især friskoler i de tyndt befolkede områder risikerer at lukke, vurderer foreningen.

Men hvis I gør det økonomisk mere attraktivt at drive friskole, risikerer I så ikke, at endnu flere ressourcestærke elever siver fra folkeskolen og over i de private skoler?

- Det er et spørgsmål om at sikre det nære skoletilbud i så mange dele af landet som muligt og dermed sikre det frie skolevalg. Det er vigtigt, at kommunerne ikke modarbejder de frie skoler, siger Danielsen og tilføjer:

- Det er socialdemokraterne, der med en reduktion af koblingsprocenten står for, at kun de mest velhavende børn fremover har råd til at komme i friskole.

Venstre vil også ændre loven, så friskolerne kan ansætte undervisningsassistenter og pædagoger på de samme vilkår som i folkeskolen - det vil sige på pædagog-overenskomst. Desuden vil Venstre oprette en pulje med efterskolerstipendier, der skal give efterskoler bedre mulighed for at tage et socialt ansvar.

- Tager efterskolen tre eller flere elever med angst eller depression, vil det udløse et forhøjet tilskud, siger Thomas Danielsen.

Holstebro Kommune har tidligere haft planer om at udfase tilskuddet til førskolebørn på friskoler over fire år. Men politikerne endte med ”kun” at reducere tilskuddet, så det landede på cirka samme niveau som koblingstilskuddet - nemlig 75 procent af kommunens udgift til førskolebørn i folkeskolen.

Friskolerne i Holstebro glæder sig over Venstres udspil.

- Det var godt nok dejligt. For os er det et hul i loven, som Venstre nu vil lukke, og som vi har ønsket og efterlyst i meget lang tid. Pengene skal selvfølgelig følge barnet, og det er kommunens børn, uanset om de går i friskole eller folkeskole. Derfor ville det være uanstændigt, at kommunen ikke gav tilskud til førskolebørn på friskoler, siger Carsten Linde Sørensen, leder af den Kristne Friskole.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En fiasko(le)

Det er næppe en overraskelse, at folkeskolereformen fra 2015 ikke er blevet en succes. Det har mange børn og forældre kunnet mærke på egen krop på dag til dag basis. Men at det fem år efter reformen står så elendigt til, som Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, nu har analyseret sig frem til, er alligevel bemærkelsesværdigt. Den helt grundlæggende tanke bag folkeskolereformen var sådan set rigtig nok; der var brug for at løfte fagligheden, især i kernefagene. Men i praksis har reformen ført til alt for rigid styring, alt for meget spildtid, alt for mange vikartimer, alt for mange frustrerede børn, lærere og forældre. De svageste elever, der skulle løftes med blandt andet understøttende undervisning, har ikke rykket sig en tøddel - de har i bedste fald stået stille. Og et af de mest konkrete og mærkbare resultater af den store reform er, at andelen af elever med høj trivsel i skolen er faldet. Folkeskolen er en grundsten i velfærdssamfundet. En god folkeskole med et højt fagligt niveau er dét, der kan give alle børn lige muligheder på trods af ulige udgangspunkter. Derfor skal man naturligvis tage VIVE’s konklusioner seriøst, inden alle landets børn og forældre finder ud af, hvor slemt det egentlig står til. Men der er næppe brug for en helt ny folkeskolereform - forskerne peger selv på, at det kan tage mellem fem og 15 år før store reformer for alvor slå igennem. Det har de færreste forældre nok tålmodighed til, og derfor kan der være brug for justeringer, inden den sidste elev har søgt tilflugt på en af landets mange succesfulde friskoler. Man kunne jo begynde med at sætte folkeskolen mere fri. En stor del af de bindende mål, der nok er indført i bedste mening, er endt som spændetrøje, og kunne afskaffes helt, og afløses af mere frihed til den enkelte skole i forhold til at opfylde folkeskolens formål. Det kunne måske give tid til ægte forældreinddragelsen og større metodefrihed. Og det bedste af det hele: Det koster ikke en krone.

Struer

Gymnasiet må afskedige to undervisere

Annonce