Mærkedage

Venstre-profil blev dansk rekordminister

Bertel Haarder blev i 2016 den minister i Danmark, der har siddet i længst tid. Han havde egentlig regnet med at forlade Folketinget derefter til fordel for stillingen som generalkonsul i Flensborg, men det blev ikke til noget, og derfor blev Venstre-veteranen igen genvalgt til Folketinget ved valget i juni. (Arkivfoto) Sophia Juliane Lydolph/Ritzau Scanpix
Bertel Haarder nåede gennem tre et halvt årti at bestride mange ministerier. Han er både kendt for sine sange og for et interview, der endte i Cirkusrevyen.

75 år: Det er snart 45 år siden, at Bertel Haarder for første gang blev valgt til Folketinget. Og det er nok de færreste danskere, der ikke har hørt om Venstre-nestoren, som lørdag 7. september fylder 75 år.

6. oktober 2016 rundede han dag nummer 7853 som minister, og han blev dermed den danske minister, der har siddet i længst tid siden systemskiftet i 1901.

- Men tænk på Fidel Castro, Robert Mugabe og den franske Solkonge. Jeg er jo en ubetydelig grønskolling i det selskab, sagde Bertel Haarder ved den lejlighed.

Knap to måneder senere måtte han forlade posten som kultur- og kirkeminister, da Venstre indlemmede Liberal Alliance og De Konservative i regeringen.

På det tidspunkt var han ved at blive kørt i stilling til jobbet som generalkonsul i Flensborg, men efter lokal modstand mod at afsætte den siddende konsul takkede han selv nej.

Tilbage i 1982 blev forstandersønnen fra Sønderjylland minister for første gang - og det i lang tid.

Bertel Haarder, der er kandidat i statskundskab med speciale i Grundtvigs frihedssyn, var som undervisningsminister fra 1982 til 1993 en torn i øjet på venstrefløjen, blandt andet fordi han ville ændre folkeskolen.

I 1994 blev han valgt til Europa-Parlamentet, hvor han sad frem til 2001.

Da Venstre samme år genvandt regeringsmagten, hentede daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) ham tilbage, denne gang som integrations- og Europaminister.

Senere blev han blandt andet undervisningsminister igen.

Bertel Haarder er ikke den konfliktsky type, hvilket tv-seere fik et indblik i, da DR i december 2010 valgte at offentliggøre tv-optagelser med fraklip, hvor han skændtes voldsomt med en journalist fra TV-Avisen.

Seancen blev året efter til en sketch i Cirkusrevyen, hvor Ulf Pilgaard parodierede politikeren.

Det tog Bertel Haarder i stiv arm, og ved revyens midtvejsfest dukkede han op som hemmelig gæst.

Venstre-politikeren er ikke bange for at stå på scenen, og han er kendt for sine mange selskabssange. Sidste år udkom samlingen "Bertels bedste - Sange og fortællinger fra Borgen".

Annonce
Forsiden netop nu
HB

Se billederne: En frustrerende kamp for HB

Søndag ifølge

Søndag ifølge chefredaktøren: Jeg får nok aldrig den sofa

Jeg har fundet ud af, at der findes sofaer, som har en sektion, der kan ændres og lægges ned ved tryk på en knap. Sådan en klap-ud-sag, der giver en perfekt og yderst egoistisk position til afslapning foran et afsnit af den foretrukne tv-serie. Eller til en lur. Det er lidt i familie med hæve-sænke-borde og elevationssenge. Fuld fokus på komforten. Fordi teknologien tillader det. Og fordi vi gerne vil indrette os bekvemt. Sådan en sofa skal jeg da have. Skal jeg ikke? Det spørgsmål vender vi tilbage til. Denne søndag har vi fokus på boligmarkedet i Nordvestjylland. Blandt andet fordi teknologien har givet os muligheden for at bringe informationer om markedet - og fordi vi har bestemt at gøre det til en fast del af vores søndagsudgivelse. Men mest fordi boligområdet har stor interesse hos læserne. Boligområdet er fyldt med historier. Der er de helt nære og menneskelige, hvor vi interesserer os for, hvem der er flyttet ind i huset lidt længere nede ad gaden. Der er inspirationen til, hvordan man kan indrette sit hjem. Og der er hele spørgsmålet om konjunkturer, rentesatser, låneomlægning og liggetider. Og for mig altså også spørgsmålet om den ene eller den anden sofa. Boligmarkedet er som et termometer, der konstant måler et lokalområdes temperatur og viser, om helbredet er i orden. Hvis markedet lider, og det er svært at sælge en ejendom, er det et åbenlyst tegn på problemer. Og er priserne i hidsig himmelfart, har det helt sikkert også konsekvenser for lokalområdet. Positive som negative. Vi beskæftiger os med lokaljournalistik, fordi det nære er og bliver det mest vedkommende. Og det bliver ikke mere nært end vores hjem. Et godt og trygt hjem - og måske endda gode naboer - er fundamentet i de flestes tilværelse. Og beslutningen om at skifte hjemmet ud er en af de største, vi træffer i vores liv. Ikke mindst, hvis man bevæger sig ind på ejendomsmarkedet, hvor valget af et hjem også bliver en stor, økonomisk beslutning. Her i området har priserne udviklet sig både positivt og negativt, siden finanskrisen viste os alle sammen, at også fast ejendom kan blive mindre værd med tiden. Nogle steder er priserne steget ret markant, mens det i yderområderne ligefrem går nedad. Nogle steder så alvorligt, at kun få tør købe hus der, og slet ingen tør låne penge ud til det. Jeg købte mit første hus for ti år siden. Det ligger i Ulfborg. I mit kvarter er vi ikke just begunstiget af stigende friværdier. Til gengæld kan vi glæde os over at bo billigt. Og vigtigere endnu - vi kan glæde os over at bo tæt på noget af Danmarks mest tillokkende natur og i et fredeligt lokalsamfund. Og sådan er det jo, når man vælger, hvor man skal bo. Man må prioritere. Det afhænger selvfølgelig af de økonomiske muligheder, men også af præferencer. Hvad vægter vi højest? Lige nu er trenden på landsplan, at vi vægter storbyer højere end noget andet. Måske fordi vi gerne vil være med på vognen, når priserne drøner opad og friværdien giver næring til store drømme. Men nok endnu mere fordi vi er bange for det modsatte: At ende med et usælgeligt hus i den forkerte del af landet - eller byen. Jeg har svært ved at forstå dem, der gerne vil bo i København eller Aarhus. Men de har helt sikkert også svært ved at forstå mig. I disse dage flyder mit hus med flyttekasser. Min kæreste, Camilla, er nemlig lige flyttet ind. Som tilflytter fra Aarhus ovenikøbet. Og jeg er sikker på, at hun ligesom jeg lige så godt kan vænne sig til at svare på spørgsmålet: Hvorfor i alverden bor du i Ulfborg? Mit svar er komfort. Det er bekvemt, og det er rart. Ligesom den dér sofa med de smarte funktioner. Men det svar får Camilla svært ved at gøre til sit. For i den eviggyldige parforholds-diskussion om hjemmets indretning har hun valgt en anden side: Hun er til æstetik frem for komfort. Og derfor har min nye sofa dystre udsigter.

Annonce