Annonce
Danmark

Venstre om øget overvågning: Politiet skal kunne sikre tryghed

Ida Guldbaek Arentsen/Ritzau Scanpix
Retsordfører Inger Støjberg (V) opfordrer regeringen til at indkalde til forhandlinger om overvågning.

S-regeringens tanker om øget overvågning i det offentlige rum har fået en kølig modtagelse hos flere af regeringens støttepartier.

Hos det største oppositionsparti, Venstre, lyder der mere milde toner. Dog med forbehold for, at regeringen først fremlægger hele udspillet torsdag.

- Vi kender af gode grunde ikke regeringens udspil i detaljer. Men vi er positivt stemt over for at se på muligheden for mere overvågning, siger Venstres retsordfører, Inger Støjberg.

- For Venstre er det bare helt afgørende, at der er en balance mellem friheden til at kunne færdes frit og så politiets mulighed for at skabe et så trygt samfund som muligt, siger hun i en skriftlig kommentar.

Samme melding kommer fra De Konservative. Det siger politisk ordfører Mette Abildgaard (K).

- For os er overvågning et nødvendigt onde. Det er ikke noget, vi i udgangspunkt synes, er rart i et samfund. Men der kan være behov for det. Eksempelvis i forbindelse med de eksplosioner, vi har set i København, siger hun.

Statsminister Mette Frederiksen (S) løfter onsdag i et interview med Berlingske sløret for nogle af planerne i udspillet.

Blandt andet skal der være 300 flere kameraer, som skal kunne sættes op, hvor politiet finder det nødvendigt.

Politiet skal også have fire mobile overvågningsvogne, som kan sættes ind i forbindelse med alvorlige hændelser.

Mulighederne for at overvåge offentlige bygninger skal udvides. Og politiet skal kunne pålægge offentlige myndigheder overvågning efter behov.

Derudover skal det være obligatorisk for alle private og offentlige myndigheder at registrere tv-overvågning i politiets register Polcam, så alle videoovervågningskameraer registreres ét sted.

Ifølge Inger Støjberg er Venstre klar til at sætte sig til forhandlingsbordet med regeringen.

- Det handler om danskernes tryghed. Og der har vi et politisk ansvar for at sikre, at politiet har de nødvendige redskaber til at kunne sørge for, at danskerne kan leve et trygt og sikkert liv.

- Derfor kan jeg også kun opfordre regeringen til at få indkaldt til forhandlinger, så vi kan komme i gang, siger hun.

Hos Alternativet mener politisk leder Uffe Elbæk, at det vil være "en glidebane" at øge overvågningen i forhold til at beskytte privatlivets fred.

- Alternativet synes overhovedet ikke, at vi skal have mere overvågning. Og vi mener, det er et udtryk for en falsk tryghed, hvis man gør det, siger han.

- Jeg kunne forstå det, hvis Mette Frederiksen sagde, at der er en specifik udfordring med en bande, gruppering eller personkreds, og man så ønsker at kunne følge disse personers færden mere målrettet

- Men det med at sige, at nu skal vi have hundredvis af flere kameraer i det offentlige rum, jeg kan simpelthen bare ikke forstå argumentationen, siger Uffe Elbæk.

/ritzau/

Annonce
Læs Berlingskes interview med Mette Frederiksen her
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mellem to onder

Skal man være mest glad for Politiets Efterretningstjeneste, der med en storstilet aktion onsdag anholdte 20 personer, som det mistænker for at have forsøgt at skaffe sprængstoffer og våben til brug for en ikke nærmere defineret terroraktion? Eller skal man være mere bekymret over, at der stadig findes radikale grupperinger, der bor mellem alle os andre - i det her tilfælde islamister - der er klar til at bruge terror som våben? Svaret er nok, at man både skal være glad for PET og bekymret over de radikale grupperinger. PET og Politiet får med rette megen ros for at have stoppet et muligt terrorangreb. Og som operativ chef i PET Flemming Drejer siger: "Vi skal ikke lade os kue af terror. Vi skal leve vores liv normalt". Det er naturligvis rigtigt. Men det er stadig vanskeligt ikke at vågne en anelse mere bekymret op i disse dage. Det er desværre ikke den første sag om støtte til eller forsøg på at begå islamistisk terror, som vi ser her i landet. Bemærkelsesværdigt er det dog, at den har grene ud til adskillige politikredse, og at de radikaliserede miljøer derfor ikke "kun" er et storbyfænomen. Lige så afskyelig terroren er, lige så komplekst er det at bekæmpe den, fordi den begås af fanatikere, der ganske enkelt er uden for pædagogisk rækkevidde. Gerningsmændene ønsker ofte bare at se de vestlige frihedsværdier gå op i en sky af røg fra et bombebælte. Modsvaret bliver ofte fakkeloptog og fællessang, som ingen terrorister eller fanatikere frygter - eller måske endnu værre; flere muligheder for at politiet kan overvåge os alle sammen. Senest er debatten om at brugen af kameraer med ansigtsgenkendelse dukket op, som politiet ønsker blandt andet med baggrund i terrortruslen. Ønsket er sådan set forståeligt. Og hvem vil ikke gerne forhindre terror? Men hver gang vi skærper myndighedernes mulighed for at overvåge ikke bare potentielle terrorister men os alle sammen, får vi også alle indskrænket lidt af vores frihed i forsøget på at bevare den. Terror skal naturligvis bekæmpes. Men midlerne vil altid blive valg mellem to eller flere onder.

Annonce